Hero Fra Lca Til Ny Byggeskik 16X9 M Splash
Kurser

Fra LCA til ny byggeskik

Få de byggetekniske kompetencer til at arbejde effektivt under skærpede LCA-krav. Kurset giver dig indsigt i, hvordan fremtidens klimakrav påvirker udformningen af byggeri – og hvordan du i praksis skal håndtere det til dine projekter og forretning.

Kurset varer ialt 2 dage.

Tema
Bæredygtighed
10.500,-
13.125,- inkl. moms

Kurset varer 2 dage og er ekskl. overnatning.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

Skærpede krav til byggeriers klimaaftryk ændrer måden, vi projekterer og bygger på. Fremadrettet bliver evnen til at træffe de rette tekniske valg afgørende for at sikre projekters gennemførlighed og din virksomheds konkurrenceevne. Det stiller nye krav til materialevalg, konstruktioner og samarbejde på tværs af byggeriets aktører.

 

Dette kursus har fokus på de byggefaglige kompetencer og den praktiske forståelse, der skal til, for at kunne arbejde inden for de gældende og kommende LCA-rammer. Du får indsigt i, hvordan klimakrav påvirker konkrete løsninger i byggeriet, og hvordan de kan håndteres i praksis.

 

  •  Overblik over de nye klimakrav og deres konsekvenser for byggeriet
  • Introduktion til biogene, genanvendte og cirkulære byggematerialer
  • Konstruktionsprincipper og løsninger til lavemissionsbyggeri
  • Case studies fra aktuelle og gennemførte projekter
  • Praktiske øvelser i materialevalg og konstruktionsdesign
  • Lovgivning, certificeringer og dokumentationskrav
  • Konstruktionsopbygninger og knudepunkter klar til brug
  • Risikoreduktion ved brug af organiske materialer – fokus på fugtstrategier

Kurset giver dig:

  • byggeteknisk indsigt i løsninger der overholder skærpede klimakrav
  • forståelse for, hvordan LCA påvirker materialer og konstruktioner i praksis
  • perspektiv på, hvordan kompetencerne får stigende betydning i et marked med skærpede CO₂-krav

Målgruppen er projekterende hos rådgivere og entreprenører, bygherrerådgivere, interne rådgivere i almene og kommunale organisationer, samt leverandører.

Byggebranchen står midt i et paradigmeskifte med krav om markant lavere CO₂-udledning. Dette kursus er udviklet for at ruste fagfolk med viden og kompetencer til at bygge fremtidssikret - med lavt klimaftryk og høj holdbarhed. 

Undervisningen tager udgangspunkt i den nyeste viden, praksis og forskning inden for bæredygtigt og klimavenligt byggeri. 

Du kan bl.a. få svar på:

  • Hvordan brandsikrer man byggeri med biobaserede byggematerialer?
  • Hvordan eliminerer man risikoen for fugtskader i biobaseret byggeri?
  • Hvordan sikres de gode lydforhold i træbyggeri?
  • Hvordan dokumenterer man materialers klimapåvirkning?
  • Hvilke krav stilles der til genbrugsmaterialer?
  • Kræver biobaserede byggematerialer en ny byggeskik?
  • Hvordan bygger man langtidsholdbart med organiske/biobaserede byggematerialer?

Se program

Dag 1: kl. 9.00-18.15
Dag 2: kl. 9.00-16.00 

Obs. Kurset er ekskl. overnatning.

 

Henrik Poulin
Projektchef for bæredygtighed , VITA ingeniører

Henrik Poulin

Torben Valdbjørn Rasmussen
Seniorforsker , BUILD

Torben Valdbjørn Rasmussen

Peter Tegner Matz
Bygningskonstruktør mak , Henning Larsen Architects

Peter Tegner Matz

Lars Keller
Co-founder, direktør , EcoCocon Danmark

Lars Keller

Frederik Koefoed
Arkitekt og partner , VERNA

Frederik Koefoed

Jonas Bengtson
Projektchef , CoreHome

Jonas Bengtson

Magnus Sølvhøj Kühn
Teamleder, arkitekt og bygningskonstruktør , Lendager Group

Magnus Sølvhøj Kühn

 

Medbring gerne en pc.

Læs om vores digitale kursusmaterialer

Dag 1 kl. 9.00-18.15
Dag 2 kl. 9.00-16.15

Der er ikke inkluderet overnatning på kurset. Hvis du har brug for overnatning, skal du selv kontakte Sinatur Frederiksdal.

Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset.

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

På kurset får du kompetencer inden for

Træbyggeri Hus

Bygningsdesign

Du får forståelse for holdbart bygningsdesign, og hvordan du sikrer, at dit byggeri designes så det overholder regulatoriske rammer og dokumentationskrav.

Byggemateriale Halm

Byggematerialer

Du får kompetencerne til at identificere og udvælge de mest egnede byggematerialer ud fra en LCA-profil. Og du får viden om, hvordan du reducerer risikoen når du fx skal anvende organiske byggematerialer. 

Konstruktioner

Konstruktioner

Du får indsigt i forskellige konstruktionsmetoder og knudepunktsdetaljer - og kompetencer til at vurdere, hvilke der bedst at anvende i netop det byggeri, som du beskæftiger dig med. 

Relaterede kurser