Molio Konferencen 2021 - Fra snak til handling

Gør data til driveren i din virksomheds digitale udvikling

Den danske byggebranche står midt i en digital transformation, hvor det i den grad gælder om både at tage ansvar og følge med. På Molio Konferencen 2021 bliver du som deltager både klogere på, hvordan du i din egen virksomhed og i branchen generelt opnår merværdi via digitale metoder og værktøjer.

Den 18. november 2021 inviterer Molio byggebranchen inden for til en intens konferencedag i HUSET Middelfart med fuldt fokus på, hvad der giver den enkelte virksomhed - og dermed den samlede byggebranche - værdi via digitale metoder og værktøjer.

People

 Som deltager bliver du således både præsenteret for udfordringer og for konkrete, praksisbaserede løsninger inden for bl.a. standardisering, Con Tech, informationsstrukturer, data og bæredygtighed:

- For alle i byggeriets værdikæde gælder det lige nu, at det er afgørende at holde sig opdateret i forhold til den digitale udvikling og de værktøjer og databaserede løsninger, der kan understøtte aktuelle dagsordenener som f.eks. den bæredygtige udvikling. Derfor giver vi deltagerne de nyeste erfaringer inden for digitalisering med hjem, siger Bjarke Fjeldsted, udviklingschef i Molio.

Værdi i digitalt samarbejde

Molio Konferencen 2021 byder på et indblik i, hvor og hvordan informationsstrukturer, data og standardisering kan skabe øget værdi for den enkelte i byggeriet – men i høj grad også for det tværgående samarbejde. Deltagerne får således en præsentation af smarte løsninger, nye værktøjer og aktuelle eksempler på digitalt samarbejde i praksis – og ikke mindst mulighed for at møde ligesindede og kapaciteter, der rykker på den digitale udvikling i branchen:

- Konferencen kører i tre faglige spor og et spor fokuserer udelukkende på aktuel software. På sporene kommer deltagerne vidt omkring, og der vil fx være fokus på ConTech, produktivt og bæredygtigt byggeri, Beskrivelsesværktøjet, Additive Manufacturing, egenskabsdata, buildingSMART, BIM-standardisering, og meget, meget mere, forklarer Bjarke Fjeldsted.

Han understreger, at målet med konferencen er, at byggebranchen i højere grad skal høste den brancheværdi, der ligger i at samarbejde digitalt på tværs af værdikæden - på effektiv, standardiseret vis, hvilket Molios værktøjer understøtter.

De rigtige værktøjer er afgørende

Christina Hvid er adm. direktør i Molio og hun håber i lighed med tidligere år at se mange til Molio Konferencen 2021:

- Vi glæder os til at opdatere kunder, brugere og samarbejdspartnere på udviklingen i Molios digitale værktøjer. I min optik er de rigtige, digitale værktøjer det første og afgørende trin i et samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde mod bæredygtigt byggeri som dansk varemærke.

Der er Early Bird-rabat ved tilmelding til Molio Konferencen inden 17. september

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her