Cybersecurity for ledere og bestyrelser
Byggeriet er under et konstant risikotryk. Cybertruslen er overvældende og der er meget på spil. En ledelsesforankret strategi, og løbende stillingtagen, inden for disse områder er afgørende for virksomhedens drift og værdiskabelse – helt på linje med virksomhedens øvrige risikostyring og strategiske tiltag. Du får indblik i de strategiske overvejelser omkring resiliens, herunder digital modstandsdygtighed med tilhørende governance og risikostyring.
Kurset udbydes i et samarbejde mellem Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer + Molt Wengel + ConTech Lab + Molio for at sikre bedste kompetencer inden for cybersecurity, juraen omkring dette og koblingen til byggeri.
- Beskrivelse
- Program
- Undervisere
- Praktisk
Dagen tager udgangspunkt i ledelsens og bestyrelsens opgaver, rolle og ansvar, det aktuelle trusselsbillede, gældende lovgivning og de mest centrale ledelsesmæssige principper for
digital modstandsdygtighed.
Cybersikkerhed i byggeriet kræver ikke kun fokus på den enkelte virksomhed, men også fælles metoder, klare krav og en praksis, der fungerer i hverdagen ude på byggepladsen. Og det kræver awareness, træning og fælles vaner.
Sikkerhed skal tænkes ind fra start og der skal følges op løbende. det kræver risikokortlægning, klare krav i udbud/kontrakter, IKT-aftaler og kontinuerlig opfølgning.
Det tager vi fat på det på dette kursus. Du får indsigt i:
- det samlede trusselsbillede, herunder de cybertrusler der er mest relevante for bygge- og anlægssektoren
- hvordan ledelsen bedst håndterer ledelsen bedst behovet for digital modstandsdygtighed og data resilience/dataresiliens
- NIS2's krav og virksomhedens ansvar og forpligtelser
- håndtering af mangler, forsinkelser og ekstraomkostninger ifm. cyber-incidents
- Intern og ekstern kommunikation
Og så kommer du med i Cyber Risk Simulatoren – hvad er ledelsens ansvar, roller og opgaver, når cyberangrebet rammer? (Case og drøftelser)
Deltagerne gennemarbejder et simuleret cyberangreb og gør sig overvejelser omkring de strategiske valg, det kræver af bestyrelse og direktion – både før, under og efter et cyberangreb.
Undervisningsmodellen er case- og dialogbaseret, og der tages udgangspunkt i de kompetencer, der er til stede i rummet. Vi tilstræber at gøre de komplekse emner håndterbare med henblik på at kunne omsætte den nye viden til praksis i virksomheden.
Topledere, ledere, bestyrelser og influenter til disse i byggeriet.
Du får det strategiske overblik, der gør det muligt at forstå risici, stille de rigtige spørgsmål, lave relevante afvejninger og træffe hensigtsmæssige beslutninger, både i forhold til forebyggelse og beskyttelse af virksomhedens digitale aktiver.
Og du får:
Et vigtigt certifikat fra anerkendte udbydere inden for cyberkompetencer og byggeri – et certifikat der er nyttigt for din virksomhed, når du skal dokumentere dine kompetencer på et afgørende område
Kurset tilbydes også som firmainternt kursus.
Vi tilpasser indholdet præcist til jeres organisation og udfordringer:
- En uddannelsesdag med agenda og case-arbejde, som afspejler jeres størrelse og risikoprofil.
- Fokus på ledelsens ansvar: trusselsbillede, sårbarheder, governancemodel, strategiske valg og øvelser i vores cyber-simulator.
- To varianter: enten en kort halv dag (~3,5 time) eller en fuld dag (~6 timer), afhængig af jeres tid og behov.
- Valgfrit dansk eller engelsk sprogbrug, og mulighed for afholdelse både hos os i Frederiksberg eller på jeres adresse.
Byggeriet rammes på mange måder. Mange aktører er samlet og samarbejder digitalt, og et svagt led kan være nok til at alle bliver angrebet. Der er mange faseskift og omfattende datadeling på tværs af virksomheder og platforme. Vi har megen operationel teknologi (fx maskiner, kraner, ventilation og sensorer) som kobles på netværk med fare for at blive sikkerhedsmæssigt kompromitteres.
Læs ConTech Labs udgivelse fra januar 2026 om sikkert digitalt samarbejde i byggeriet:
https://issuu.com/contechlab/docs/publikation_2026_sikkert_digitalt_s_cf71e33041e5fe
- Udarbejdet blandt andet i samarbejde med Molt Wengel – og også DI Byggeri, Implement Consulting Group, COWI, Molt Wengel, Molio, BuildingSMART Denmark
Digitale trusler i bred forstand, herunder hybridangreb, cyberangreb og sårbarheder i digitale værdikæder, bliver stadig mere komplekse, sofistikerede og forretningskritiske. Truslerne er i stigende grad krydsdomænetrusler, der sjældent rammer kun ét område: Et cyberangreb kan stoppe fysisk drift, et fysisk nedbrud kan kompromittere IT-systemer, og et leverandørsvigt kan sætte sig i både digitale systemer og fysisk produktion.
Ifølge seneste trusselsvurdering fra SAMSIK er cybertruslen fortsat på højeste niveau. Organiseret cyberkriminalitet, statssponsorerede aktiviteter, krigsforberedende angreb samt geopolitiske og andre trusler udgør derfor en væsentlig risiko for både danske virksomheder og samfundet som helhed.
Udviklingen betyder, at cybersikkerhed ikke længere kan behandles som et isoleret teknisk eller operationelt tema. For bestyrelser og direktioner er opgaven derfor i stigende grad at sikre de strategiske elementer af både teknologisk og operationel modstandsdygtighed - og samtidig fastholde drift, tillid, konkurrenceevne og langsigtet værdiskabelse. Ledelsen kan ikke træffe strategiske valg uden samtidig at vurdere driftsrobusthed, afhængigheder, hændelses-håndtering og påvirkning af samarbejdspartnere og kunder i dets økosystem - eller evt. samfundsmæssige konsekvenser.
Samtidig er (ofte globale) forsyningskæder en del af virksomhedens egen risikoprofil - risiko flyttes, men fjernes ikke. Organisationens resiliens er begrænset af dens svageste led, og det giver derfor ikke længere mening at adskille egen cybersikkerhed fra forsyningskædesikkerhed og beredskab i bredere forstand. Ledelsen er ansvarlig for helheden - også dér hvor driften er outsourcet eller produktionen afhænger af indkøbte varer og tjenester.
Der er derfor et stigende behov for strategiske kompetencer, der gør ledelser i stand til at se digitale og andre risici i sammenhæng med governance, forretningskontinuitet, leverandørkæder, regulering, kriseledelse og organisationens samlede resiliens.
Analyser fra bl.a. PwC og World Economic Forum peger samtidig på et gap mellem ledelsernes strategiske resilienskompetencer og den hastighed, hvormed bl.a. digitale løsninger, afhængigheder og trusler udvikler sig.
På den baggrund er der fortsat behov for at styrke og løbende udvikle kompetenceniveauet hos bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere, så de på strategisk niveau kan forstå, prioritere og tage ansvar for både teknologiske og operationelle risici.
Behovet bekræftes af tidligere deltagere på BCfC’s uddannelser, som peger på høj relevans og efterspørgsel efter læring, der kobler cybersikkerhed til governance, praktisk implementering og bredere modstandsdygtighed.
Program - ret til ændringer forbeholdes
Kirsten Hede
Jacob Herbst
Kathrine Ahrenholt
Nicolaus Falk-Scheibel
Peter Goll
Læs om vores digitale kursusmaterialer
Du modtager et kursusbevis efter gennemført kursus.