Cadogbygningsmodel Computer

CAD og bygningsmodel | C314 Guide til opbygning af BIM-objekter

Fælles forståelse for arbejdet med BIM-objekter i byggeriet

C314 Guide til opbygning af BIM-objekter samler erfaringer og viden, så branchen kan arbejde mere ensartet og effektivt med digitale bygningsmodeller. Den skaber fælles forståelse for, hvordan objekter opbygges, deles og anvendes – og bidrager dermed til bedre samarbejde og højere kvalitet i det digitale byggeri.

C314 indgår i abonnementet CAD og bygningsmodel. 

Cadogbygningsmodel Digitaleværktøjer Computer

Hvorfor er der brug for C314?

BIM-objekter er fundamentet i digitale bygningsmodeller – uden dem kan man ikke arbejde med BIM. Alligevel mangler der fælles viden og erfaring på området. Mange virksomheder bruger i dag ressourcer på at løse de samme udfordringer, og misforståelser opstår, når objekter ikke er opbygget efter samme logik. Det hæmmer samarbejdet og forståelsen på tværs af aktører. Guiden om BIM-objekter skal derfor skabe overblik og fælles retning. 

Mand Der Tegner På En Ipad

Hvordan kan branchen bruge C314?

Guiden giver indsigt i, hvad BIM-objekter er, hvordan de udvikles gennem projektets faser, og hvordan man bedst strukturerer og deler dem. Den indeholder både overordnede principper og konkrete eksempler, som hjælper virksomheder med at opbygge egne objektbiblioteker og bruge objekter fra andre aktører på en hensigtsmæssig måde. Publikationen er ikke en standard, men et redskab til refleksion og fælles forståelse – et grundlag for at udvikle bedre praksis i arbejdet med BIM.

Mand Med Computer Og En Kop

Hvem er C314 relevant for?

Guiden henvender sig både til beslutningstagere og praktikere i byggebranchen. Den er relevant for ledere, der formulerer krav og rammer for BIM-arbejdet, samt for arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører, der i praksis skaber og anvender BIM-objekter i projekterne. Uanset rolle bidrager guiden til at styrke dialogen og skabe en fælles forståelse af, hvordan objekter bruges bedst i det digitale samarbejde.