Circular Build Forum er bygge- og anlægsbranchens fælles non-profit kongres med Molio som sekretariat, som har til formål at styrke netværk, vidensdeling og erfaringsudveksling inden for cirkulær økonomi i byggeri og anlæg.
Circular Build Forum blev afholdt for første gang i august 2021 på initiativ fra DI Byggeri i samarbejde med Molio, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) og Teknologisk Institut.
Kongressen er den første i Danmark til at samle alle aktører i byggeriet til dialog, debat og vidensdeling om cirkulært byggeri. Kongressen skal omfatte tværgående konsensusbaserede løsninger samt dele resultater, projekterfaring og best-practises inden for cirkulært byggeri.
Organisationen består af et repræsentantskab, en faggruppe og en styregruppe bistået af Molio som sekretariat. Formand for Circular Build Forum er Thomas Kingo Karlsen, og forkvinde for faggruppen er Lise Lyngfelt Molander, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma.