Hvilke krav stilles til projektledere i byggeriet?

Med en udvikling, der presser alle dele af byggeriet, vil der også stilles krav til, at kapaciteten udnyttes til det yderste, og at projekterne landes med stor træfsikkerhed.

I midten af dette vil projekternes ledelse konstant være udfordret, og der er en naturlig forventning om, at projekterne oplever succes i forhold til kvalitet, tid og budget. Dertil kommer forventninger om, at projektlederne øger produktiviteten, bl.a. gennem anvendelse af ny teknologi, nye juridiske regler og nye metoder.

Spørgsmålet er, hvordan projektlederne kan indfri disse krav i de kommende år, og hvad der skal til for at projektledere lykkes?

Byggeprojekternes kompleksitet

Få år tilbage undersøgte konsulenthuset McKinsey de udfordringer, som byggeriet står overfor i de kommende år og hvilke midler, der skal til for at øge produktiviteten. Konsulenterne kom frem til, at mulighederne for forbedringer i byggeriet er spredt over en række faktorer fra opstilling af kontrakter over design og indkøb til udførsel på pladsen og nye teknologier.

Det betyder, at der er flere kilder til produktivitetsstigninger i byggeriet, og at der ikke vil være én enkelt løsning – men en ledelsesmæssig udfordring i at kombinere flere forskellige midler til gode resultater. Derfor skal projektlederen som udgangspunkt kunne vurdere projekternes kompleksitet.

Allerede i projektets første fase med grundlag og design vil der være behov for projektledere, der både kan arbejde i det nye juridiske paradigme under AB 18 og vurdere projektets kompleksitet.

Det nye paradigme i AB 18 lægger op til, at projektlederen skal kunne gennemskue, om der skal introduceres ny teknologi, om der er erfaring med den type opgaver hos entreprenørerne og om mængden af entrepriser og deltagere i projekterne kræver særlige tiltag. Forståelsen for byggeriers kompleksitet er væsentlig for projektlederen, og de skal have mulighed for at omsætte deres kompleksitetsanalyse til organisering og introduktion af de rette styringsredskaber. Senere i planlægningen, når aktiviteterne er i gang på pladsen, skal projektlederen kunne sikre, at der er løbende styring og opfølgning, så forsinkelser og problemer håndteres så tidligt som muligt.

Det vil sige, at projektlederen samlet set skal kunne opstille en projektmodel for det enkelte projekt, der sikrer både styring og opfølgning.

Byggeriets Projektlederuddannelse

De udfordringer som projektlederne i byggeriet står overfor i dag og i fremtiden, kræver særlige kompetencer. Molio har derfor i samarbejde med VIA University College udviklet Byggeriets Projektlederuddannelse, der netop har omdrejningspunkt i de udfordringer, som projektlederen står overfor, og giver kursisterne redskaber til at kunne håndtere dem.

Bedre projektledelse

På Byggeriets Projektlederuddannelse tages der udgangspunkt i, at kursisterne skal blive bedre til projektledelse, fordi der er altid plads til, at man kan blive bedre og arbejde på at mindske fejl og få succes.

På projektlederuddannelsen fokuseres der på at omsætte viden til anvendelse, for når der sker fejl i en byggeproces, skyldes det enten, at vi ved for lidt eller, at vi ikke gør brug af den rigtige viden. Tidligere kursister har eksempelvis udviklet projektmodeller og oversigter over nødvendige aktiviteter og opmærksomhedspunkter i projekternes faser for netop at gøre brug af den rigtige viden på det rigtige tidspunkt.

Flere vinkler

Det er vigtigt, at kursisterne på projektlederuddannelsen får indsigt i andre projektlederes arbejdsprocesser. Derfor bliver deltagerne introduceret til et bredt spænd af branchen, og de møder i løbet af uddannelsen flere vinkler og flere holdninger. 

Kursisterne bliver undervist af indlægsholdere, der ser på alle vinklerne i byggeriets projekter, og som beskriver de tidlige faser med projektudvikling og opstilling af partnerskaber. Derudover stifter kursisterne bekendtskab med de juridiske aspekter vedrørende kontraktudvikling, hvor der er fokus på emner som konflikthåndtering og -forebyggelse. For udførelsesfasen lægger indlægsholderne op til diskussion om lokationsbaseret planlægning, styringsmidlerne og gennemførsel af byggemøder.

Forfatter til artiklen

Artiklen er skrevet af Peter G. Harboe, lektor, cand.merc, VIA University College. Peter har mere end 20 års erfaring med projektledelse og underviser dagligt i, forsker i og blogger om emnet. Peter er kursusleder på Byggeriets Projektlederuddannelse.