Ophævelse af Tilbudsloven
Ophævelsen af Tilbudsloven er en af de største regelændringer for danske bygge- og anlægsindkøb i årtier. Få styr på de nye frie regler for bygge- og anlægsindkøb under gældende tærskelværdi.
- Beskrivelse
- Program
- Undervisere
- Praktisk
Gennemgang af ændringerne med fokus på, hvor du skal være opmærksom, hvilke konsekvenser ændringerne har, og hvordan du straks efter kurset kan tage højde for ændringerne, når du udarbejder et udbudsmateriale eller deltager som tilbudsgiver til det offentlige.
Du får bl.a.:
• Hvad er det præcis der falder bort?
• Overblik over de nye rammer i Udbudsloven
• Konkrete værktøjer til at gennemføre “frie” indkøb uden at kompromittere gennemsigtighed og konkurrence
• Indsigt i, hvordan du skal navigere i et marked, hvor spillets regler ændres radikalt
• Overblik over de få – men afgørende – bestemmelser, der fremover regule-rer bygge- og anlægsindkøb under tærskelværdien
• Styr på, hvordan du kan gennemføre konkurrenceudsættelser uden licitation og uden at overtræde de nye krav til gennemsigtighed og ligebehandling.
• Blik på faldgruber, som kan lede til klagesager, kritik eller tab af konkurren-cefordele
• Bud på parternes nye muligheder og risici, når bygherren nu kan skrædder-sy processen fra sag til sag
• …og meget mere….
Du får klare, operationelle redskaber til at gennemføre eller deltage i indkøb som fremover forventes ske helt uden Tilbudslovens faste rammer – og overblik over, hvad der nu er frit, hvad der ikke er, og hvordan du undgår fejl i en langt mere flek-sibel, men også langt mere uforudsigelig reguleringsramme.
Kurset kombinerer byggejuridisk overblik over, hvad det hele betyder helt konkret i praksis og anbefalinger til fremtidens indkøbsstrategi. Du går hjem med en klar plan for, hvordan du trygt og professionelt håndterer udbud og tilbud under tærskelværdien i en post-Tilbudslovs-verden.
Ordregivende myndigheder og leverandører til det offentlige, der arbejder med eller under indflydelse af udbudsreglerne inden for bygge- og anlægssektoren, herunder:
• Regioner
• Kommuner
• Statsvirksomheder
• Forsyningsvirksomheder
• Entreprenører
• Tilbuds-/kalkulationsafdelinger
• Arkitekt- og rådgivende ingeniørfirmaer
• Udbudskonsulenter
NB!: Det forudsættes, at du har et vist kendskab til de eksisterende udbudsregler, dvs. udbudsloven og tilbudsloven.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt forslag til lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og ophævelse af lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) i høring (frist 8. dec. 2025).
Lovforslaget følger op på ”Aftale om kommunernes økonomi for 2025”, hvor der er enighed om at ophæve tilbudsloven. Formålet er at ensrette og forenkle reglerne for offentlige indkøb samt øge konkurrencen om offentlige opgaver.
Med ophævelsen af tilbudsloven vil indkøb af bygge- og anlægsarbejder under EU-tærskelværdien derfor fremover reguleres i udbudslovens afsnit IV, hvis der er klar grænseoverskridende interesse samt nye bestemmelser i udbudslovens afsnit V, såfremt der ikke er klar grænseoverskridende interesse.
Er på vej
Carsten Lang-Jensen
Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.
Læs om vores digitale kursusmaterialer
Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset.
Dette kursus opfylder kvalitetskravene for advokaters efteruddannelse. Efter endt kursus udleverer vi på forlangende kursusbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med kursusbeviset.