Fra ekstraydelser til væsentlige leverancer
Bæredygtighed har bevæget sig fra “noget ekstra” til noget, der former både udbud, projektering, udførelse og i stigende grad også drift. Men når bæredygtighedsplanerne skal føres ud i livet i det konkrete byggeri, hersker der stadig forvirring omkring hvem, der gør hvad.
Det hjælper ikke, at der i praksis ofte sidder én person i rollen som “bæredygtighedsansvarlig”, som forventes både at være strateg, kravstiller, tovholder, dokumentationsmotor, forandringsleder og kvalitetssikrer.
Resultatet?
Mistede ambitioner i grænseflader, sene beslutninger, dyr omprojektering – og et bæredygtighedsarbejde, der bliver mere reaktivt end styrende.
To roller – to forskellige opgaver
Ydelsesbeskrivelsens Tillæg om bæredygtighedsydelser (2022) skelner tydeligt mellem to bærende roller: bæredygtighedsrådgiver og bæredygtighedsleder.
Bæredygtighedsrådgiveren og bæredygtighedslederen har to forskellige opgaver med forskellige formål, leverancer og ansvar.
Det er netop her, forvirringen opstår: Begge roller arbejder med bæredygtighed – men de gør det på hver deres måde.
De generelle ydelser for rådgiveren og lederen
Ydelsesbeskrivelsens tillæg om bæredygtighedsydelser består af en del, der beskriver de generelle ydelser for hhv. bæredygtighedsrådgivning og bæredygtighedsledelse, samt en del, der beskriver en række specifikke enkeltydelser, der kan til- og fravælges.
Bæredygtighedsrådgiverens generelle ydelser består i:
”bistand til bygherren i at tilvejebringe og specificere intentioner,
ambitionsniveau, krav og målsætninger vedrørende bæredygtighed i projektet.”
Bæredygtighedslederens generelle ydelser omfatter:
”planlægning og koordinering af projektteamets ydelser og leverancer på tværs af
fag og aktører, så projektet udvikles og gennemføres i henhold til de opstillede mål for bæredygtighed.
Så mens rådgiveren former en plan og afdækker rammerne for bæredygtighed, er det bæredygtighedslederens opgave at gennemføre planen – og holde den kørende, når virkeligheden rammer, i form af tidsplaner, grænseflader, leverandører, ændringer, afleveringer og manglende input.
Bæredygtighedsrådgiveren sætter retning, krav og beslutningsgrundlag
Rådgiverens opgaver omfatter de indledende manøvrer i form af ydelser som fx:
• bæredygtighed i ejendomsstrategien
• bæredygtighedsvision (idéoplæg)
• teknisk finansieringsanalyse
• bæredygtighedsprogram (byggeprogram)
Rådgiveren hjælper dermed bygherre og team med at svare på spørgsmål som:
• Hvad betyder bæredygtighed i netop dette projekt?
• Hvilke mål har vi? Hvilke krav er gældende? Hvilken dokumentation kræves?
• Hvilke enkeltydelser skal tilvælges for at nå ambitionen – og hvordan hænger det sammen med projektets program?
Bæredygtighedslederen sikrer gennemførsel på tværs af fag og faser
Når rådgiveren har formet en plan for bæredygtighed, tager bæredygtighedslederen over og koordinerer, at planerne bliver ført ud i livet.
Ifølge tillægget skal bæredygtighedslederen bl.a.:
• koordinere bæredygtighedsydelser i forhold til projektets processer
• sikre at kvalitetssikring og opfølgning indarbejdes
• bidrage til og samle input til projektdokumentation og statusrapportering på bæredygtighed
Forskellen – kort fortalt
Kort fortalt er det bæredygtighedsrådgiveren, der beslutter “hvad og hvorfor?”, herunder: ambition, krav, mål, program, beslutningsgrundlag
Mens bæredygtighedslederen beslutter “hvordan og hvornår?”, herunder: plan, koordinering, opfølgning, status, gennemførsel på tværs.
Sådan går det typisk galt, når der er rod i rollerne
Større virksomheder har typisk forankret bæredygtighedsrådgivningen og bæredygtighedsledelsen på forskellige personer, mens ansvaret for bæredygtighed i de mindre virksomheder i praksis ofte ligger hos én person, der bærer flere kasketter.
Men uanset hvor mange personer, bæredygtigheden er fordelt på, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige opgaver, der ligger i bæredygtighedsarbejdet.
Ikke mindst fordi, opgaverne kræver forskellige kompetencer og mandater og skal udføres på forskellige tidspunkter i byggeriets faser.
Dette er nogle af de klassiske problemer, der opstår, når der er rod i rollerne:
1) Strategi uden styring
Der er flotte mål – men ingen, der får dem “ned i maskinrummet”: hvem leverer hvad, hvornår, med hvilken dokumentation?
2) Styring uden strategi
Der bliver holdt møder og lavet log – men succeskriterierne er uklare, og teamet optimerer i blinde.
3) Ingen ejer af grænsefladerne
Bæredygtighed er tværfagligt. Hvis ingen har mandat og metode til at koordinere på tværs, falder de vigtige ting mellem to stole – og ofte sent i forløbet, hvor det er dyrest at rette.
Professionelt byggeri kræver professionelle roller
Hvorfor er rollefordelingen særligt aktuelt lige nu? Kravene til byggeriets bæredygtighed forstærkes løbende og betyder, at bæredygtighed nu er en obligatorisk opgave i byggeriet.
Dermed er bæredygtighed gået fra et være et fokusområde til at dække over væsentlige leverancer, der skal kunne aftales, planlægges, dokumenteres og afleveres.
Det kræver en mere systematisk tilgang til området, og her rammer vi en udfordring, som mange mærker, nemlig et kompetenceefterslæb:
Der er stor efterspørgsel efter professionelle bæredygtighedskompetencer, men stadig relativt få, der er uddannet målrettet til at udfylde rollerne med den faglige tyngde og den praktiske metode, der skal til.
Det er grunden til, at Molio udbyder to adskilte uddannelsesspor for hhv. bæredygtighedsrådgivere og bæredygtighedsledere. To spor, som ruster deltagerne til at løfte netop de opgaver, der defineres i YB-tillægget:
Certificeret bæredygtighedsrådgiver – til dig, der skal kunne omsætte ambition til krav, program og beslutningsgrundlag.
Certificeret bæredygtighedsleder – til dig, der skal kunne få bæredygtighed til at ske i praksis på tværs af faser og aktører.
