AEC Hackathon 2023 løber af stablen i Bloxhub i København fra den 3. til 5. marts og Molio involveret som guldsponsor og aktiv deltager gennem to ’techtalks’ med Ole Berard, der står i spidsen for ConTech Lab og Peter Bo Nielsen, standardiseringsspecialist i Molio.
”AEC Hackathon er en fest for tech-entusiaster, hvor branchens bedste hjerner mødes for at udforske og løse de udfordringer, der eksisterer i branchen - alt sammen på kun to dage,” siger Ole Berard.
Formatet er og kombinerer konkurrence om at kreere de bedste opgaveløsninger med samarbejde og netværksdannelse. Deltagerne arbejder sammen i tværfaglige hold for at løse opgaver inden for bygge- og anlæg med kodning og teknologi.
Løsningerne præsenteres for et dommerpanel med eksperter fra branchen. Arrangementet byder også på masser af muligheder for at netværke med andre deltagere, sponsorer og mentorer under hele konkurrencen.