Byggeriets Digitale Barometer er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i august 2020. Undersøgelsen giver et opdateret og aktuelt billede af de udfordringer, drivere og barrierer, som byggeriets virksomheder møder for at kunne få fuld udnyttelse af digitaliseringen.
Byggeriets Digitale Barometer 2020
Barometeret giver bl.a. svar på:
- Hvor meget har branchen flyttet sig siden 2018?
- På hvilke områder er byggeriets virksomheder mindst og mest digitale?
- Hvor er de største gevinster at hente ved digitalisering og hvor er de største udfordringer?
- Hvordan ser branchen sammenhængen mellem bæredygtighed og digitalisering?
Hent analyserapport og hovedresultater til Byggeriets Digitale Barometer 2020
Hvorfor undersøger Molio byggeriets digitalisering?
Molio har nu for anden gang undersøgt status for byggeriets digitalisering i form af en større landsdækkende undersøgelse:
- Byggeriets Digitale Barometer, giver en række indsigter, som kan hjælpe os med at sikre, at vi sætter ind de rette steder for at understøtte den fremadrettede udvikling i branchen bedst. Jeg tror, det er i fælles interesse, at vi får mest mulig viden på tværs af byggeriets værdikæde både om mulighederne i den digitale transformation, men også om de begrænsninger og barrierer, der står i vejen for, at vi i fællesskab får flyttet os fremad, forklarer Christina Hvid, administrerende direktør i Molio
- Molio har en vision om at bidrage væsentligt til udvikling og digitalisering af byggeriet. Ikke fordi vi betragter digitalisering som et mål i sig selv, men fordi digitalisering er et middel til at opnå en øget effektivitet og produktivitet i branchen og til at opnå en højere kvalitet og bæredygtighed. Det er også det billede undersøgelsen bag Byggeriets Digitale Barometer i den grad understøtter, siger Christina Hvid.
Udover Byggeriets Digitale Barometer udgiver Molio et magasin, som perspektiverer resultaterne i barometeret og som udfolder den digitale transformation i byggeriet med spændende cases, artikler og beskrivelser af de væsentligste digitale trends.
Modtag artiklerne direkte i din indbakke ved at tilmelde dig Molio Nyhedsmail