Aftale og kommunikation

Opfordring til branchen: Brug de eksisterende IKT-branchestandarder

I takt med stigende kompleksitet i byggeprojekter er digitalisering og struktureret datahåndtering afgørende. Molios A402 IKT-procesmanual er en central branchestandard for håndtering af digitale leverancer og ”En fælles ramme, som vi alle kan og bør arbejde ud fra”, lyder det fra Simon Andreas Arnbjerg, Digital Lead i Arkitema.  

A402 IKT-procesmanual er en specifikation inden for digital projektering, som definerer, hvordan data og modeller skal struktureres og anvendes gennem et byggeprojekts faser. Manualen sikrer, at digitale leverancer er konsistente, anvendelige og koordinerede på tværs af faggrupper.

Ifølge Simon Andreas Arnbjerg, der er Digital Lead i Arkitema og en del af brugergruppen bag procesmanualen er netop denne manual afgørende for at sikre en ensartet metode til håndtering af digitale modeller. A402 præciserer nemlig, hvordan og hvornår modeller må anvendes. Dette er særligt vigtigt i forhold til kontraktuelle aftaler og juridiske aspekter. Arnbjerg fremhæver, at hvis anvendelsen af modeller ikke er klart defineret, kan det skabe tvivl og potentielle konflikter:

Vigtigt med korrekte modeller

En af de største udfordringer i digitale byggeprojekter er at sikre, at alle arbejder med de nyeste og korrekte modeller. Ifølge Arnbjerg er der ofte udfordringer med, at versioner af modeller bliver forældede eller anvendes forkert:

"Når vi arbejder digitalt, er det altafgørende, at vi har styr på versionering. A402 hjælper os med at sikre, at vi altid arbejder med de rigtige data.”

Et vigtigt redskab i den digitale transformation

Udover juridisk klarhed og håndteringen af digitale modeller skaber A402 en fælles forståelse af, hvordan data struktureres og deles, hvilket kan forbedre samarbejdet mellem aktører. Arnbjerg påpeger, at mange virksomheder bruger for meget tid på at udvikle deres egne systemer fremfor at følge etablerede standarder:

"Vi bruger simpelthen for meget tid på at lave vores egne systemer, når der allerede findes gode standarder, der er bredt accepterede i branchen. De standarder, vi har, er udviklet for at skabe en fælles ramme, som alle med fordel kan arbejde ud fra.”

Dog, understreger Simon Andreas Arnbjerg, er det vigtigt, at branchestandarderne er så operationelle og nemme at implementere som muligt. Det er også noget Molio fokuserer på løbende - blandt andet ved at inddrage en række af branchens IKT-praktikere i udviklingsarbejdet af de enkelte IKT-værktøjer for at skabe størst mulig forankring og relevans i branchen.

Vil du gerne inddrages i arbejdet bag de enkelte IKT-publikationer, kan du sende en mail til produktchef Allan Schiøtz. Du kan også tilmelde dig Molio Community, hvor du løbende kan følge med i udviklingsprojekter på tværs af alle Molios digitlae værktøjer. 

Tilmeld dig netværket her

Se eller gense Simon Andreas Arnbjergs webinar om A402 IKT-procesmanualen her