SBi-anvisninger

Lancering af ny SBi-anvisning om LCA: Skal styrke kvalitet og ensartethed i klimaberegninger

Den 25. august lanceres den nye SBi-anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning (LCA). Anvisningen vejleder branchen til en ensartet og transparent praksis for, hvordan man udfører klimaberegninger i bygge- og anlægsbranchen. Det skal styrke kvaliteten og sammenligneligheden i klimaberegningerne på tværs af branchen.
People

Tirsdag den 25. august kl. 14.30 – 16.00 lanceres den nye SBi-anvisning 283 om beregning af bygningers klimapåvirkning (LCA).

Anvisningen er udarbejdet af BUILD og præsenteres i samarbejde med Molio ved et gratis online event, hvor forfatterne af anvisningen giver indblik i både baggrunden for anvisningen, indholdet samt de vigtigste anbefalinger.

Tilmeld dig lanceringen her

Større kvalitet og transparens i klimaberegninger 

Formålet med SBi-anvisningen er at skabe større kvalitet, gennemsigtighed og ensartethed i arbejdet med klimaberegninger. 

Det er der behov for af flere grunde. For det første betyder de skærpede klimakrav i Bygningsreglementet, at langt flere bygninger nu skal dokumentere deres klimapåvirkning gennem LCA-beregninger. Når klimaberegninger får stadig større betydning i både myndighedskrav og projektering, er der behov for en ensartet tilgang, som sikrer sammenlignelige og valide data på tværs af projekter og aktører. Sådan lyder det fra Harpa Birgisdóttir, der er professor og sektionsleder på Institut for Byggeri, By & Miljø på BUILD og har ledet udarbejdelsen af anvisningen.

Se også: Nyt kursus i SBi-anvisning om LCA

”Klimaberegninger får stadig større betydning i både projektering og regulering. Derfor har vi brug for et fælles, gennemsigtigt og fagligt robust grundlag, der kan være med til at løfte kvaliteten af beregningerne. SBi-anvisningen er et vigtigt alment teknisk fælleseje, som skal understøtte en mere ensartet praksis og styrke tilliden til de resultater, vi i stigende grad træffer beslutninger på baggrund af," Harpa Birgisdóttir, professor og sektionsleder på Institut for Byggeri, By & Miljø på BUILD

For det andet udføres beregningerne lige nu på mange forskellige måder.

Det skyldes både, at klimaberegninger stadig er et relativt nyt arbejdsområde for mange aktører i branchen, og at der fortsat er en række spørgsmål og åbne fortolkningsmuligheder omkring den praktiske anvendelse af reglerne. 

Et praksisnært opslagsværk, der anviser og vejleder i klimaberegninger

SBi-anvisningen skaber nu en ensartet praksis ved at vejlede i blandt andet dokumentation, kvalitetssikring af beregninger, samt hvordan klimaberegningen kan indgå i alle projektfaserne. 

I praksis fungerer den kommende SBi-anvisning som et opslagsværk, der anviser og vejleder i håndteringen af klimaberegninger. Det forklarer medforfatter på anvisningen Amdi Worm, som til daglig er chefrådgiver i LCA og EU-taksonomi hos Artelia:  

”Med en praksisnær tilgang appellerer den til en bred vifte af de fagfolk i branchen, der arbejder med klimaberegninger, og bidrager dermed til at tolke bygningsreglementets krav og vejledninger, når der skal udføres på nye bygninger og tilbygninger.” 

Ifølge Amdi Worm løser anvisningen et presserende behov i branchen: 

”At udføre klimaberegning er en holdsport. De seneste års erfaringer har vist, at mange fagligheder bidrager til forskellige dele af beregningen. Det kan være arealopgørelse, mængdeopgørelse, udvælgelse af miljødata- og energidata samt opgørelser i forbindelse med byggeprocessen. Derfor er der behov for en anvisning, der appellerer bredt og skaber forudsætninger for et ensartet beregningsgrundlag.” 

Anvisningen vejleder desuden i klimaberegning for renovering, som i stigende grad efterspørges og foretages på frivillig basis.

Anvisningen udkommer tirsdag den 25. august og vil til den tid være tilgængelig digitalt på anvisninger.dk, hvor det kræver et abonnement at få adgang til den. 

Sådan tilmelder du dig

Lanceringen er gratis og finder sted online tirsdag den 25. august kl. 14.30 - 16.00

Tilmeld dig lanceringen her

 

Program for lanceringen 

  • Velkommen – Om projektets baggrund og formål
    v. Harpa Birgisdottir, professor og sektionsleder på Institut for Byggeri, By & Miljø på BUILD


  • Om SBi-anvisningerne – Hvem står bag, hvordan får du adgang, og hvordan bruger du SBi-anvisningerne?
    v. Lise Jacobsen, byggefaglig kommunikationskonsulent på BUILD


  • Introduktion til SBi-anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning (LCA) – afgrænsning, anvendelse og opbygning
    v. forfatterne Ph.d stipendiat Regitze Kjær Zimmermann og lektor Kai Kanafani på Institut for Byggeri, By & Miljø på BUILD


  • Indblik – ⁠Forfattergruppen giver indblik i anvisningen og den værdi, den tilfører branchen 
    v. forfattergruppen: Peter Noyé, Anders Brønden, Amdi Schødt Worm, Lau Raffnsøe, Regitze Kjær Zimmermann og Kai Kanafani

  • Afrunding og spørgsmål
Billede Til Artikel Anv282

Sådan får du adgang til SBi-anvisningerne

For at benytte SBi-anvisningerne, skal du have et Molio-abonnement på SBi-anvisningerne, som du kan oprette på anvisninger.dk.

Du kan vælge mellem  Basis abonnement med adgang til et mindre udvalg af gratis anvisninger eller et Pro abonnement med adgang til 180+ anvisninger for alle medarbejdere i virksomheden.

Med nye abonnementspriser fra kun 1548 kr./år er det blevet endnu billigere for mindre virksomheder at abonnere på anvisningerne.

Læs mere og køb adgang her
Kurser LCA Anvisning Template
Kursus

Kom på kursus i SBi-anvisningen om LCA

Brug en dag på at få en effektiv introduktion til BUILDs SBi-anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning (LCA) – en vejledning, der skal understøtte en mere ensartet og transparent praksis for beregning af bygningers klimaaftryk på tværs af branchen. 

På kurset gennemgår medforfattere på anvisningen de vigtigste afsnit og viser, hvordan anvisningen anvendes i praksis – fra de tidlige projektfaser til myndighedsdokumentation.

Læs mere her

Udforsk branchens digitale værktøjer