Ledig stilling

Studentermedhjælper til Molios Digitale IKT-værktøjer

Vil du være med til at udvikle de digitale værktøjer og branchestandarder, som hele byggebranchen bruger hver dag? Og har du byggefaglig forståelse, blik for detaljer og interesse for nye digitale løsninger? Så har vi et spændende studiejob til dig i vores afdeling for digitale IKT-værktøjer. Ansøg hurtigst muligt og senest den 15. november. Samtaler afholdes løbende.
People

Som studentermedhjælper på IKT-området kommer du til at spille en vigtig rolle i det daglige arbejde med at udvikle og vedligeholde de digitale værktøjer, der hjælper byggeriets parter med at strukturere, udveksle og anvende information og samarbejde digitalt.

Du får mulighed for at arbejde både med eksisterende branchestandarder og nye digitale løsninger, som har stor betydning for branchen – fra udvikling og kvalitetssikring af vores nye webplatform til brug af AI og direkte support til brugerne.

Det giver dig et indblik i, hvordan digitalisering og standardisering fungerer i byggebranchen i praksis, og du opbygger en faglighed, der er med til at gøre en forskel for byggeriet.

I Digitale Værktøjer bliver du en del af en afdeling med 25 kollegaer med kompetencer inden for forskellige byggefaglige områder samt projektledelse, kunderelationer, IT og data. Tonen er uformel og humøret er højt, også når der er travlt. Vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og sikre, at vi sammen leverer et fagligt godt produkt til vores kunder.  

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Opsætte og kvalitetssikre vores nye webplatform

  • Oversætte og kvalitetssikre byggefagligt indhold fra dansk til engelsk, bl.a. med hjælp fra AI

  • Klargøre og udsende høringer og indsamle høringssvar

  • Besvare supportsager fra brugerne af vores IKT-værktøjer

  • Understøtte teamet med ad hoc-opgaver og projekter

Vi forestiller os, at du:

  • Læser til fx bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller på en anden byggeteknisk uddannelse

  • Har grundlæggende byggefaglig forståelse og kendskab til IKT og BIM

  • Interesserer dig for standardisering af byggeriets digitale arbejdsgange og er nysgerrig på AI og nye værktøjer

  • Er struktureret, grundig og god til at tage initiativ

  • Begår dig godt på både dansk og engelsk

Vi tilbyder:

Hos Molio får du et studiejob, hvor du kan bruge din byggefaglige viden og samtidig få erfaring med digitalisering og udvikling af løsninger, der bruges på tværs af byggebranchen.

  • Et spændende og alsidigt studiejob på ca. 15 timer om ugen, med fleksibilitet omkring eksamensperioder

  • Indblik i, hvordan branchestandarder for digitalt byggeri udvikles og bruges i praksis, samt mulighed for at lære af kollegaer med forskellige fagligheder

  • En hverdag i et engageret og uformelt team, der brænder for byggeriets digitale udvikling

  • Arbejdsplads i moderne omgivelser i Herlev med mulighed for fleksible arbejdstider

Hvad er Molio?

Molio er byggeriets fælles fundament af viden, data og digitale værktøjer. Som uafhængig, erhvervsdrivende fond driver Molio udviklingen af branchestandarder, viden, metoder og digitale værktøjer, som hele bygge- og anlægsbranchen bygger på. Molio udvikler i samarbejde med hele byggeriets værdikæde gennem brugergrupper, netværk og communities. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel i en branche med stort behov for digital transformation. 

Sådan søger du stillingen

Molio ligger i Herlev, tæt på S-toget og letbane. Vi forestiller os en stilling på ca. 15 timer om ugen, hvor du arbejder fysisk på vores kontor i Herlev, med start den 1/12 2026.

Send dit CV og en kort ansøgning til produktchef Allan Schiøtz på job@molio.dk hurtigst muligt og senest den 15/11 2026. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Du er også velkommen til at ringe og høre mere om stillingen ved at kontakte Søren Bjerre på tlf. 21 82 98 10.

 

Mere om Molio – Byggeriets Videnscenter

Læs mere om vores vision, værdier og strategi "Sammen om bæredygtig udvikling."