Aftale og kommunikation

Som abonnent får du adgang til en række masterclasses, hvor du kan se de enkelte publikationer anvendt i praksis. 
Når de enkelte masterclasses er afholdt, kan du som abonnent altid finde optagelsen og få svar på dine spørgsmål.

Se kommende og afholdte masterclasses her 

IKT-specifikationerne (A102) gør det enkelt at definere omfanget af IKT-ydelser og skaber det optimale grundlag for det digitale samarbejde på projektet til gevinst for alle parter.

Molios IKT-specifikationer er en fælles anvisning udarbejdet i samarbejde med branchen. Formålet er at hjælpe byggeriets parter med at aftale, hvilke digitale ydelser, der er en del af en byggesag

Fordele ved at bruge specifikationerne:

• IKT-specifikationerne anvendes til at fastlægge de digitale ydelser som en del af et aftalegrundlag mellem fx. bygherre og totalentreprenør, en eller flere rådgivere og en eller flere entreprenører
• Via IKT-specifikationernes tre modeller kan du specificere de digitale leverancer klart og entydigt til gavn for det digitale samarbejde og en veldefineret datahåndtering, -ud-veksling og -aflevering
• IKT-specifikationerne består af en anvisning, en vejledning, et sæt paradigmer og en eksempelsamling
• IKT-specifikationerne er koordineret med rådgivernes ydelsesbeskrivelser, så struktur og begreber hænger sammen på tværs og gør dermed sammenhængen mellem rådgiverleverancer og de digitale leverancer tydelig.

IKT-procesmanualen (A402) understøtter det digitale samarbejde mellem projekterende, for at de på den mest effektive måde kan opfylde de krav, som er fastlagt i IKT-specifikationerne.

Molios IKT-procesmanual er et dynamisk værktøj til leveranceteamet udarbejdet i samarbejde med branchen. Formålet er at kunne aftale og tilrettelægge digitale processer og leverancer i samarbejdet mellem sig for at opfylde de stillede IKT-krav på den for leveranceteamet bedst mulige måde.

Fordele ved at bruge IKT-procesmanualen:

• Manualen gør det muligt at aftale klare grænseflader i IKT-samarbejdet og IKT-leverancerne for alle involverede på projektet, fx arkitekt, ingeniør, entreprenører og leverandører.
• Det er et dynamisk paradigme, som løbende kan tilpasses antallet af deltagere og ændringer i samarbejdsformen og dermed tilrettede processer og systemer undervejs i projektet
• Manualen udgøres af en anvisning med et paradigme samt et eksempel på et udfyldt paradigme
• IKT-procesmanualen er opbygget i samme logiske struktur som IKT-specifikationerne, hvilket sikrer større overensstemmelse mellem IKT-krav og IKT-samarbejdets tilrettelæggelse. 

Hvilke krav får du som bygherre mest værdi af at stille i forbindelse med informationsleverancer i et byggeprojekt? 

Vejledningen har til formål at hjælpe bygherrer med, hvilke krav de med fordel kan stille i forbindelse med informationsleverancer i et byggeprojekt – og ikke mindst hvilken værdi, de får ud af at stille de forskellige krav.

Vejledningen tager udgangspunkt i en undersøgelse blandt byg- og driftsherrer, og udfolder syv konkrete krav på en overskuelig og praktisk anvendelig måde - bl.a. mangellister, kvalitetssikringsdokumentation og udbud med mængder.

Molios IKT-projektroller 2.0 bruges til at opnå en fælles forståelse for roller, ansvar og opgaver i et IKT-samarbejde.

IKT-ledelse og -organisering er i dag vigtigt elementer i et projekteringsprojekt. Det er formålet med anvisningen, at opnå værdi med digitalt samarbejde via en fælles forståelse for de projektroller og de IKT-opgaver, som skal sikre projektets digitale gennemførelse.

Fordele ved at bruge publikationen:

• Der angives fælles betegnelser og beskrivelser af de projektroller, som i stigende grad anvendes i projekteringssammenhæng hos bygherrer, arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniører og totalentreprenører
• Anvisningen indeholder tillige en liste over typiske opgaver, aktivitets- og ansvarsområder
• Der gives eksempler på opgaver under de enkelte roller og mulige organiseringer af rollerne
• Rollerne løfter i fællesskab ydelsen IKT-ledelse, som er defineret i ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og landskab.

Anvisningen for Informationshåndtering (A104) er nøglen til dine dokumenter og informationer. Den bruges til at definere et fælles grundlag for mappestruktur, filnavngivning og metadata, så strukturen for både egenproduktion, arkivering og udveksling af dokumenter bliver ensartet.

Fordele ved anvisningen:

• Den er fremtidssikret ved at være baseret på egenskabsdata, så den kan anvendes i både analog og digital sammenhæng – både som grundlag for mappestruktur og i digitale dokumenthåndteringssystemer
• Den er baseret på struktur og principper angivet i internationale standarder (EN ISO/IEC 82045-serien om dokumenthåndtering og metadata)
• Den sikrer, at struktur for både egenproduktion, arkivering og udveksling af dokumenter og information kan ske på et fælles defineret grundlag
• Gør det nemt og tidsbesparende at genfinde information og dokumenter gemt efter fælles principper
• A104 er implementeret i adskillige dokumenthåndterings-systemer, og metadata er lagt på CCS-serveren. Vigtigste begreber findes også på engelsk.

Denne eksempelsamling giver læseren et struktureret overblik over tilgange til projektering, hvor udbud med mængder anvendes.

Samlingen bidrager til, at udbudsmaterialet bliver udformet, så det er så anvendeligt som muligt for tilbudsgiverne.

Samtidig skal publikationen tjene til, at arbejdsbyrden, der er forbundet med at udarbejde udbudsmaterialet for rådgiverne, reduceres i kraft af, at udformningen af materialet standardiseres.

Det omfatter dels at skabe overblik over projektmaterialet, så sammenhængen mellem tilbudslister, beskrivelser, bygningsmodeller og tegninger fremstår så tydelig som muligt, og dels at skabe overblik over, hvad de enkelte poster i tilbudslisterne omfatter, samt hvordan mængder er opgjort.

Fordele ved eksempelsamlingen:

• Du undgår at sende for lange tilbudslister ud, med alt for mange poster
• Sikrer tilbudsgiver en mere korrekt tilbudsliste, som brugerne lettere kan navigere i, uden at være usikre på om tilbudslisten er korrekt forstået
• Indholdet bygger på erfaringer fra bygherrer samt projekterende og udførende parter i bygge- og anlægsprojekter

Formålet med Molio måleregler er at give aktørerne i den danske bygge- og anlægsbranche en fælles tilgang til opmåling af både bygningsdele og -systemer.

I forbindelse med informationsudvekslingen i bygge- og anlægsbranchen er forudsætningerne for opmåling af væsentlig betydning. Det er derfor afgørende, at de enkelte projektorganisationer har en fælles opfattelse af, hvad et mål udtrykker, så eventuelle misforståelser og dermed fejl kan undgås. Dette er eksempelvis gældende i forhold til:

• de mål, der angives på tegninger

• de mål, der angives i og udtrækkes af bygningsmodeller

• de mål, der videreformidles til den udførende produktion, samt

• de mål, der danner grundlaget for opgørelse af mængder.

Molio måleregler fastlægger de tilhørende forudsætninger for opmåling og er med til at etablere grundlag for en entydig tværfaglig kommunikation i en branche bestående af divergerende projektforudsætninger. Målereglerne er dermed med til at skabe transparens på de enkelte projekter, hvilket forbedrer produktiviteten og kvaliteten på det tværfaglige digitale samarbejde samt på det endelige produkt.

Læs mere om Molio måleregler her

Vejledningen hjælper bygherre med at definere formål med LCA baseret på bygherres klimamæssige ambitioner. Vejledningen præciserer LCA-ydelsen på projektroller, og der præsenteres en IKT-specifikation, hvorigennem LCA-mængder kan bestilles.

Sammen med vejledningen udgives en eksempelsamling og (A323a) og en LCA-formålsskabelon, der kan anvendes til bygherres kravstillelse (A323b).

Læs mere om vejledningen her.

Eksempelsamlingen sikrer, at projektmaterialet på en byggesag er opbygget ens på tværs af virksomhederne. Ensartethed i projektmaterialet giver i sidste ende stor værdi for bygherren, der får et ensartet og konsistent byggeri, og for entreprenørerne, der modtager projekter, der er struktureret ens fra projekt til projekt og dermed er lige til at gå til.

Projekterende kan med fordel bruge metoderne i denne eksempelsamling i deres projekter, så projektmaterialet er opbygget ens på tværs af virksomhederne.

Ensartethed i projektmaterialet giver i sidste ende stor værdi for bygherren, der får et ensartet og konsistent byggeri, og for entreprenørerne, der modtager projekter, der er struktureret ens fra projekt til projekt og dermed er lige til at gå til.

Eksempelsamlingen indeholder eksempler for følgende områder:

• Brugsvand
• Sprinklersystem
• Afløbssystem
• Kølesystem
• Varmesystem
• Ventilationssystem
• El-system
• Automationssystem
• IT-system

Eksempelsamlingen er en revision af Molios CCS eksempelsamling for installationer. Den afløser udgaven fra august 2014.

Tjekliste for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj (A106) giver et indblik i de krav der skal stilles når en bygherre/driftsorganisation skal indkøbe et FM- system. Tjeklisten gør en næsten uoverskuelig opgave mere håndterbar.

Når en driftsorganisation står over for at skulle anskaffe IT-system(er) til Facilities Management (FM) for at kunne håndtere ejendomsforvaltning, administration, drift og vedligehold integreret og digitalt, skal der tages stilling til en lang række funktionskrav til sådanne systemer.

Fordele ved at bruge tjeklisten:

• Emnerne er i anvisningen grupperet og oplistet hierarkisk for at skabe overblik
• Der er tilknyttet eksempler eller bemærkninger som uddybning eller vejledning til de enkelte punkter
• Tjeklisten er udformet som et regneark, der kan udbygges i den enkelte virksomhed
• Tjeklisten giver bud på, hvordan kravene kan formuleres
• Tjeklisten er udarbejdet på basis af 5 private og offentlige driftsorganisationers praktiske erfaringer med udbud og forhandling om anskaffelse af FM-systemer
• A106 består af en anvisning og en tjekliste i form af et regneark.

Anvisningen giver et indblik i driftsprocessen, og de bygningsdele og informationer, der kan knyttes hertil. Fem større digitale drifts- og bygherrer har delt deres viden og erfaringer og udarbejdet en enkel metode, som giver alle byg- og driftsherrer et grundlag at komme i gang med indsamling og strukturering af data til optimering af bygningsdriften. 

Fordele ved at bruge anvisningen:

• Støtter byg- og driftsherrer i at analysere og fastlægge strategi, metoder og data for deres driftsprocesser
• Der er taget udgangspunkt i de vigtigste driftsprocesser med registrering af de relevante bygningsdele, disse drifter. Til processer og bygningsdele er der tilknyttet de vigtigste informationer (egenskabsdata)
• Værktøjet består af anvisning og eksempelsamling, begge suppleret med konkrete værktøjer, eksempelfiler og instruktionsvideoer. Disse kan bruges til afdækning af behov i bygningsdriften, og til at sikre at de korrekte data indsamles og overdrages, uanset om der er tale om registrering af en eksisterende bygningsmasse eller om aflevering af data fra en byggesag
• De primære målgrupper er bygherrer, driftsherrer og driftsorganisationer. Sekundære målgrupper er rådgivere, som skal aflevere data til drift eller arbejder indenfor bygningsdrift og Facilities Management samt IT-leverandører af FM- og driftssystemer til byggeri

Kom godt i gang med Data til drift

Denne publikation er en anvisning i digital mangelhåndtering, aflevering af digital mangelinformation til drift, samt indberetning af evalueret mangelinformation.

Mangellister er et af de vigtigste afleverings- og kvalitetsdokumenter i en byggesag jf. nuv. AB92 kapitel G, § 30 og 31. Skal mangellister bruges i IT-systemer og kunne udveksles digitalt, er det nødvendigt at anvende fælles begreber og fælles datastruktur.

Fordele ved at bruge anvisningen:

• Tager udgangspunkt i seneste nye lovgivning
• Beskriver proces og fælles struktur og metode for håndtering af mangelinformation bygningsmodel og driftssammenhæng
• Viser anvendelse i simpelt system som et regneark
• Viser anvendelse i et avanceret IT-mangelhåndteringssystem
• U106 består af anvisning, som indeholder angivelser på engelsk i værdiliste samt XML-feltangivelse
• Der medfølger derudover to bilag: Mangelliste i regneark og en Xsd-fil.

Anvisningen Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montering af elementer af beton og letklinkerbeton (A113) indeholder et katalog over mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser og ansvar, mellem parter i fag-, hoved- og totalentrepriser.

A113 benyttes til at udarbejde et veldefineret grundlag for aftaler om fordeling af projekteringsydelser og ansvar mellem parterne ved byggerier, hvori der indgår elementer af beton og letklinkerbeton. Anvisningen foreligger i 3. version og er et udbredt og anerkendt værktøj inden for området.

Fordele ved at bruge A113:

• Kan anvendes uafhængigt af entrepriseform
• Kan anvendes af og mellem rådgivere, leverandører og montageentreprenører
• I kan frit anvende en eller flere af de 7 oplistede modeller, som kan indgå i det fælles aftalegrundlag – ydelsesaftalen og udbudsmaterialet
• A113 består af aftalegrundlagstekst, vejledning og bilag herunder paradigmer for ydelsesaftale, modelfordelingsskema og ydelsesfordelingsskema samt eksempler på disse og øvrige dokumenter
• Udarbejdet fælles af byggebranchen.

Anvisningen Fordeling af projekteringsydelser og -ansvar ved leverance og montage af glasfacader og -tage (A114) indeholder et katalog over mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser og ansvar, mellem parter i fag-, hoved- og totalentrepriser.

De tekniske løsninger, der anvendes inden for glasfacader og -tage, er under kraftig udvikling, blandt andet i form af flere funktioner og automatik, der indbygges i facadesystemerne og involverer flere fagdiscipliner. A114 benyttes til at udarbejde et veldefineret grundlag for aftaler om fordeling af projekteringsydelser og ansvar mellem deltagende parter.

Fordele ved at bruge A114:

• Kan anvendes uafhængigt af entrepriseform
• Kan anvendes af og mellem rådgivere, leverandører og montageentreprenører
• Guider brugerne igennem overvejelser og delprocesser, der ligger i aftaleindgåelse herunder fx hvordan man etablerer et tidligt samarbejde med leverandører
• Indeholder anvisningstekst, fx i form af præcisering af projektleders ydelser i henhold til rådgiverorganisationernes ydelsesbeskrivelser
• A114 består af aftalegrundlagstekst, vejledning og bilag, fx paradigmer for ydelsesaftale og modelfordelingsskema og eksempler på disse
• Udarbejdet fælles af byggebranchen.

"A115 Fordeling af ydelser og ansvar for tekniske installationer" sikrer en veldefineret sammenhæng og fordeling af ydelser og ansvar i forbindelse med projektering med tekniske installationer, og giver dermed den fordel at alle parter, både rådgiver og tilbudsgiver, arbejder ud fra det samme aftalegrundlag.

A115 Tekniske installationer er udgivet i to udgivelser:

A115 Tekniske installationer (uden helhedsprojekterende) og A115h Tekniske installationer (med helhedsprojekterende).

A115 Tekniske installationer (uden helhedsprojektering) er en anvisning om fordeling af ydelser og ansvar ved leverance og montage af tekniske installationer. Anvisningen forklarer grundlaget for

A115 Tekniske installationer, samt hvordan ydelsesfordelingsmodellerne er opbygget og anvendes.

A115h Tekniske installationer (med helhedsprojekterende), hvilket er denne anvisning, inkluderer udover indholdet i A115 Tekniske installationer (uden helhedsprojekterende) også rollerne ”den helhedsprojekterende for installationer”, ”den delprojekterende” og begrebet ”byggeafsnit”.

A115h Tekniske installationer øger dermed ydelsesomfanget i forhold til A115 Tekniske installationer. Den ordregivende part beslutter, hvilken udgivelse der danner grundlag for ydelserne på det pågældende projekt, som dermed inkluderes i aftalegrundlaget.

CCS og CCI er klassifikationssystemer baseret på internationale standarder, med det formål at give bygge- og anlægsbranchen et fælles sprog og metoder til at skabe entydig udveksling af informationer gennem hele byggeprocessen fra idé til drift.

”A160 - Introduktion til CCI og CCS” giver et overblik over de to klassifikationssystemer, og sætter læseren i stand til at benytte dem i praksis – både til klassifikation og identifikation.

Molio Identifikation anvendes til at identificere forekomster og typer af objekter i klassifikationssystemerne CCS og CCI.

Objekter fra følgende klasser af objekter betragtes: bebyggelser, bygværker, etager, afsnit, fysiske rum, brugsrum, bygningsdele, byggevarer, aktører, materiel og dokumenter.

A162 CCI på en side indeholder eksempler på CCI klassifikation.

Eksemplerne giver brugeren et hurtigt overblik over CCI for de enkelte fag. Hver side indeholder fagrelevante klassifikationskoder, identifikationsmetoder, egenskaber og eksempler, så CCI er nemmere og hurtigere at tilgå.

Der er eksempler for:

• Anlæg
• Arkitekt
• Bygningsautomatik
• El-installation
• Konstruktion
• Landskab
• Sikring
• VEntilation
• VVS