Alle nyheder

Skal du med i den digitale overhalingsbane?

Keynotespeaker Anders Lehmann, partner i Implement Consulting Group, åbnede Molio Konferencen 2019 med et kritisk og skarpt indlæg om byggeriets digitale udvikling – og mangel på samme. Vi filmede hans oplæg; se det nederst i denne artikel.
People

I sit oplæg om digitalisering i byggeriet med undertitlen "Trends, trusler og muligheder" forklarede Anders Lehmann, hvor han ser digitaliseringen bevæge sig hen i byggeriet.

I sit oplæg kom han fx omkring de teknologier, som kommer til at ændre industrien - og som allerede er i gang:

  • Digitale, virtuelle bygningsmodeller - BIM, VDC, AR/VR
  • Generativt design og automatiseret modellering
  • Block chain
  • Reality capture - laser scan og droner
  • Sensorer og Internet of Things (IoT)
  • Robotter og additive manufacotirng (3D-print)
  • Mobile teknologier, cloud, tablets og digitale workspaces
  • Data analytics, business intelligence og kunstig intelligens (AI)

Anders Lehmann pegede på, at nye spillere møver sig ind på markedet. Danske byggevirksomheder skal derfor være opmærksomme på, at det ikke er nok at kunne stave til BIM, hvis ikke man vil tromles ned udefra.

Men mulighederne i det digitale byggeri er heldigvis mange – så indlægget indeholdt også bud på hvor og hvordan byggeriets virksomheder skal rykke.

8 spørgsmål til deltagerne

Før han kastede sig ud i sit oplæg, havde Anders Lehmann først otte spørgsmål med til deltagerne, der ved håndsoprækning med enten en rød eller grøn markør gav et billede af, hvordan digitaliseringen levede blandt de deltagendes virksomheder.

Er digitalisering et must-win for din virksomhed eller er det noget I kun lige er begyndt at tænke på?

Og har den øverste ledelse også forstået at digitaliseringen er vigtig?

Se hele oplægget i videoen her: