Cybersikkerhed er blevet almindelig risikostyring – og et ledelsesansvar
Hvad sker der, hvis adgangen til projektets digitale systemer, tegninger og dokumentation pludselig forsvinder? Eller hvis en leverandør, rådgiver eller entreprenør bliver ramt af et cyberangreb, som får konsekvenser for hele projektet? Cybersikkerhed handler langt fra kun om at forhindre det spektakulære hackerangreb. Det handler om helt almindelige situationer i arbejdsdagen, om menneskelige fejl, og hvordan man som virksomhedsleder tager ansvar for krav, kontrakter, systemer og beredskab.