Byggedata

Din indgang til byggelovgivning bliver mere personlig

Byggedata er et omfattende værktøj til hurtigt at skabe overblik over relevante dokumenter. Med to nye funktioner får man nu også en mere personlig indgang til anvendelsen af dette kartotek af lovgivning, væsentlige dokumenter og viden. Den nye funktionalitet er blevet til i tæt samarbejde med brugerne.
People

At arbejde effektivt på et projekt er helt centralt for en succesfuld levering og en forudsætning for at sikre færrest mulig fejl i processen. Opgraderingen af Byggedata består af to nye funktioner, som gør det muligt at skræddersy brugen af Byggedata og som samtidig giver et løft til brugeroplevelsen. Den første er en favoritfunktion, som gør det muligt at markere et dokument, og den anden er muligheden for at oprette personlige projektmapper, hvor der kan samles dokumenter i grupper.

Opgraderingen giver klare fordele

Ifølge produktchef for Byggedata, Per Holtveg, giver opgraderingen klare fordele for projekterende rådgivere, bygherrer og konstruktører, som dagligt arbejder med bl.a. BR18 og AB18:

- Vi sørger løbende for at udvikle Byggedata, så det matcher vores brugeres behov og ønsker, og særligt favoritfunktionen vil spare tid for mange af byggeriets aktører og samtidig gøre arbejdet med at fremsøge de rigtige dokumenter langt mere effektiv, siger Per Holtveg.

Læs mere om Byggedata

Favoritfunktion og projektmapper

Når brugere fremover logger på Byggedata med en personlig licens, er det muligt at markere de dokumenter, som den enkelte bruger benytter mest, samt få mulighed for nemt at lave en liste over favoritdokumenter. Derudover kan man oprette projektmapper, hvor man kan samle dokumenter som dermed kan genfindes til lignende projekter og opgaver.

Løbende udvikling

Teamet bag Byggedata udvikler løbende funktionalitet i takt med at brugernes behov også udvikler sig.

- Vi vil sikre, en tæt sammenhæng mellem behov og funktionalitet, og vi sætter derfor enorm stor pris på at høre om, hvordan brugerne anvender Byggedata for dermed at sikre kvalitet i tilretningen af vores værktøjer, forklarer produktchef Per Holtveg.

Mere på vej

Der bliver i øjeblikket arbejdet på yderligere funktioner i Byggedata, hvor det bl.a. bliver muligt at dele projektmapper med andre brugere, så man på tværs af projektteams let kan benytte samme dokumenter.

Vil du bestille Byggedata?

Kontakt salg

Nikolaj Arenbrandt
Telefon: 23 24 44 17
Mail: ni@molio.dk

Ring mig op

Ved tryk på knappen ovenfor accepterer jeg følgende: Jeg giver Molio lov til at kontakte mig per telefon og mail.