For Mette Tougaard Andersen handler IKT ikke kun om at sikre, at modeller, tegninger og informationer lever op til de aftalte krav. Det handler i lige så høj grad om, at informationerne kan bruges i praksis af alle dem, der skal arbejde med dem gennem et byggeprojekt.
Som VDC-projektleder hos entreprenørvirksomheden MT Højgaard Danmark arbejder hun med at omsætte rådgivernes projektmateriale til konkrete løsninger, der understøtter planlægningen og udførelsen af byggeriet.
Det spænder fra simuleringer i tilbudsfasen og digitale byggepladsplaner til kvalitetssikring, koordinering og anvendelse af modeller helt frem til ibrugtagningen.
”Jeg arbejder med alt fra projektdirektører og bygherrer til rådgivere og håndværkere på byggepladsen. IKT er et centralt bindeled, og der er rigtig mange, som kommer til os for at få hjælp. Det er et kæmpe spændingsfelt, og det er noget af det, jeg godt kan lide ved arbejdet,” fortæller Mette.
Når informationerne skal fungere i virkeligheden
En af de udfordringer, Mette ofte møder i sit arbejde, er at få skabt sammenhæng mellem projekteringen og den praktiske udførelse.
For selvom en digital bygningsmodel kan indeholde store mængder information, er det ikke ensbetydende med, at informationerne er struktureret, så de er anvendelige for entreprenøren og håndværkerne på byggepladsen.
”Nogle gange oplever vi, at man i projekteringen ikke altid har overvejet tilstrækkeligt, hvordan tegninger og modeller skal bruges ude på pladsen. Tegninger er ikke bare tegninger. De skal kunne bruges til at planlægge, bygge og kvalitetssikre arbejdet,” forklarer Mette Tougaard Andersen.
Det gælder fx kodning af bygningsobjekter i de digitale modeller, såsom vinduer.
Her kan det være en stor hjælp at have korrekt kodede informationer om vinduernes placering i bygningen, så entreprenøren lettere kan trække oplysninger ud til planlægning af leverancer og montage.
Er informationerne derimod ikke struktureret hensigtsmæssigt fra starten, kan det gøre arbejdet ude på pladsen mere besværligt senere i processen.
”Vi har brug for, at informationerne kan følge projektet hele vejen fra rådgiverne og ud på byggepladsen. Derfor tænker jeg meget over, hvordan vi kan bruge data til at optimere arbejdet for vores kolleger i udførelsen. Det kræver, at vi allerede under projekteringen har blik for, hvor og til hvad informationerne skal bruges senere,” forklarer Mette Tougaard Andersen.
For Mette er det netop her, at IKT kan gøre en væsentlig forskel: Når det digitale projektgrundlag ikke blot opfylder formelle krav, men rent faktisk understøtter en mere effektiv byggeproces.
Læs også: Nye IKT-værktøjer skal løfte digital sikkerhed ind i IKT
Foto: Molio
God IKT kræver menneskelig forståelse
Men hvordan sikrer man, at bygherrer, rådgivere og entreprenører arbejder mod det samme mål, når de har forskellige opgaver, behov og perspektiver? Ifølge Mette begynder det med klare aftaler og en fælles forståelse af, hvad man ønsker at opnå.
”Vi skal have nogle klare spilleregler for, hvordan vi arbejder med IKT på projektet. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi kan tale sammen og forstå hinandens behov. Det er i høj grad samarbejdet, der afgør, om vi lykkes.”
Derfor prioriterer hun også at mødes fysisk med de mennesker, hun samarbejder med.
For selvom byggeriet bliver stadig mere digitalt, kan ikke alle udfordringer løses gennem en skærm. Den menneskelige dimension fylder derfor mindst lige så meget som den tekniske, og som IKT-professionel skal man både kunne forstå de digitale muligheder, gennemskue konsekvenserne af forskellige beslutninger og være med til at skabe løsninger, som fungerer for alle parter.
”Jeg forsøger altid at mødes med folk og se dem i øjnene. Vi kan godt have forskellige holdninger til, hvordan tingene skal gøres, og nogle gange kan stemningen være lidt presset. Men når vi sidder i samme rum, skal vi kunne tale ordentligt sammen, finde kompromiser og få samarbejdet til at fungere,” mener Mette Tougaard Andersen.
IKT er blevet en faglig disciplin med større krav
Mette blev uddannet i 2012 og har siden arbejdet med digitalisering af byggeriet fra forskellige positioner, blandt andet på bygherresiden og i udlandet.
I løbet af de år har hun oplevet en markant udvikling inden for IKT.
”Da jeg begyndte at arbejde med det digitale byggeri, fandtes den her uddannelse slet ikke. Siden er der kommet mange nye standarder og måder at arbejde på. Samtidig oplever vi nu, at flere projekter stiller krav om certificerede IKT-kompetencer,” fortæller hun.
Selvom hun allerede har mange års erfaring med digitalt byggeri, valgte hun derfor at tage Molios uddannelse til certificeret IKT-koordinator og -leder.
Dels for at få opdateret sin faglige viden og dels for at styrke sit grundlag for at træffe beslutninger og stille krav i projekterne.
”Jeg har fået meget ny viden, men jeg er også blevet mere sikker på den viden, jeg allerede havde. Når man arbejder sammen med så mange forskellige aktører, er det vigtigt at kunne begrunde sine krav og beslutninger fagligt og vide, at de er med til at skabe værdi for projektet," forklarer Mette Tougaard Andersen.
Faglig sparring på tværs af byggeriets værdikæde
Noget andet, som Mette fremhæver fra sit uddannelsesforløb, er muligheden for at diskutere konkrete problemstillinger med andre fagfolk fra branchen. For selvom bygherrer, rådgivere og entreprenører arbejder på de samme byggeprojekter, ser de ikke nødvendigvis udfordringerne fra samme perspektiv.
”Man møder andre mennesker, der arbejder med tingene fra forskellige vinkler, og får indblik i, hvordan både rådgivere, bygherrer og entreprenører ser på forskellige problemstillinger. Det giver en bredere forståelse end bare at læse en standard eller en lovtekst.”
Den faglige sparring har blandt andet været værdifuld i forhold til ansvarsfordelingen omkring kvalitetskontrol af de digitale modeller. Kollisionskontrollen er et eksempel på et område, hvor roller og arbejdsgange har udviklet sig, oplever Mette:
”Tidligere var det ofte IKT-lederen, der samlede tegningsmaterialet og gennemførte kontrollerne. I dag er det i højere grad sådan, at rådgiverne selv dokumenterer deres kvalitetskontrol, mens IKT-lederen følger op og foretager stikprøver. Det kræver, at man er helt skarp på ansvarsfordelingen og kan forklare, hvorfor vi stiller de krav, vi gør.”
Netop den faglige sikkerhed har hun fået styrket gennem uddannelsen.
”Det betyder noget, at jeg ikke bare står med min egen holdning til, hvordan vi bør gøre tingene. Jeg har fået en bredere faglig forståelse og et bedre grundlag for at argumentere for vores behov og krav.”
Der er altid noget, vi kan gøre smartere
For Mette handler faglig udvikling ikke kun om at tilegne sig ny viden. Det handler også om løbende at udfordre de arbejdsgange og standarder, man allerede bruger.
For når byggeriets digitale muligheder, krav og samarbejdsformer ændrer sig, skal IKT-arbejdet også følge med.
”Vi bliver hele tiden nødt til at overveje, om vi kan optimere vores standarder og gøre tingene anderledes. Bare fordi vi har gjort noget på en bestemt måde i mange år, betyder det ikke nødvendigvis, at det stadig er den bedste løsning.”
Netop det er en vigtig drivkraft i Mettes arbejde hos MT Højgaard Danmark. At arbejde med både udfordringer og muligheder og få de mange forskellige dele af et byggeprojekt til at hænge sammen.
”Det, jeg synes er spændende, er at få tingene til at spille. At være med fra de første streger på papiret, til der står et færdigt byggeri. Og at få rådgivere, entreprenører og alle de andre aktører til at arbejde sammen, så vi får et gennemarbejdet projekt med færrest mulige kollisioner og en byggeproces, der forløber så smidigt som muligt.”
For Mette er det i sidste ende dét, der er formålet med god IKT: At skabe sammenhæng mellem mennesker, processer og informationer, så de digitale løsninger bidrager til et bedre byggeri.
