Debat: Altinget

Vi blev verdensførende på vindenergi. Nu skal byggeriet have samme forskningsløft

Danmark er blevet verdensførende inden for vindenergi gennem målrettet forskning og innovation. I et debatindlæg i Altinget opfordrer 13 af byggeriets førende organisationer regeringen til at give bygge- og anlægssektoren et tilsvarende forskningsløft, når årets forskningsreserve fordeles.
People

Danmark har sat sig ambitiøse klimamål, og bygge- og anlægssektoren spiller en afgørende rolle, hvis vi skal lykkes, skriver de 13 afsendere.
Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix


Byggeriet står for 33 % af Danmarks materialeforbrug, 22 % af CO₂-udledningen og 40 % af affaldsmængden, og sektoren har dermed en afgørende rolle i at nå de nationale klimamål.

Ifølge Byggeriets Handletank for Bæredygtighed kan CO₂-aftrykket reduceres med op til 60 % inden 2030 – men de sidste 40 % kræver målrettet forskning og samarbejde.

Læs mere om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed og se rapporten med 33 konkrete anbefalinger her

De 13 afsenderne foreslår etableringen af et “Byggeriets Udviklings- og Demonstrationsprogram” (BUDP), der – som Energiteknologisk og Miljøteknologisk Udviklingsprogram – skal samle universiteter, virksomheder og offentlige aktører i et missionsdrevet partnerskab. Fokus bør være på udvikling af grønne materialer, cirkulær økonomi, digitalisering, AI og biodiversitet.

Med politisk mod og øremærkede midler fra forskningsreserven kan byggeriet blive en drivkraft for grøn innovation og skabe løsninger, der både reducerer klimaaftrykket og kan eksporteres globalt.


De 13 afsendere af budskabet er:

  • Mette Glavind, direktør, forperson for foreningen ForskByg
  • Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør, DI Byggeri
  • Lars Storr-Hansen, administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder
  • Henrik Garver, administrerende direktør, Foreningen Rådgivende Ingeniører
  • Henrik Friis, branchedirektør, Dansk Erhverv
  • Hans Nørgaard Hansen, institutdirektør, DTU Construct
  • Per Kvols Heiselberg, viceinstitutleder for forskning, Aalborg Universitet
  • Annemarie Munk Riis, administrerende direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
  • Michael H. Nielsen, seniorrådgiver, Concito
  • Christina Hvid, administrerende direktør, Molio
  • Dorte Nørregaard Larsen, direktør, Energiforum Danmark
  • Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand, Konstruktørforeningen
  • Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen.


Læs debatindlægget i Altinget her