Aftale og kommunikation

Aftale og Kommunikation styrker IKT-samarbejdet i hele byggeriets værdikæde. Med et abonnement får du adgang til alle de centrale IKT-publikationer vedrørende det digitale samarbejde. Du finder også branchens standarder for IKT-kravstillelse og IKT-specifikationer og for, hvordan man fordeler og udfører opgaverne.

Hent produktblad

Et fælles sprog med Aftale og kommunikation

Både forretningen og konkurrenceevnen kan forbedres med gode IKT aftaler. Med et abonnement på Aftale og Kommunikation arbejder du efter standarder skabt i samarbejde med hele byggeriets værdikæde. Abonnementet inkluderer Masterclass webinarer med fageksperter, hvor du kan se de enkelte publikationer anvendt i praksis.


Aftale og kommunikation hjælper dig med at:

  • Styrke konkurrenceevnen og udvikle din produktivitet
  • Nedbringe udviklingsomkostningerne
  • Skabe strategier for standardiserede arbejdsmetoder, informationsdeling, digitalisering og samarbejde
  • Mindske barrieren for implementering af ny teknologi og nye arbejdsmetoder
  • Opkvalificere dine IKT kompetencer på Masterclasses

Download produktbladet for Aftale og kommunikation.
Eksisterende kunde? Log ind her

Vil du bestille Aftale og kommunikation?

Kontakt salg

Nikolaj Arenbrandt
Telefon: 23 24 44 17
Mail: ni@molio.dk

Ring mig op

Ved tryk på knappen ovenfor accepterer jeg følgende: Jeg giver Molio lov til at kontakte mig per telefon og mail.

Bestil Aftale og kommunikation

Vælg pakke efter hvilken type virksomhed, du arbejder i. Vær opmærksom på, at prisen på abonnementet afhænger af antallet af ansatte i virksomheden.

Type

Rådgiver

Aftale og kommunikation for rådgivere

Er du rådgiver, skal du vælge dette produkt.

Type

Udførende

Aftale og kommunikation for udførende

Er du udførende, skal du vælge dette produkt.

Type

Andre

Aftale og kommunikation for andre

Er du hverken rådgiver eller udførende, skal du vælge dette produkt.

Med et abonnement får du adgang til følgende:

Som abonnent får du adgang til en række masterclasses, hvor du kan se de enkelte publikationer anvendt i praksis. 
Når de enkelte masterclasses er afholdt, kan du som abonnent altid finde optagelsen og få svar på dine spørgsmål.

Se kommende og afholdte masterclasses her 

IKT-specifikationerne (A102) gør det enkelt at definere omfanget af IKT-ydelser og skaber det optimale grundlag for det digitale samarbejde på projektet til gevinst for alle parter.

Molios IKT-specifikationer er en fælles anvisning udarbejdet i samarbejde med branchen. Formålet er at hjælpe byggeriets parter med at aftale, hvilke digitale ydelser, der er en del af en byggesag

Fordele ved at bruge specifikationerne:

  • IKT-specifikationerne anvendes til at fastlægge de digitale ydelser som en del af et aftalegrundlag mellem fx. bygherre og totalentreprenør, en eller flere rådgivere og en eller flere entreprenører
  • Via IKT-specifikationernes tre modeller kan du specificere de digitale leverancer klart og entydigt til gavn for det digitale samarbejde og en veldefineret datahåndtering, -ud-veksling og -aflevering
  • IKT-specifikationerne består af en anvisning, en vejledning, et sæt paradigmer og en eksempelsamling
  • IKT-specifikationerne er koordineret med rådgivernes ydelsesbeskrivelser, så struktur og begreber hænger sammen på tværs og gør dermed sammenhængen mellem rådgiverleverancer og de digitale leverancer tydelig.

IKT-procesmanualen (A402) understøtter det digitale samarbejde mellem projekterende, for at de på den mest effektive måde kan opfylde de krav, som er fastlagt i IKT-specifikationerne.

Molios IKT-procesmanual er et dynamisk værktøj til leveranceteamet udarbejdet i samarbejde med branchen. Formålet er at kunne aftale og tilrettelægge digitale processer og leverancer i samarbejdet mellem sig for at opfylde de stillede IKT-krav på den for leveranceteamet bedst mulige måde.

Fordele ved at bruge IKT-procesmanualen:

  • Manualen gør det muligt at aftale klare grænseflader i IKT-samarbejdet og IKT-leverancerne for alle involverede på projektet, fx arkitekt, ingeniør, entreprenører og leverandører.
  • Det er et dynamisk paradigme, som løbende kan tilpasses antallet af deltagere og ændringer i samarbejdsformen og dermed tilrettede processer og systemer undervejs i projektet
  • Manualen udgøres af en anvisning med et paradigme samt et eksempel på et udfyldt paradigme
  • IKT-procesmanualen er opbygget i samme logiske struktur som IKT-specifikationerne, hvilket sikrer større overensstemmelse mellem IKT-krav og IKT-samarbejdets tilrettelæggelse. 

Hvilke krav får du som bygherre mest værdi af at stille i forbindelse med informationsleverancer i et byggeprojekt? 

Vejledningen har til formål at hjælpe bygherrer med, hvilke krav de med fordel kan stille i forbindelse med informationsleverancer i et byggeprojekt – og ikke mindst hvilken værdi, de får ud af at stille de forskellige krav.

Vejledningen tager udgangspunkt i en undersøgelse blandt byg- og driftsherrer, og udfolder syv konkrete krav på en overskuelig og praktisk anvendelig måde - bl.a. mangellister, kvalitetssikringsdokumentation og udbud med mængder.

Molios IKT-projektroller 2.0 bruges til at opnå en fælles forståelse for roller, ansvar og opgaver i et IKT-samarbejde.

IKT-ledelse og -organisering er i dag vigtigt elementer i et projekteringsprojekt. Det er formålet med anvisningen, at opnå værdi med digitalt samarbejde via en fælles forståelse for de projektroller og de IKT-opgaver, som skal sikre projektets digitale gennemførelse.

Fordele ved at bruge publikationen:

  • Der angives fælles betegnelser og beskrivelser af de projektroller, som i stigende grad anvendes i projekteringssammenhæng hos bygherrer, arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniører og totalentreprenører
  • Anvisningen indeholder tillige en liste over typiske opgaver, aktivitets- og ansvarsområder
  • Der gives eksempler på opgaver under de enkelte roller og mulige organiseringer af rollerne
  • Rollerne løfter i fællesskab ydelsen IKT-ledelse, som er defineret i ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og landskab.

Anvisningen for Informationshåndtering (A104) er nøglen til dine dokumenter og informationer. Den bruges til at definere et fælles grundlag for mappestruktur, filnavngivning og metadata, så strukturen for både egenproduktion, arkivering og udveksling af dokumenter bliver ensartet.

Fordele ved anvisningen:

  • Den er fremtidssikret ved at være baseret på egenskabsdata, så den kan anvendes i både analog og digital sammenhæng – både som grundlag for mappestruktur og i digitale dokumenthåndteringssystemer
  • Den er baseret på struktur og principper angivet i internationale standarder (EN ISO/IEC 82045-serien om dokumenthåndtering og metadata)
  • Den sikrer, at struktur for både egenproduktion, arkivering og udveksling af dokumenter og information kan ske på et fælles defineret grundlag
  • Gør det nemt og tidsbesparende at genfinde information og dokumenter gemt efter fælles principper
  • A104 er implementeret i adskillige dokumenthåndterings-systemer, og metadata er lagt på CCS-serveren. Vigtigste begreber findes også på engelsk.

Denne eksempelsamling giver læseren et struktureret overblik over tilgange til projektering, hvor udbud med mængder anvendes.

Samlingen bidrager til, at udbudsmaterialet bliver udformet, så det er så anvendeligt som muligt for tilbudsgiverne.

Samtidig skal publikationen tjene til, at arbejdsbyrden, der er forbundet med at udarbejde udbudsmaterialet for rådgiverne, reduceres i kraft af, at udformningen af materialet standardiseres.

Det omfatter dels at skabe overblik over projektmaterialet, så sammenhængen mellem tilbudslister, beskrivelser, bygningsmodeller og tegninger fremstår så tydelig som muligt, og dels at skabe overblik over, hvad de enkelte poster i tilbudslisterne omfatter, samt hvordan mængder er opgjort.

Fordele ved eksempelsamlingen:

  • Du undgår at sende for lange tilbudslister ud, med alt for mange poster
  • Sikrer tilbudsgiver en mere korrekt tilbudsliste, som brugerne lettere kan navigere i, uden at være usikre på om tilbudslisten er korrekt forstået
  • Indholdet bygger på erfaringer fra bygherrer samt projekterende og udførende parter i bygge- og anlægsprojekter

Formålet med Molio måleregler er at give aktørerne i den danske bygge- og anlægsbranche en fælles tilgang til opmåling af både bygningsdele og -systemer.

I forbindelse med informationsudvekslingen i bygge- og anlægsbranchen er forudsætningerne for opmåling af væsentlig betydning. Det er derfor afgørende, at de enkelte projektorganisationer har en fælles opfattelse af, hvad et mål udtrykker, så eventuelle misforståelser og dermed fejl kan undgås. Dette er eksempelvis gældende i forhold til:

• de mål, der angives på tegninger

• de mål, der angives i og udtrækkes af bygningsmodeller

• de mål, der videreformidles til den udførende produktion, samt

• de mål, der danner grundlaget for opgørelse af mængder.

Molio måleregler fastlægger de tilhørende forudsætninger for opmåling og er med til at etablere grundlag for en entydig tværfaglig kommunikation i en branche bestående af divergerende projektforudsætninger. Målereglerne er dermed med til at skabe transparens på de enkelte projekter, hvilket forbedrer produktiviteten og kvaliteten på det tværfaglige digitale samarbejde samt på det endelige produkt.

Læs mere om Molio måleregler her

Vejledningen hjælper bygherre med at definere formål med LCA baseret på bygherres klimamæssige ambitioner. Vejledningen præciserer LCA-ydelsen på projektroller, og der præsenteres en IKT-specifikation, hvorigennem LCA-mængder kan bestilles.

Sammen med vejledningen udgives en eksempelsamling og (A323a) og en LCA-formålsskabelon, der kan anvendes til bygherres kravstillelse (A323b).

Læs mere om vejledningen her.

Eksempelsamlingen sikrer, at projektmaterialet på en byggesag er opbygget ens på tværs af virksomhederne. Ensartethed i projektmaterialet giver i sidste ende stor værdi for bygherren, der får et ensartet og konsistent byggeri, og for entreprenørerne, der modtager projekter, der er struktureret ens fra projekt til projekt og dermed er lige til at gå til.

Projekterende kan med fordel bruge metoderne i denne eksempelsamling i deres projekter, så projektmaterialet er opbygget ens på tværs af virksomhederne.

Ensartethed i projektmaterialet giver i sidste ende stor værdi for bygherren, der får et ensartet og konsistent byggeri, og for entreprenørerne, der modtager projekter, der er struktureret ens fra projekt til projekt og dermed er lige til at gå til.

Eksempelsamlingen indeholder eksempler for følgende områder:

  • Brugsvand
  • Sprinklersystem
  • Afløbssystem
  • Kølesystem
  • Varmesystem
  • Ventilationssystem
  • El-system
  • Automationssystem
  • IT-system

Eksempelsamlingen er en revision af Molios CCS eksempelsamling for installationer. Den afløser udgaven fra august 2014.

Tjekliste for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj (A106) giver et indblik i de krav der skal stilles når en bygherre/driftsorganisation skal indkøbe et FM- system. Tjeklisten gør en næsten uoverskuelig opgave mere håndterbar.

Når en driftsorganisation står over for at skulle anskaffe IT-system(er) til Facilities Management (FM) for at kunne håndtere ejendomsforvaltning, administration, drift og vedligehold integreret og digitalt, skal der tages stilling til en lang række funktionskrav til sådanne systemer.

Fordele ved at bruge tjeklisten:

  • Emnerne er i anvisningen grupperet og oplistet hierarkisk for at skabe overblik
  • Der er tilknyttet eksempler eller bemærkninger som uddybning eller vejledning til de enkelte punkter
  • Tjeklisten er udformet som et regneark, der kan udbygges i den enkelte virksomhed
  • Tjeklisten giver bud på, hvordan kravene kan formuleres
  • Tjeklisten er udarbejdet på basis af 5 private og offentlige driftsorganisationers praktiske erfaringer med udbud og forhandling om anskaffelse af FM-systemer
  • A106 består af en anvisning og en tjekliste i form af et regneark.

Anvisningen giver et indblik i driftsprocessen, og de bygningsdele og informationer, der kan knyttes hertil. Fem større digitale drifts- og bygherrer har delt deres viden og erfaringer og udarbejdet en enkel metode, som giver alle byg- og driftsherrer et grundlag at komme i gang med indsamling og strukturering af data til optimering af bygningsdriften. 

Fordele ved at bruge anvisningen:

  • Støtter byg- og driftsherrer i at analysere og fastlægge strategi, metoder og data for deres driftsprocesser
  • Der er taget udgangspunkt i de vigtigste driftsprocesser med registrering af de relevante bygningsdele, disse drifter. Til processer og bygningsdele er der tilknyttet de vigtigste informationer (egenskabsdata)
  • Værktøjet består af anvisning og eksempelsamling, begge suppleret med konkrete værktøjer, eksempelfiler og instruktionsvideoer. Disse kan bruges til afdækning af behov i bygningsdriften, og til at sikre at de korrekte data indsamles og overdrages, uanset om der er tale om registrering af en eksisterende bygningsmasse eller om aflevering af data fra en byggesag
  • De primære målgrupper er bygherrer, driftsherrer og driftsorganisationer. Sekundære målgrupper er rådgivere, som skal aflevere data til drift eller arbejder indenfor bygningsdrift og Facilities Management samt IT-leverandører af FM- og driftssystemer til byggeri

Kom godt i gang med Data til drift

Denne publikation er en anvisning i digital mangelhåndtering, aflevering af digital mangelinformation til drift, samt indberetning af evalueret mangelinformation.

Mangellister er et af de vigtigste afleverings- og kvalitetsdokumenter i en byggesag jf. nuv. AB92 kapitel G, § 30 og 31. Skal mangellister bruges i IT-systemer og kunne udveksles digitalt, er det nødvendigt at anvende fælles begreber og fælles datastruktur.

Fordele ved at bruge anvisningen:

  • Tager udgangspunkt i seneste nye lovgivning
  • Beskriver proces og fælles struktur og metode for håndtering af mangelinformation bygningsmodel og driftssammenhæng
  • Viser anvendelse i simpelt system som et regneark
  • Viser anvendelse i et avanceret IT-mangelhåndteringssystem
  • U106 består af anvisning, som indeholder angivelser på engelsk i værdiliste samt XML-feltangivelse
  • Der medfølger derudover to bilag: Mangelliste i regneark og en Xsd-fil.

Anvisningen Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montering af elementer af beton og letklinkerbeton (A113) indeholder et katalog over mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser og ansvar, mellem parter i fag-, hoved- og totalentrepriser.

A113 benyttes til at udarbejde et veldefineret grundlag for aftaler om fordeling af projekteringsydelser og ansvar mellem parterne ved byggerier, hvori der indgår elementer af beton og letklinkerbeton. Anvisningen foreligger i 3. version og er et udbredt og anerkendt værktøj inden for området.

Fordele ved at bruge A113:

  • Kan anvendes uafhængigt af entrepriseform
  • Kan anvendes af og mellem rådgivere, leverandører og montageentreprenører
  • I kan frit anvende en eller flere af de 7 oplistede modeller, som kan indgå i det fælles aftalegrundlag – ydelsesaftalen og udbudsmaterialet
  • A113 består af aftalegrundlagstekst, vejledning og bilag herunder paradigmer for ydelsesaftale, modelfordelingsskema og ydelsesfordelingsskema samt eksempler på disse og øvrige dokumenter
  • Udarbejdet fælles af byggebranchen.

Anvisningen Fordeling af projekteringsydelser og -ansvar ved leverance og montage af glasfacader og -tage (A114) indeholder et katalog over mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser og ansvar, mellem parter i fag-, hoved- og totalentrepriser.

De tekniske løsninger, der anvendes inden for glasfacader og -tage, er under kraftig udvikling, blandt andet i form af flere funktioner og automatik, der indbygges i facadesystemerne og involverer flere fagdiscipliner. A114 benyttes til at udarbejde et veldefineret grundlag for aftaler om fordeling af projekteringsydelser og ansvar mellem deltagende parter.

Fordele ved at bruge A114:

  • Kan anvendes uafhængigt af entrepriseform
  • Kan anvendes af og mellem rådgivere, leverandører og montageentreprenører
  • Guider brugerne igennem overvejelser og delprocesser, der ligger i aftaleindgåelse herunder fx hvordan man etablerer et tidligt samarbejde med leverandører
  • Indeholder anvisningstekst, fx i form af præcisering af projektleders ydelser i henhold til rådgiverorganisationernes ydelsesbeskrivelser
  • A114 består af aftalegrundlagstekst, vejledning og bilag, fx paradigmer for ydelsesaftale og modelfordelingsskema og eksempler på disse
  • Udarbejdet fælles af byggebranchen.

"A115 Fordeling af ydelser og ansvar for tekniske installationer" sikrer en veldefineret sammenhæng og fordeling af ydelser og ansvar i forbindelse med projektering med tekniske installationer, og giver dermed den fordel at alle parter, både rådgiver og tilbudsgiver, arbejder ud fra det samme aftalegrundlag.

A115 Tekniske installationer er udgivet i to udgivelser:

A115 Tekniske installationer (uden helhedsprojekterende) og A115h Tekniske installationer (med helhedsprojekterende).

A115 Tekniske installationer (uden helhedsprojektering) er en anvisning om fordeling af ydelser og ansvar ved leverance og montage af tekniske installationer. Anvisningen forklarer grundlaget for

A115 Tekniske installationer, samt hvordan ydelsesfordelingsmodellerne er opbygget og anvendes.

A115h Tekniske installationer (med helhedsprojekterende), hvilket er denne anvisning, inkluderer udover indholdet i A115 Tekniske installationer (uden helhedsprojekterende) også rollerne ”den helhedsprojekterende for installationer”, ”den delprojekterende” og begrebet ”byggeafsnit”.

A115h Tekniske installationer øger dermed ydelsesomfanget i forhold til A115 Tekniske installationer. Den ordregivende part beslutter, hvilken udgivelse der danner grundlag for ydelserne på det pågældende projekt, som dermed inkluderes i aftalegrundlaget.

CCS og CCI er klassifikationssystemer baseret på internationale standarder, med det formål at give bygge- og anlægsbranchen et fælles sprog og metoder til at skabe entydig udveksling af informationer gennem hele byggeprocessen fra idé til drift.

”A160 - Introduktion til CCI og CCS” giver et overblik over de to klassifikationssystemer, og sætter læseren i stand til at benytte dem i praksis – både til klassifikation og identifikation.

Molio Identifikation anvendes til at identificere forekomster og typer af objekter i klassifikationssystemerne CCS og CCI.

Objekter fra følgende klasser af objekter betragtes: bebyggelser, bygværker, etager, afsnit, fysiske rum, brugsrum, bygningsdele, byggevarer, aktører, materiel og dokumenter.

A162 CCI på en side indeholder eksempler på CCI klassifikation.

Eksemplerne giver brugeren et hurtigt overblik over CCI for de enkelte fag. Hver side indeholder fagrelevante klassifikationskoder, identifikationsmetoder, egenskaber og eksempler, så CCI er nemmere og hurtigere at tilgå.

Der er eksempler for:

  • Anlæg
  • Arkitekt
  • Bygningsautomatik
  • El-installation
  • Konstruktion
  • Landskab
  • Sikring
  • VEntilation
  • VVS
Artikler

Relevante artikler om Aftale og Kommunikation

Ofte stillede spørgsmål

Informations- og kommunikationsteknologi (herefter IKT) omhandler teknologier, der giver adgang til information gennem datakommunikation. IKT kan associeres med informationsteknologi (IT), men berører grundlæggende kommunikationsteknologier. IKT omhandler med andre ord teknologier der gør det muligt for aktører at få adgang til, redigere, overføre og gemme information.

Det er nok de færreste i byggebranchen, der ikke har fået færten af IKT. I hvert fald er IKT-begreberne mange: IKT-krav, IKT-aftaler, IKT-ydelser, IKT-specifikationer, IKT-bekendtgørelse m.m.

Læs mere om IKT her:

Begrebet IKT-aftale blev navngivet i Danmark i IKT-bekendtgørelserne. Navnet er senere ændret til IKT-specifikationen, da der ikke er tale om en egentlig aftale (rådgiverkontrakten eller entreprisekontrakten) men et bilag til denne.

Med andre ord er det bygherres kravstillelse for IKT-området til byggesagen.

Ved at sikre enighed om IKT-ydelsernes omfang og leverancer, skabes det optimale grundlag for det digitale samarbejde på projektet til gevinst for alle parter.

Formålet med Molio IKT-specifikationsværktøj er:

  • at understøtte udarbejdelsen af IKT-specifikationer som aftalegrundlag mellem byggeriets parter.
  • at sikre at udarbejdelsen af IKT-specifikationer kan foregå uanset størrelse af byggesag og udbudsform samt det IKT-tekniske niveau hos bygherren.
  • at sikre at alle tilvalgte IKT-ydelser og tilhørende leverancer er specificeret ved aftaleindgåelse.

Molios IKT-specifikationer tager udgangspunkt i strukturen i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018, men kan anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset rådgivnings- og entrepriseform.

IKT-specifikationer anvendes enten som bilag til rådgiveraftale efter ABR 18 ved indgåelse af aftale mellem bygherre og rådgiver, eller der kan henvises til de tilvalgte specifikationer i rådgiveraftalen.

IKT-specifikationer understøtter, at offentlige og almene bygherrer overholder de to IKT-bekendtgørelser, gældende for henholdsvis offentligt byggeri, BEK nr. 118 af 06/02/2013 og alment byggeri, BEK nr. 119 af 07/02/2013.

Molio har udviklet værktøjet IKT-specifikationerne (A102), som hjælper med at gøre det enkelt at definere omfanget de digitale ydelser som er en del af et aftalegrundlag, og som skaber et optimalt grundlag for det digitale samarbejde på projektet.

IKT-specifikationerne er koordineret med rådgivernes ydelsesbeskrivelser, så struktur og begreber hænger sammen på tværs og gør dermed sammenhængen mellem rådgiverleverancer og de digitale leverancer tydelig.

Læs mere om IKT her

 

IKT-procesmanualen er et projektspecifikt samarbejdsværktøj, som anvendes til at afstemme, hvordan man i fællesskab, og på mest effektive måde, når frem til de aftalte digitale leverancer.

Med andre ord, er dette rådgivers værktøj til at aftale hvordan man opfylder bygherres krav der er stillet i IKT-Specifikationerne.

Parterne omkring procesmanualen er typisk de projekterende og udførende parter på projektet, dvs. rådgivere samt entreprenører. Bygherren er som udgangspunkt ikke omfattet af procesmanualen, men det anses dog for god skik at give bygherren fuldt indblik i procesmanualen, såfremt denne måtte have ønske om det.

Procesmanualen er ikke en del af den kontraktmæssige aftale på projektet mellem klient og rådgiver/udførende, men et dynamisk dokument som parterne løbende kan opdatere, raffinere, præcisere og tilføje afsnit og tekst til, efterhånden som projektet skrider frem, og nye parter indgår i samarbejdet.

Procesmanualen er det dokument, som binder de enkelte virksomheders arbejdsmetoder sammen, ift. hvordan virksomhederne på bedste måde kommer frem til de aftalte leverancer, som fremgår af de udfyldte IKT-specifikationer (A102).

Paradigmet for procesmanualen er struktureret i overordnede kapitler, som indeholder en række afsnit. Strukturen er tilpasset strukturen for IKT-ydelser i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018, samt fra Molios IKT-specifikationer (A102).

Den overordnede struktur i paradigmet anbefales fastholdt. Der er mulighed for at tilføje ekstra afsnit efter de eksisterende afsnit – men dette er ikke et krav.

Læs mere om IKT-procesmanualen her

Der er to IKT-bekendtgørelser i Danmark:
a) Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og b) Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri.

De krav, der udgør hovedelementet i Det Digitale Byggeri, defineres og reguleres gennem Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i offentligt (nr. 118) og alment (nr. 119) byggeri og deres tilhørende vejledninger. Bekendtgørelserne er også kendt under synonymet ”IKT-bekendtgørelserne”. Det fremgår af bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger, hvem der er omfattet af kravene.

Helt praktisk er IKT-bekendtgørelserne udformet som en række krav, som bygherren i det konkrete IKT-byggeprojekt skal stille til byggesagens parter:

  • IKT-koordinering
  • Håndtering af digitale byggeobjekter
  • Digital kommunikation og projektweb
  • Anvendelse af digitale, objektbaserede bygningsmodeller i forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse
  • Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder
  • Digital leverance ved byggeriets aflevering
  • Digital mangelinformation.

Virksomheder, som ønsker at byde på statslige, kommunale, regionale eller almene byggeopgaver over visse beløbsgrænser, skal leve op til disse krav (disse beløbsgrænser er defineret i bekendtgørelserne).

I bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger fremgår de lovpligtige IKT-krav, som offentlige og almene bygherrer skal stille i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter over en vis entreprisesum.

Formålet med IKT-bekendtgørelserne er at sikre en harmoniseret og værdiskabende anvendelse af IKT i bygge-, renoverings-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver i den offentlige sektor.

Produktiviteten inden for disse opgaver kan nemlig forøges væsentligt ved udvidet brug af IKT.

Se også ovenstående afsnit. 

  • KT-specifikationer (A102)
  • IKT-procesmanual (A402)
  • IKT-projektroller (A305)
  • IKT-kravstillelse (A303)
  • Dokumenthåndtering (A104)

Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle de involverede parter.

Da der til IKT-koordineringen knytter sig en del ansvar, er det en god idé at knytte opgaven til en specifik person, altså til en IKT-leder.

Der bør altid udarbejdes en ydelsesbeskrivelse til IKT-koordinationsfunktionen, så IKT-lederens ansvar er beskrevet over for bygherren.

Læs om uddannelsen som IKT-koordinator og -leder