Molios digitale værktøjer – herunder IKT-værktøjerne – er udviklet til hele branchen. Det er forbundet med løbende omkostninger at drive, udvikle og opdatere værktøjerne, og derfor er det afgørende, at alle, der bruger værktøjerne, er kunde i Molio og betaler for at bruge dem.
Læs de vigtigste regler og vilkår her, så du er sikker på, at du kender og overholder de gældende regler.
Hvad er IKT-værktøjerne?
Med IKT-værktøjerne menes de vejledninger, anvisninger, metoder, paradigmer m.m., man som kunde har adgang til via et abonnement på Aftale og kommunikation og/eller CAD og bygningsmodel.
Molio tilbyder også en række andre digitale værktøjer, som du kan finde her, og der gælder de samme vilkår for alle digitale værktøjer. Dem kan du læse her
Sådan kan du bruge værktøjerne
Hvordan har du så ret til at bruge Molios IKT-værktøjer? Som udgangspunkt skal du være aktiv, betalende kunde på værktøjerne for at kunne gøre brug af dem.
Dette gælder både, hvis du bruger, deler, udfylder, samarbejder om, sender eller fremstiller værktøjet eller indhold fra dem i materiale osv.
Hvis din virksomhed er kunde på Aftale og kommunikation og/eller CAD og bygningsmodel, så kan du:
- som udgangspunkt ikke dele indholdet i værktøjerne med nogen, der ikke har et aktivt abonnement og dermed er kunde, herunder vejledninger, anvisninger, metoder, paradigmer og eksempelsamlinger mv.
- dele A402 IKT-procesmanualen med relevante samarbejdspartnere på et specifikt byggeprojekt – men ikke stille den til rådighed online
- dele udfyldte paradigmer og/eller Fordeling af projekteringsydelser (A113, A114 og A115) i låst PDF-format (dvs. ikke Word) ved virksomhedens kontraktoplæg eller med relevante aktører i forbindelse med et samarbejde om et byggeprojekt
- ikke dele med nogen, der ikke er kunde, eller udstille løsninger online, medmindre du har indhentet forudgående tilladelse fra Molio ved at skrive til support@molio.dk
Hvis din virksomhed ikke er kunde på Aftale og kommunikation og/eller CAD og bygningsmodel, så kan du:
- ikke benytte, udfylde, arbejde i, redigere, dele eller sende Molios IKT-værktøjer – hverken nuværende eller tidligere versioner
- ikke udarbejde dit eget IKT-værktøj på baggrund af Molios IKT-værktøj
- ikke bruge eller fremstille Molios IKT-værktøjer i dit udbudsmateriale (heller ikke hvis din rådgiver er kunde)
- ikke benytte metoden eller strukturen fra Molios IKT-værktøjer
Brug Molios gratis værktøjer
Husk, at du altid kan benytte Molios mange gratis værktøjer, såsom M130 Bygningsdelsspecifikation eller M131 Leverancespecifikation for bygningsmodeller og mange flere.
Du skal blot oprette en profil på ikt.molio.dk for at komme i gang og derefter vælge 'gratis værktøjer' i menuen.
Har du spørgsmål til dine abonnementer, eller ønsker at du at blive kunde på nogle af Molios digitale værktøjer, er du altid velkommen til at kontakte os på molio@molio.dk eller tlf. 7012 0600