Nye krav til bæredygtighed i byggeriet træder i kraft efter nytår. Men store dele af byggebranchen mangler fortsat de nødvendige kompetencer til at efterleve reglerne. Behovet er særligt presserende, når det gælder dokumentation af klimaaftryk, som kræves for at opnå byggetilladelse til nybyggeri fra 1. januar 2023.
I Molio har det i høj grad kunne mærkes i efterspørgslen på kurser indenfor bæredygtigt byggeri, hvor tilslutningen, som længe har været i generel vækst, er mere end fordoblet det seneste år.
– Vi oplever markant flere tilmeldte på kurser i bæredygtighed og kan tydeligt mærke, at der løbes stærkt i virksomhederne for at blive klar til nye krav, som bliver gradvist skærpet de kommende år, siger Christina Hvid, adm. direktør i Molio.
Mest nævneværdigt har over fire gange så mange som året før været på kursus i LCA-analyse.
Viden skal bredes ud til alle faggrupper
Bygningskonstruktører, rådgivende ingeniører og arkitekter er de faggrupper, som fylder mest på Molios kurser – det også ofte er dem, der får ansvar for dokumentation af klimaaftryk i praksis.
– Det er vigtigt for os, at vi får flere med. Hele værdikæden er opdateret på den nyeste viden, så vi kan få øge bevidstheden om, at byggeriets grønne omstilling fælles et anliggende for branchen,” siger Christina Hvid.