Nye klimakrav til byggefasen accelerer behov for digitale processer

Den 1. juli indføres de skærpede krav til bygningers maksimale klimapåvirkning, og påvirkningen fra selve byggefasen tæller nu også med. I denne fase er byggeaffald Ifølge BUILD den største synder. Men hvordan skal vi lykkes med at reducere affaldsmængden? Hos Entreprenør Enemærke og Petersen er de i fuld gang med arbejdet.

Artiklen er oprindeligt bragt i Konstruktørens fagblad – læs den her

Fra 1. juli må CO2-udledningen fra selve byggefasen maksimalt være 1,5 kg CO2e. Det omfatter transport til og fra byggepladsen samt udledning under opførelse og montering, hvilket ifølge studier fra BUILD udgør ikke mindre end 13,47 % af den samlede CO2-udledning fra nye bygninger.

Heraf udgør byggeaffald næsten halvdelen af emissionerne, hvilket dækker over spild af materialer, emballage og ødelagte komponenter. Affald og spild er derfor to sider af samme sag. 

Bedre logistik kan nedbringe spild

Hos entreprenørvirksomheden Enemærke og Petersen er man i fuld gang med tiltag, der blandt andet skal reducere fysisk spild i byggefasen.

Bedre planlægning af logistik og materialelevering er et af fokuspunkterne for processpecialist Joachim Skovbogaard, der arbejder med at effektivisere logistikopgaven ved hjælp af blandt andet databaseret materialeudtræk og digitaliseret bestilling og levering. Han oplever generelt et stort effektiviseringspotentiale, hvorved flere opgaver kan løses samtidigt:

Hvis vi løser problemer med materialer, som flyttes gentagne gange og ikke er der, hvor de skal bruges, løser vi ikke kun logistikopgaven, men bidrager også til at mindske spild. For ting går i stykker af at stå på en byggeplads; det bliver flyttet gentagne gange, og det foregår på palleløftere af folk, der har travlt," forklarer Joachim Skovbogaard.

Ved at digitalisere opmåling, bestilling og levering af materialer, opnår man ikke kun en optimeret byggeproces og reduceret ventetid på byggepladsen. Det har også en positiv effekt på udnyttelsen af materialer – altså mindre fysisk spild – ligesom det bidrager til den omfattende dokumentationsopgave.

Digitalisering og effektivisering er afgørende

Noget af det, Joachim Skovbogaard arbejder med, er udtræk af præcise materialemængder fra BIM-modeller og databaseret koordinering af materialeleverancer.

Hvis vi trækker helt præcise materialemængder ud, inden vi starter, så kan vi levere paller med præcist afmålte materialer på de lokationer, hvor de skal bruges. Målet er, at når håndværkeren møder ind om morgenen, så står der en palle med materialer, fx 30 gipsplader, 40 lægter og x antal skruer dér, hvor de skal bruges.

Kræver omstilling og digitalisering i hele værdikæden

Det er en logistisk udfordring, som kræver omstilling i hele værdikæden – hos entreprenøren selv såvel som hos rådgiveren og leverandøren.

Vi er fx begyndt at interessere os meget for, at det, der aftales i IKT-aftalen med rådgiverne, også ydes. Vi stiller krav til projekteringen af modellerne, og at modellerne faktisk indeholder det, vi aftaler. Mange er ikke vant til at entreprenører bruger modellerne så aktivt, som vi gør,” siger Joachim og forklarer, at modellerne skal være meget præcise, hvis det skal være muligt at udtrække materialemængder af dem.

Også samarbejdet med materialeleverandører kan optimeres.

”Bestillinger hos leverandører foregår ofte per mail og telefon. Det er ikke optimalt, når vi taler materialer til et projekt med 350 lejligheder, som skal leveres på forskellige lokationer og forskellige tidspunkter, og som vi har trukket ud digitalt,” forklarer Joachim.

Derfor har Enemærke og Petersen udviklet deres eget værktøj, som kan oversætte mængdeudtræk fordelt på lokationer og til et bestillingsformat, der kan sendes til leverandøren. For det er ikke muligt at løfte byggeriets opgaver med papir og blyant, som man tidligere har gjort, vurderer Joachim.

Læs hele artiklen i Konstruktørens fagblad