I lyset af de nye LCA-krav i byggeriet er der behov for at styrke bygherrernes kompetencer inden for bæredygtighed, lyder det fra Peter Munk, der er tidligere bygningschef i Aalborg Kommune og næstformand i Molios bestyrelse.
På Molio Konferencen den 28. november fortæller Peter Munk om de kommende skærpede krav til LCA. For som Peter Munk siger, så er det i sidste ende bygherrens ansvar at sikre, at klimakravene overholdes, og at den nødvendige dokumentation foreligger.
"Hvis ikke dokumentationen er på plads, risikerer man at stå med et færdigt projekt uden at kunne få ibrugtagningstilladelse," advarer han.
Dataindsamling kræver planlægning
En af de største udfordringer ved LCA er ifølge Peter Munk dataindsamlingen:
"Det er en stor opgave at indsamle de nødvendige data, og det kan blive en meget tung byrde, hvis man ikke er forberedt. Data skal leveres fra alle niveauer i værdikæden, og det kan komme bag på både rådgivere og entreprenører, hvis der ikke er lagt en klar plan fra starten," forklarer han.
Han peger på, at mange desværre går for sent i gang med processen.
"En vellykket LCA-proces kræver, at der lægges en plan fra begyndelsen, som tydeligt kommunikeres til alle parter i værdikæden. Kun på den måde kan man sikre, at alle ved, hvad der forventes af dem, og hvornår de skal levere det."
Tidlig LCA er ikke et krav, men en sikkerhedsventil
Selvom lovgivningen kun kræver dokumentation ved aflevering, anbefaler Peter Munk kraftigt at stille krav om en tidlig LCA allerede i udbudsmaterialet:
"En tidlig LCA-beregning, baseret på generiske værdier, kan give et fingerpeg om, hvorvidt projektet er realistisk inden for de gældende grænseværdier. Den kan også bruges som et dialogværktøj med kontraktpartnere, hvilket gør processen langt mere smidig," siger han.
Peter Munk advarer om, at manglende planlægning kan få store økonomiske konsekvenser.
"Hvis kravene ikke tænkes ind fra starten, kan projektet ende med at blive langt dyrere at færdiggøre for at opnå ibrugtagningstilladelse. I værste fald kan der opstå voldgiftssager, hvis færdige projekter ikke lever op til kravene. Hvordan sådanne sager vil blive håndteret, ved vi reelt ikke endnu," forklarer han og tilføjer:
"Hvis et projekt er færdigt og godkendt, men har overskredet de fastsatte grænseværdier for klimabelastning, er det fortsat en ukendt faktor, hvordan det vil blive håndteret i en eventuel voldgiftssag. Udskiftning af allerede installerede materialer vil blot øge byggeriets samlede klimaaftryk."
Løsningerne findes i fælles værktøjer
Peter Munk vil dele sine erfaringer og konkrete løsninger på Molio-konferencen, hvor han holder oplæg om erfaringerne med Molios vejledning til bygherrer: A323 – LCA Kravstillelse. Værktøjet er udviklet til at gøre det nemmere for bygherrer at arbejde med LCA og sikre at krav i både udbud og mindre projekter formuleres tydeligt og korrekt for at sikre en stringent dataindsamling og ensartede processer på tværs af projekter.
"Molio A323 er et stærkt værktøj til at håndtere de komplekse krav, der følger med LCA. Det giver bygherrer en struktureret tilgang til at stille krav og sikre, at hele værdikæden er klædt på fra starten," forklarer han.
Peter Munk opfordrer både offentlige og private bygherrer til at tage ansvar for forløbet og arbejde proaktivt med LCA-kravene, så de ikke blot lever op til lovgivningen, men også sikrer en effektiv og problemfri proces – og undgår dyre fejltagelser senere i projektet.
”Det er afgørende at vælge rådgivere med omhu, stille krav til deres kompetencer og sikre, at de arbejder ud fra veldefinerede standarder,” siger Peter Munk.
Kom og hør Peter Munk udfolde sine erfaringer på Molio Konferencen den 28.november 2024 i HUSET Middelfart.