Artiklen er en del af ConTech-magasinet 2023. Læs hele magasinet her.
Der er nok ikke mange, som vil være uenige i, at Danmark har en flot historik, når det gælder om at markere sig på det designmæssige verdenskort. Uanset om det gælder design af brugskunst, møbler eller bygninger, har vi stolte traditioner. Den holdes også i hævd på andre områder, idét et dansk forankret projekt er udvalgt af EU-Kommissionen til at lægge de designmæssige linjer for fremtidens CO2-fri europæiske bymiljøer.
EU har med deres New European Bauhaus initiativ sat et mål om, at 100 europæiske storbyer skal være klimaneutrale i 2030. Samtidig skal de både være æstetiske i deres udtryk, være rare at bo og opholde sig i, ligesom de skal være robuste over for klimaforandringer samt give plads til biodiversitet i form af dyre- og planteliv. På disse områder har dansk arkitektur, byudvikling samt feltet, der beskæftiger sig med bæredygtighedsfremmende teknologi i byggeriet markeret sig som seriøse aktører.
Organisationerne i BLOX (BLOXHUB, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark) og Dansk Industri skal sammen med et konsortium af danske og europæiske partnere finde frem til nogle af de løsninger, som de 100 storbyer skal lære af. Det dansk forankrede projekt er blevet døbt DESIRE – Designing the Irresistible Circular Society – og har sammen med fire andre konsortier vundet status som fyrtårnsprojekt i en konkurrence, der blev udskrevet af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
”I BLOXHUB er vi vant til at facilitere projekter, men det er første gang, vi træder ind som projektleder for et stort europæisk projekt. Det er imidlertid noget, man forhåbentlig vil se mere af fra vores side, da netop internationale netværk og samarbejde er en del af den nye strategi for BLOXHUB, vi arbejder på netop nu”, siger adm. direktør Torben Klitgaard
Ifølge Torben Klitgaard er ønsket med New European Bauhaus og dermed også danske DESIRE projekt, at løsninger inden for den grønne omstilling i EU skal være så attraktive, at alle parter i den urbane transformation kan se sig selv i de fælles løsninger. Arkitektur og design kombineres med æstetik og borgerinddragelse, nye finansieringsmetoder, nye rammer og regler .
Tilsammen engagerer New European Bauhaus initiativet i alt seks konsortier og otte byrumsprojekter i europæiske byer inden for forskellige temaer, og i Danmark går et af projekterne ud på at udvikle oprindelig natur og biodiversitet på det område, hvor Herlev Asfaltfabrik tidligere lå. Projektet skal arbejde med arkitektur, design, forskning, kunst og nye bæredygtige løsninger. Det skal give et bud på, hvordan man kan understøtte den grønne dagsorden med ideer skabt i krydsfeltet mellem videnskab og kreative kræfter.
Siden etableringen i 2018 har BLOXHUB markeret sig som det, man vel nærmest kan kalde for et tværfagligt netværk for byggebranchen, fordi netværket omfatter hele byggeriets værdikæde, og fordi en lang række kompetencer på tværs af brancher ligeledes har været omfattet. Man har haft et bredt fokus på det bæredygtige byggeri, og mange gode initiativer er via acceleratorprogrammet Urbantech blevet sat i søen.
Ifølge Torben Klitgaard er man godt rustet til sammen med DESIRE-projektets øvrige partnere at stå i spidsen for udviklingen af nye og spændende løsninger inden for byudvikling. Analyser forudser, at om mindre end 30 år bor 75 pct. af jordens befolkning i byerne eller i bynære områder, og det stiller krav til, hvorledes vi skal, udvikle vores byer, siger direktøren for BLOXHUB.
”Danmark var det første land i verden, hvor man begyndte at stille krav om digitalisering i byggeriet samt anvendelse af digital teknologi. Det var således tilbage i 2007, vi så den første IKT-bekendtgørelse, og det var i virkeligheden det, der startede rejsen frem mod, hvor vi er i dag. Derfor er jeg sikker på, det bliver en spændende udfordring at arbejde med de digitale muligheder, som New European Bauhaus initiativet og DESIRE kommer til at byde på”, forklarer Torben Klitgård. Han siger videre:
”Vi bliver nødt til at betragte vores bymiljøer på en helt ny måde. Vi skal se byen som en form for levende organisme, hvor selve bygningsmassen bliver til en ressource, der ikke blot kan forsyne sig selv med energi, men også bidrage til det samlede energiregnskab. Vi skal med andre ord have et klart fokus på, hvorledes vi skabe bedre luft, bedre miljø og producere mere energi ved hjælp af sol og vind, og det lader sig ikke gøre uden digital teknologi.
Torben Klitgaard understreger, at for de virksomheder i byggebranchen, der virkelig fanger budskabet, venter der masser af nye og spændende forretningsmuligheder i fremtiden. Politisk bliver der såvel nationalt som via EU-systemet lagt større og større pres på byggebranchen i bæredygtighedens navn, og grundlæggende er han glad for, at det politiske system er med til at vise vejen.
”Den finansielle sektors nye ESG (Environment, Sustainability, Governance) krav samt EU-taksonomien definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. Det kommer på sigt til at gælde alle virksomheder, store som små, så man kan allerede nu lige så godt acceptere, at det at bidrage positivt til det fælles bæredygtighedsregnskab bliver et vilkår og et krav for det at drive virksomhed, og samtidig et stor forretningsmulighed”, uddyber Torben Klitgaard.
Selv kalder han det for et systemisk paradigmeskift og et paradigmeskift, der i høj grad kommer til at involvere teknologi. Ikke kun når det gælder nybyggeri og renovering, men også når det gælder om at registrere og identificere de ressourcer, som det byggede miljø allerede i dag byder på. Han anvender desuden begrebet Urban Mining med hvilket, han mener, at det byggede miljø reelt kan betragtes som en righoldig materialebank.
”Det handler i høj grad om, at nybyggeri designes til at kunne blive skilt ad igen lige så vel som, at nye byggematerialer skal kunne registreres til cirkulært brug. Måske i den bygning, hvor de er brugt, måske i en helt anden. Samtidig kommer vi til at arbejde med begreber som det regenerative byggeri, altså hvor bygninger transformeres således, at de giver mere tilbage, end de tager af ressourcer”, slutter Torben Klitgaard.
Den oprindelige tyske Bauhaus-skole fik kun lov til at leve i 14 år, inden den blev lukket ned på grund af 2. verdenskrig. Men skolens ideer om kunst, masseproduktion og funktionalitet, nåede at trække vestens syn på arkitektur og design i en helt ny retning. 100 år efter åbningen af den første Bauhaus-skole i Weimar, ses skolen i dag som en af de mest skelsættende kulturbevægelser i det 20. århundrede.
Bauhaus-skolen introducerede for alvor funktionalismen, som fik afgørende betydning for arkitekturen langt op i 1900-tallet og til stadighed i dag. Bauhaus er en idé om, hvordan kunstnere, arkitekter og designere skal arbejde for at skabe et mere velfungerende samfund. Kunsten og den æstetiske skønhed skulle bringes ind i almindelige menneskers liv.
New European Bauhaus er et initiativ, der kan ses som et bindeled til European Green Deal – Den Europæiske Grønne Aftale – der blev godkendt i 2020. Det er et sæt politiske initiativer fra Europa-Kommissionen med det overordnede mål at gøre EU klimaneutralt i 2050. Målet med New European Bauhaus er således at bygge mere bæredygtigt samt fremme biodiversiteten.
DESIRE-projektet er blevet til i samarbejde mellem en række parter. Styregruppen består af Dansk Industri, BLOXHUB, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark, Realdania, Molio, CHART Art Fair, Det Kongelige Danske Akademi, Arkitektforeningen samt Danske Ark.
Derudover består partnerkredsen af repræsentanter fra eksisterende byggeprojekter i Tåstrup, Herlev, Kalundborg, Riga, Amsterdam, Milano, Torino og Ljubljana.
Der følger 37 mio. kr. med projektet, som endvidere kommer til at omfatte energirenovering af tre sociale boligbyggerier i Taastrup samt et projekt for genanvendelse af materialer og affald i Kalundborg.