A402 IKT Procesmanual

Aftale og kommunikation | A402 IKT-procesmanual

Få skabt klarhed over IKT-processen, så I sikrer jer opfyldelse af IKT-kravene. 


A402 IKT-procesmanual er et dynamisk værktøj, som bruges til at aftale og tilrettelægge digitale processer og leverancer i samarbejdet. 

A402 er en af mange IKT-branchestandarder, som er en del af abonnementet Aftale og kommunikation.  

A402 Publikationsbillede

Hvorfor er der brug for A402?

Et byggeprojekt er en kompleks proces med mange aktører og mange digitale leverancer - også til bygningens fremtidige drift. IKT-procesmanualen giver opskriften til, hvordan man kan afklare grænsefladerne i det digitale samarbejde og dermed få skabt klarhed over IKT-leverancerne.

Målet med procesmanualen er, at alle projektets parter og leverandører ved, hvem der skal levere hvad og efter hvilke retningslinjer, så de stillede IKT-krav opfyldes på den bedst mulige måde. 

A402 IKT-procesmanualen findes både på dansk og på engelsk.

Workshop A402

Hvordan kan branchen bruge A402?

IKT-procesmanualen består af et paradigme, som parterne udfylder og som, felt for felt, beskriver metoder til og ansvar for opfyldelse af IKT-specifikationerne. Procesmanualen indeholder også udfyldte eksempler, så man kan se, hvordan manualen kan bruges i praksis og hvilke typer informationer, der kan fremgå af de enkelte felter.

Det udfyldte paradigme er det dokument, der beskriver, hvordan virksomhederne samlet set vil opnå de leverancer, som fremgår af de udfyldte IKT-specifikationer (A102). Paradigmet er dynamisk og kan løbende tilpasses antallet af deltagere og ændringer i samarbejdsform, processer og systemer. 

Eksempel
I IKT-procesmanualen kan parterne fx aftale hvor nulpunktet i 3D modellerne skal være eller hvordan, der skal klassificeres, eller de kan aftale retningslinjerne for den digitale projektering og udveksling af filer. 

Mand Ved Computer

Hvem har især gavn af A402?

IKT-procesmanualen (A402) bruges primært af rådgivere, som skal koordinere det digitale samarbejde i en byggesag, men alle parter er involveret, når paradigmet skal udfyldes og alle parter har gavn af at der foreligger en procesmanual.

Ikke mindst bygherre som har stor interesse i, at der er skabt klare aftalemæssige rammer for IKT-samarbejdet og IKT-leverancerne. 

Du finder A402 IKT-procesmanual  her (kan kun tilgås med abonnement).

Vil du have adgang til A102?

Nicolaj Formular

Lad Molio skræddersy en løsning efter dine behov

 

 

GIF 630X355px Til Gif

Hvad bygger du dit IKT-samarbejde på?

 

Digitale samarbejder kræver mere end god vilje. De kræver fælles spilleregler og klare aftaler. Molio har to IKT-værktøjer (Aftale og kommunikation og CAD og bygningsmodel), der hjælper dig og dine samarbejdspartnere med at skabe struktur og tydelighed fra projektstart til aflevering. Værktøjerne er udviklet af branchen og bruges i hele værdikæden. Når din virksomhed abonnerer på Molios IKT-værtkøjer er I med til at sikre videreudvikling af værktøjerne og det digtiale samarbejde i branchen.