Ny sekretariatsleder i bSDK

Mød den nye sekretariatsleder i buildingSMART Danmark

Den 6. april tiltræder Mie Bjerre Wester som sekretariatsleder for buildingSMART Danmark. Mie kommer fra en stilling som teamleder for bæredygtigt byggeri hos Dansk Brand og sikringsteknisk Institut og har en fortid som souschef for projektafdelingen på Dansk Arkitektur Center.
People

buildingSMART Denmark, som er en del af Molio, har til formål at styrke dansk byggeri til en digital fremtid og styrke både konkurrenceevnen og samarbejde i branchen. Netop øget samarbejde bliver et fokusområde for Mie:  

- Jeg ser frem til opgaven med at samle branchen om fælles standarder som en af nøglerne til et mere effektivt og bæredygtigt byggeri, siger den tiltrædende sekretariatsleder.

- Vi ser frem til et samarbejde, hvor Mies erfaring i byggeriet med bl.a. at bygge netværk, bliver afgørende i implementering af fælles standarder for digitalt byggeri i Danmark, fortæller Ole Berrard, digitaliseringschef, Molio.

Følg buildingSMART Danmark - modtag nyhedsbrevet

Mie er uddannet cand.soc. i forvaltning og performance design, som hun er suppleret med en diplomuddannelse i ledelse, en procesfaciliteringsuddannelse og en halv MBA i forretningsudvikling.

Mie har arbejdet med innovation og bæredygtighed i byggeriet igennem de sidste 10 år. Senest hos DBI, hvor hun har stået i spidsen for deres nye strategiområde for bæredygtigt byggeri.

Inden DBI var Mie souschef for projektafdelingen på DAC, hvor hun bl.a. har opbygget forskellige netværk og projekter, som involverer aktører fra hele byggeriets værdikæde.