Foto: Temagruppen for kompetencer under Strateginetværk for bæredygtigt byggeri er kommet med 11 nye anbefalinger til, hvordan branchens kompetencer kan følge med behovet for grøn omstilling.
Gab mellem behov og virkelighed
Der er mindst 30 områder, hvor byggeriets aktører skal kunne noget nyt for at omstille til en mere bæredygtig praksis.
Men behovet i branchen hænger ikke sammen med hverken efterspørgslen eller det udbud, der leveres af efter- og videreuddannelserne. Det viste en barriere- og driverundersøgelse lavet af Moos-Bjerre Consultants for Strateginetværket for bæredygtigt byggeris temagruppe om kompetencer allerede tilbage i 2025.
Den viste også, at barriererne særligt ligger hos aftagerne: tidspres, driftstab, manglende overblik over mulighederne og ingen tradition for at håndtere læring organisatorisk.
Nu har en arbejdsgruppe under temagruppen for kompetencer med deltagere fra ni organisationer omsat undersøgelsen til 11 nye anbefalinger, der skal gøre det lettere for virksomhederne at løfte kompetenceniveauet til den grønne omstilling.
Læring er et ledelsesansvar
De 11 anbefalinger tager udgangspunkt i centrale pointer i undersøgelsen fra 2025. Syv af dem handler om kultur – vaner, ledelse og læring i virksomhederne – og 4 af dem om struktur – kursusudbud, lovgivning, udbud og finansiering.
I undersøgelsen blev der blandt andet peget på manglende opbakning fra ledelsen som en central barriere. Nogle virksomheder arbejder systematisk med efteruddannelse. Andre har ingen indarbejdet praksis.
Derfor foreslår arbejdsgruppen et fælles ledelsesforum, hvor virksomhederne kan lære af dem, der er kommet længst. Målgruppen er de ledere, der har mandat til at sende folk på kursus: CSR-ledere, håndværksmestre, indehavere og tegnestueledere.
Behovet er forskelligt fra rolle til rolle: Nogle skal have ekspertviden, andre et tilstrækkeligt kendskab, og andre igen viden, de kan handle på i det daglige.
For de mindre virksomheder foreslås der en ”kompetenceplan light”: en enkel årlig rutine, hvor virksomheden gennemgår kommende krav, typiske fejl og behovet for to-tre målrettede kompetenceløft. Uden den rutine bliver efteruddannelse noget, virksomheden først griber til, når et nyt krav allerede er trådt i kraft.
”Arbejdsgruppens anbefalinger peger samlet på et behov for at flytte kompetenceudvikling fra at være en enkeltstående aktivitet til at blive en integreret del af byggebranchens udvikling. Og det er noget, der kræver handling på flere niveauer – fra ledelse og strategisk planlægning i virksomhederne over mere fleksible og praksisnære uddannelsestilbud til lovgivning, udbud og finansiering”, lyder det fra Graves Simonsen, strategisk bæredygtighedskonsulent i Bygherreforeningen og projektleder på gabundersøgelsen og anbefalingerne.
Kurser, som virksomhederne kan anvende i praksis
Efterspørgslen mangler også, men den kommer ikke af sig selv. Ifølge undersøgelsen opleves kurserne som for teoretiske og for langt fra praksis, og det gør det svært at prioritere dem.
Derfor bør undervisningen tage afsæt i det, deltagerne faktisk møder: fugt, kvalitetssikring, dokumentation, materialevalg, genbrug, selektiv nedrivning, affaldssortering og nye klimakrav.
En anden af arbejdsgruppens anbefalinger er derfor, at hvert forløb afsluttes med en ”mandags-mappe” – en samling tjeklister, fotos, eksempler og beslutningspunkter, som virksomheden kan bruge på næste sag.
Kursusformaterne skal også kunne rummes ude i driften. I en lille virksomhed kan én medarbejders fravær mærkes direkte på opgaveløsningen og økonomien.
En anbefalet løsning kan være kursusformater på halve dage, korte moduler eller workshops på byggepladsen.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden en fælles model på tværs af kursusudbydere for, hvordan kurser beskrives, så det bliver lettere at finde og vælge det rigtige kompetenceforløb.
Ifølge Bo Riisbjerg Thomsen, programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio og medtovholder i netværkets temagruppe om kompetencer, lægger anbefalingerne generelt op til, at læringskulturen skal styrkes ude i virksomhederne.
”Vi har især set på, hvordan kan vi sørge for, at efteruddannelse og kompetenceudvikling kan blive en mere integreret del af virksomhedernes kultur og strategiske arbejde. Heriblandt at have ekstra fokus på SMV’er, hvor vi har opsat initiativer, der skal gøre det nemmere at identificere, hvor man kan øge kompetenceniveauerne hos ens medarbejdere”, fortæller han.
Bygherren kan skabe efterspørgsel
Undersøgelsens klareste konklusion er, at krav flytter mest. Lovkrav, certificeringer og standarder er den stærkeste driver for kompetenceudvikling.
Det gælder også de krav, branchen selv stiller. Større offentlige og private bygherrer bør have fokus på grønne kompetencer i deres udbud og stille konkrete kompetencekrav, hvor det er relevant. På tværs af byggebranchen sender sådanne krav et signal om, at der er efterspørgsel på viden. Kravene bør dog først afprøves i pilotsager.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at staten fastlægger basiskompetencerne, hver gang der kommer ny lovgivning eller nye EU-regler, så udbyderne kan tilbyde konkrete kurser i forlængelse heraf.
Læring på budgettet
Økonomien er en barriere i sig selv for virksomhederne. Arbejdsgruppen foreslår at afprøve en model, hvor større byggeprojekter afsætter en særskilt budgetpost til læring og videndeling på tværs af projektets parter.
Et forbillede findes allerede, nemlig britiske CITB’s National Skills Academy for Construction.
På længere sigt anbefaler arbejdsgruppen en kompetencefond for små og mellemstore virksomheder, finansieret af staten i første omgang og siden af branchen selv. Forslaget kræver dog først en analyse af de puljer og støtteordninger, der allerede findes.
Tidslinje – fra forslag til praksis
Arbejdsgruppens anbefalinger er i høj grad stilet til branchen selv: virksomhederne, fagbevægelsen, organisationerne og uddannelsesinstitutionerne. Arbejdsgruppen har vurderet, hvor hurtigt anbefalingerne kan realiseres.
De peger på, at kompetenceplanen for de mindre virksomheder kan afprøves inden for et halvt år. Eksisterende kurser kan deles op og gentænkes inden for halvandet år, mens en kompetencefond vil tage to-tre år at etablere.
Om anbefalingerne
● Notatet ”Anbefalinger til initiativer til forbedring af byggeriets videre- og efteruddannelser” udkom i september 2026 og indeholder 11 anbefalinger.
● Bag anbefalingerne står en arbejdsgruppe under Strateginetværkets temagruppe om kompetencer med deltagelse af Det Kongelige Akademi, Arkitektforeningen, BL – Danmarks Almene Boliger, Bygherreforeningen, Danske Byggefag, Dansk Håndværk, Konstruktørforeningen, Molio og TEKNIQ.
● Anbefalingerne bygger på en barriere- og driverundersøgelse gennemført af Moos-Bjerre Consultants i 2025. Temagruppen var opdragsgiver, og deltagere fra temagruppen indgik blandt respondenterne.
● Kompetencer er ét af fire centrale områder i Social- og Boligstyrelsens Strategi for helhedsorienteret bygningsreglement.
● Notatet med anbefalingerne kan hentes her
● Undersøgelsen kan hentes her
