Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Entreprisens parter skal være opmærksomme på, at ordlyden af AB 18 § 36, stk. 5 om slutopgørelsens retsvirkninger må siges at være misvisende. Udgangspunktet om, at krav der ikke fremgår af slutopgørelsen prækluderes fraviges på flere centrale punkter i praksis.
Entreprenører bør dog sikre sig, at samtlige krav medtages i slutopgørelsen. Der bør derfor sættes tilstrækkelig med tid af til, at sikre sig, at der ikke er nogle krav, der glemmes eller overses. Samtidig bør bygherrer være opmærksomme på, at det blotte fravær af et krav i slutopgørelsen ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at kravet afvises.
Hvad er udgangspunktet?
Af AB 18 § 36, stk. 5 følger:
”Efter aflevering sender entreprenøren en endelig og fuldstændig slutopgørelse til bygherren, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget konkret forbehold om i slutopgørelsen”
Efter bestemmelsen må udgangspunktet siges at være, at betalingskrav efter udførelsen af ekstraarbejder, der ikke er medtaget i slutopgørelsen ikke kan gøres gældende. Med juridiske termer siges de efterfølgende krav at prækluderes. Det kan dermed ikke gøres gældende. På baggrund af bestemmelsens ordlyd lader entreprenøren til at skulle tænke sig rigtig godt om før slutopgørelsen sendes til bygherren. Det interessante spørgsmål er om det virkelig kan passe, at entreprenøren er totalt afskåret fra at gøre krav gældende, som ikke fremgik af slutopgørelsen.
Kan jeg så slet ikke få flere penge efter fremsendelse af slutopgørelsen?
Den restriktive fortolkning, som er præsenteret ovenfor ændres af rets- og voldgiftspraksis, som giver entreprenøren mulighed for at opnå yderligere betaling for krav, der ikke fremgik af den fremsendte slutopgørelse. Særligt 3 situationer er relevante i den sammenhæng.
- Situationer, hvor der af entreprenøren er taget et konkret forbehold for yderligere krav
Det følger direkte af AB 18 § 36, stk. 5, at krav som entreprenøren har taget et konkret forbehold for kan gøres gældende inden rimelig tid. I den forbindelse er det centralt, at forbeholdet er konkret. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at entreprenøren i slutopgørelsen skriver, at der tages forbehold for yderligere krav. Forbeholdet skal specificeres, hvormed det gøres muligt at fastlægge, hvilke konkrete krav, der er taget forbehold for.
Et sådant forbehold skal desuden følges op inden rimelig tid og vil f.eks. ikke kunne bruges til at gøre et krav gældende efter 3 år. Hvad der må forstås ved ”rimelig tid” må basere sig på en konkret vurdering. - Aftaler, der fraviger slutopgørelsens præklusive virkning
Er AB 18 vedtaget mellem entreprisens parter gælder reglerne om slutopgørelsens retsvirkninger efter AB 18 § 36 også. Parterne kan dog aftale, at AB 18’s regler om slutopgørelsens retsvirkninger ikke skal finde anvendelse. Dette kan ske direkte eller indirekte. En direkte fravigelse af reglerne om slutopgørelsens retsvirkninger vil ske gennem en tydelig og udtrykkelig fravigelse efter AB 18 § 1, stk. 2.
En indirekte fravigelse vil ske gennem en aftale eller adfærd mellem entreprisens parter, der indirekte må betyde en fravigelse af reglerne om slutopgørelsens præklusive virkning. Dette kunne f.eks. være en situation, hvor bygherre og entreprenør aftaler, at der skal ske separate afregninger for kontraktsarbejder og ekstraarbejder. En sådan aftale må have den logiske følge, at den endelige opgørelse af samtlige kontraktsarbejder ikke skal indeholde afregning for udførte ekstraarbejder. Der kommer dermed ikke en fuldstændig opgørelse, som ellers er hensigten med AB 18 § 36, stk. 5. - Situationer, hvor bygherren har viden om de ekstraarbejder, der begrunder de yderligere krav
Den tredje situation knytter sig til det forhold, at en bygherre ikke kan støtte ret på det blotte fravær af et krav i slutopgørelsen, hvis bygherren har kendskab til de ekstraarbejder, der begrunder de yderligere krav.
Praksis har vist, at der skal gives entreprenører et vist råderum for så vidt angår forglemmelse af krav i slutopgørelsen. Forudsætningen herfor er, at bygherren har kendskab til baggrunden for kravet.
Sammenfattende kan det altså siges, at AB 18 § 36, stk. 5 om slutopgørelsens præklusive virkning ikke skal fortolkes så restriktivt, som ordlyden af bestemmelsen ellers ligger op til. Praksis giver nemlig entreprenører relativt gode vilkår for at få betalt berettigede krav.
Hvad er konsekvensen af manglende fremsendelse af slutopgørelse?
Hvornår slutopgørelsen skal fremsendes følger af AB 18 § 36, stk. 6, hvoraf det klart fremgår, at tidspunktet for fremsendelsen varierer og afhænger af entrepriseform. I en situation, hvor entreprenøren ikke har fremsendt en slutopgørelse inden udløbet af den relevante frist i AB 18 § 36, stk. 6 bliver AB 18 § 36, stk. 7 relevant.
Efter AB 18 § 36, stk. 7 skal slutopgørelsen fremsendes inden 10 arbejdsdage efter anmodning fra bygherre. En manglende efterlevelse af fristen på 10 dage vil føre til præklusion, hvorved entreprenøren fortaber krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder. I den forbindelse er det centralt, at det alene er ufakturerede ekstraarbejder, der fortabes retten til betaling for.