Globalt er op mod en fjerdedel af alle kendte arter truede, og presset på naturens økosystemer stiger år for år. Det er et faktum, de fleste i byggebranchen efterhånden har kendskab til, men alligevel kan det virke lidt diffust at forstå, hvad det reelt betyder i praksis.
For hvor klimaberegninger i højere grad kan samles om én fælles indikator, er biodiversitet knyttet til steder, arter, økosystemer og biologiske sammenhænge. Derfor kan biodiversitet ikke uden videre reduceres til ét tal uden risiko for, at vigtige nuancer går tabt.
Alligevel er det præcis det, der ofte sker. Og det er ikke nødvendigvis forkert, men det kræver, at de, der udarbejder og fortolker beregningerne, forstår, hvad der forsvinder i forsimplingen.
Det er den forståelse, Morten Walbech Ryberg, miljøingeniør, ph.d. i livscyklusvurdering og chefrådgiver hos Artelia, samt underviser i off-site biodiversitet i byggeri mener, at branchen mangler. Han har i flere år arbejdet med at koble LCA-metodik til biodiversitet og planetære grænser. Hans erfaring er, at der i dag findes flere videnskabeligt anerkendte metoder til at beregne off-site biodiversitet. Problemet er bare, at de ikke nødvendigvis er udviklet til at svare på samme spørgsmål, derfor måler de ikke på det samme, og giver heller ikke nødvendigvis det samme resultat:
“Man skal passe på med bare at tage tal, gange dem med noget og tro på resultatet. Man er nødt til at forstå nuancerne og begrænsningerne i det resultat, man får. Ellers risikerer man i værste fald at forårsage endnu mere skade på naturen”, pointerer han.
Generiske data kan vildlede
En af de fejl, Morten ofte ser, er, at man anvender materialedata, som ikke er repræsentative for det faktiske produkt eller den konkrete løsning, man regner på. Det kan skyldes, at tallene bygger på generiske globale gennemsnit. Eller at datasættet er flere år gammelt og ikke afspejler den måde, materialet eller teknologien anvendes på i dag.
Et klassisk eksempel knytter sig til beregningen af biodiversitetspåvirkningen fra store solcelleparker.
Her peger han bl.a. på, at nogle eksisterende datasæt antager, at solceller helt eller delvist placeres på græsningsarealer med en vis biodiversitetsværdi. Men i Danmark bliver solcelleanlæg ofte etableret på landbrugsarealer med årlig afgrødeproduktion – altså arealer med lav variation af arter.
I et konkret eksempel fortæller Morten, hvordan biodiversitetspåvirkningen pr. kWh faldt med 75 procent, da datasættet blev justeret, så det afspejlede danske forhold.
“Derfor er det vigtigt, at man forholder sig kritisk til datagrundlaget og justerer datasættene, når de ikke er repræsentative for det konkrete projekt,” forklarer han.
Vurderingsmetoder giver forskellige svar
Det er ikke kun datagrundlaget, der kan ændre resultatet. Det kan den vurderingsmetode, der bruges til at beregne biodiversitetstabet, også gøre.
Et eksempel er forskellen mellem globalt biodiversitetstab og relativt regionalt biodiversitetstab. Det kan virke som en teknisk detalje, men forskellen er vigtig for, hvordan resultatet skal fortolkes.
Globalt biodiversitetstab ser på, hvor stor en andel af verdens samlede arter, der går tabt. Relativt regionalt biodiversitetstab ser derimod på andelen af arter i en bestemt region, der går tabt.
Han forklarer det med et simpelt eksempel: Hvis der findes 10.000 arter i en tropisk region og 10 arter i en ørkenregion, vil det med en relativ regional metode blive opgjort som lige alvorligt at miste halvdelen af arterne begge steder - selvom der i absolutte tal går 4.995 flere arter tabt i den tropiske region.
Ifølge Morten fremgår det ikke altid tydeligt, hvilken tilgang en metode bygger på. Og hvis resultaterne bruges uden den nødvendige faglige fortolkning, kan det føre til konklusioner, der virker rigtige i beregningen, men som er problematiske for den faktiske biodiversitetspåvirkning.
Fra beregning til beslutning
På grund af den store usikkerhed i materialedata og vurderingsmetoder er der blandt eksperter i branchen efterhånden enighed om, at biodiversitetsberegninger endnu ikke er modne nok til at blive brugt til designoptimering og produktdokumentation på samme måde, som man gør med fx CO2-ækvivalenter i EPD’er.
I stedet skal biodiversitetsberegninger bruges med omtanke som ét værktøj til at identificere tiltag, der skal styrke global biodiversitet. Her er biodiversitetsberegninger afgørende for at forstå, hvor i værdikæden biodiversitetspåvirkningen er størst. De kan pege på hotspots, kvalificere dialogen mellem bygherre, rådgiver og leverandør og derved målrette indsatsen. Men beregningen kan ikke stå alene. Resultatet skal fortolkes i forhold til metode, datagrundlag og den konkrete beslutning, det skal understøtte.
“Et redskab som fx LCA er godt til at finde hotspots – her er de 10 største påvirkninger i værdikæden. Men man skal forstå begrænsningerne, ellers risikerer man at simplificere et komplekst område for meget”, forklarer Morten.
Ansvar handler også om at investere i naturen
Når virksomheder får bedre indsigt i, hvor biodiversitetspåvirkningen opstår i værdikæden, bliver det også muligt at handle mere målrettet. Det handler ikke kun om at reducere påvirkningen ved kilden, men også om at tage ansvar gennem investeringer i naturbeskyttelse og genopretning. Investeringerne tæller kun, hvis de gør en reel forskel - altså giver naturen et løft, der ellers ikke var sket - og det kræver klare mål, lokal forankring og en langsigtet forvaltning, så gevinsterne kan måles og påvises.
"Vi mangler stadig præcise svar på, hvor stort biodiversitetsaftrykket er, og hvor meget der skal investeres. Men det må ikke blive en stopklods. Det vigtigste er, at virksomheder begynder at tage ansvar og investere i naturen nu – og gør det på en måde, der skaber dokumenterbare resultater," siger Sofie Tind Nielsen, Lead Specialist, Footprint, WWF Verdensnaturfonden.
Branchen bør forberede sig
Behovet for specialiserede kompetencer bliver kun større fremadrettet. For biodiversitet er på vej fra at være en frivillig dagsorden til et område, som virksomheder i stigende grad skal kunne forholde sig til, styre og rapportere på. Det gælder ikke kun påvirkningen on-site på selve byggepladsen, men også påvirkningerne off-site, dvs. i værdikæden. Her er der behov for systematiske tilgange til arbejdet med biodiversitet, som sikrer, at tiltag og ressourcer kanaliseres derhen, hvor det giver størst værdi for naturen.
Udviklingen ses både internationalt og i EU. Kunming-Montreal-aftalens mål 15 peger på, at store virksomheder og finansielle institutioner skal vurdere og offentliggøre deres påvirkninger, afhængigheder og risici i relation til biodiversitet. Samtidig betyder CSRD og ESRS E4, at biodiversitet og økosystemer bliver en del af bæredygtighedsrapporteringen for de virksomheder, hvor emnet er væsentligt.
For byggeriet betyder det, at behovet for fælles beregningsprincipper, bedre datakvalitet og større sporbarhed i materialernes oprindelse bliver tydeligere. I dag findes der endnu ikke én fælles lovfastsat metode til at beregne byggeriets off-site biodiversitetspåvirkning. Men udviklingen peger på, at branchen får brug for både metoder og kompetencer til at prioritere indsatser og stille krav i værdikæden.
Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, om byggebranchen skal forholde sig til off-site biodiversitet, men hvordan branchen kan gøre det på et fagligt solidt grundlag.
“Der kommer krav på et tidspunkt, vi ved ikke hvordan de præcist vil se ud eller blive udformet. Men virksomheder og bygherrer kan allerede nu forberede sig på at de skal forholde sig til biodiversitet i deres værdikæder og opbygge den nødvendige erfaring. Her kan de med fordel arbejde med de eksisterende metoder og lære hvordan de bruges og kan bidrage til beslutninger til gavn for biodiversiteten” siger Morten.
Bliv klædt på til off-site biodiversitet
Molios nye kursus i off-site biodiversitet i byggeri giver en praksisnær introduktion til, hvordan biodiversitetspåvirkninger i byggeriets værdikæder kan beregnes, fortolkes og omsættes til beslutninger og tiltag som gavner biodiversitet.
Deltagerne får indblik i metoder, data og konkrete cases - og bliver klogere på, hvad biodiversitetsberegninger kan bruges til, hvor de har deres begrænsninger, og hvordan de kan indgå i projekter, strategi og leverandørdialog.
Kurset er målrettet bygherrer, rådgivere, ejendomsaktører og andre fagfolk, der har indflydelse på materialevalg og værdikæder - og som vil være bedre forberedt på de krav, der er på vej.
