Aftale og kommunikation | A303 IKT-kravstillelse
Stil de relevante IKT-krav til et byggeprojekt
A303 IKT-kravstillelse er en overskuelig, pædagogisk og praktisk gennemgang af hvilke krav, bygherre med fordel kan stille til informationsleverancer i et byggeprojekt - og hvilken værdi, de får ud af det.
A303 er en af mange IKT-branchestandarder, som er en del af abonnementet Aftale og kommunikation.
Hvad er formålet med A303?
A303 IKT-kravstillelse er en vejledning, der hjælper bygherrer med at stille relevante og værdiskabende krav til informationsleverancer i byggeprojekter. Formålet er at sikre, at de stillede kravene hverken er for mange eller for få, men giver værdi til projektet.
Hvordan kan branchen bruge A303?
Hvert kapitel i A303 IKT-kravstillelse beskriver en række udvalgte krav inden for et område, som en bygherre med fordel kan sætte fokus på i sin kravstillelse, samt i hvilke aftaledokumenter kravene stilles. Derudover indeholder publikationen eksempler på IKT-specifikationer og IKT-procesmanual.
Hvem bruger A303?
Bygherrer og bygherrerådgivere bruger A0303 som en tjekliste, når de udfylder A102 IKT-specifikationerne.
Projektledere hos bygherrer bruger A303 til at strukturere eget arbejde og til at kommunikere kravenes værdiskabelse til beslutningstagere.
De projekterende kan også drage fordel af A303, fordi IKT-kravene bliver nemmere at forholde sig til og dermed også nemmere at forhandle.
Hvad bygger du dit IKT-samarbejde på?
Digitale samarbejder kræver mere end god vilje. De kræver fælles spilleregler og klare aftaler. Molio har to IKT-værktøjer (Aftale og kommunikation og CAD og bygningsmodel), der hjælper dig og dine samarbejdspartnere med at skabe struktur og tydelighed fra projektstart til aflevering. Værktøjerne er udviklet af branchen og bruges i hele værdikæden. Når din virksomhed abonnerer på Molios IKT-værtkøjer er I med til at sikre videreudvikling af værktøjerne og det digtiale samarbejde i branchen.