

Eksempelprojekt viser styrken i Beskrivelsesværktøjet 2.0
For at gøre det lettere at forstå og anvende Beskrivelsesværktøjet 2.0 i praksis har Molio i samarbejde med FRI og Danske Arks Digitale Taskforce samt repræsentanter fra Rambøll, COWI, Niras, Arkitema og Dorte Mandrup udviklet et sammenhængende eksempelprojekt. Projektet er baseret på strukturen i Beskrivelsesværktøjet 2.0 og viser for første gang et fuldt projekt med samme detaljeringsgrad som i praksis. Beskrivelserne kan spejles direkte i egne projekter og tydeliggør, hvordan koordinering på tværs af fag håndteres. Samtidig tager de højde for de mange grænseflader, der er kommet mellem bygningsdele de sidste 20 år.
“Vi har bedt projektdeltagere om at prøve Beskrivelsesværktøjet 2.0 af i praksis på et projekt med en relativ høj kompleksitet og med en række fagområder. Selvom det er et fiktivt projekt, har vi sat Beskrivelsesværktøjet 2.0 på prøve i praksis både ift. brugervenligheden, udfyldelsen af de enkelte beskrivelser samt den tværfaglige koordinering, siger Ole Berard, direktør for Digitale værktøjer i Molio.
Værdi for din virksomhed – og hele branchen
1. Projektet indeholder
2. Hvad går Eksempelprojektet ud på?

‟
Det er ved at være en nødvendighed at bruge det nye beskrivelsesværktøj, hvis vi som arkitektfirma skal kunne leve op til branchens forventninger. Og vi vil hellere være lidt på forkant end på bagkant
- Jacob Juel Larsen, tidligere senior konstruktør og byggeøkonom hos Dorte Mandrup A/S
Hvorfor er der brug for Beskrivelsesværktøjet 2.0
Branchen har efterspurgt et værktøj, som afspejler den måde virksomheder arbejder på i dag. Derfor har 45 fagredaktører fra et bredt udsnit af bygge- og anlægsbranchen udviklet et beskrivelsesværktøj som er:
- Opbygget efter de gældende aftaleforhold i AB18 og YBL18
- Tilpasset branchens ønske om kortere og mere opdelte beskrivelser.
- Anvendeligt i kombination med 3 parts software-løsninger og fuldt digitale workflows
- Tilpasset så de passer til både små og store byggesager
Strukturen i Beskrivelsesværktøj 2.0 indeholder over 100 fagområder inden for konstruktion, komplettering, installationer og tværgående emner. Hvert fagområde indeholder basisbeskrivelse, paradigme, vejledning, referenceliste og kontrolplaner.
Køb Beskrivelsesværktøjet, og få adgang til eksempelprojektet?
