Molio Konferencen 2022

C402-vejledningen: Sådan fungerer den i praksis

Konsistens- og kollisionskontrol er emnet i C402-vejledningen, hvis opdatering er lige på trapperne. Øvelsen er nu at få den nye vejledning ned i øjenhøjde og ud i praksis, så projektledelsen i højere grad kan smelte sammen med de digitale processer – og dermed skabe konkret værdi, lyder det fra Simon Andreas Arnbjerg fra Arkitema. Hør hvordan, når han holder oplæg om C402 på Molio Konferencen 2022.

Revideringen af vejledningen ’Konsistens- og kollisionskontrol (C402)’ er i fuld gang, og en opdateret version er lige på trapperne. Ønsket er at skabe en opdateret standard for konsistens- og kollisionskontrol, der følger de præciserede forholde i ABR18 og YBL18 omkring kvalitetssikring, herunder Konsistens- og Kollisionskontrollen.

People

Digital Lead, Arkitema Architects, Simon Andreas Arnbjerg har været projektleder på arbejdet. I hans oplæg på Molio Konferencen 2022 sætter han fokus på at få vejledningen og de nye ændringer ned i øjenhøjde - og ud at virke og skabe værdi ude i praksis i byggebranchens hverdag.  

- Arbejdet har været i gang i to år – og den nye vejledning udkommer lige om lidt. Derfor skal man komme og lytte til oplægget på konferencen for at få konkretiseret, hvordan den kan skabe værdi i hverdagen. Der har tidligere vist sig – omkring høringen af vejledningen – at der har været mange spørgsmål til netop dette, så det tager vi – Christian Østen fra Aarsleff og jeg - fat på denne dag, siger Simon Andreas Arnbjerg.

Målet er en øget forståelse for den mulige værdiskabelse i branchen, forklarer han:

- Det handler om at løfte kvaliteten af projekterne gennem anvendelse af vejledningen. Projektstyring skal understøttes af digitale processer, og med denne vejledning får branchen et fælles udgangspunkt for at udføre digital kvalitetssikring samt efterfølgende at kunne koordinere projektet i mål, siger Simon Andreas Arnbjerg og sætter trumf på:

- I bund og grund handler det jo om, at hvis vi alle er enige om processen for Konsistens- og Kollisionskontrol, kan vi i stedet bruge tiden på at løse de byggetekniske udfordringer og derved højne kvaliteten af projektet". 

Lyt til Simon Andreas Arnbjergs oplæg og bliv klogere – også af alle de andre fagrelevante oplæg – på Molio Konferencen 2022.

Læs mere og tilmeld dig her