Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri
Uddannelsen giver en grundig indføring i begrebet bæredygtighed inden for byggeriet. Du opnår indsigt og kompetencer til at rådgive om, hvordan bæredygtighed realiseres gennem alle byggeriets processer – fra design over konkrete valg og beregninger til udførelse og drift.
Kurset varer ialt 9 dage.
Hvad får du ud af uddannelsen?
- Du får overblik over og kan rådgive i begreber, metoder, værktøjer, certificerings- og mærkningsordninger inden for bæredygtigt byggeri
- Du kan lede processen mod at træffe de valg, der understøtter et projekts eller en kundes bæredygtighedsmålsætning
- Du kan udarbejde konkrete variantstudier af design, materialer og produkter i LCAbyg og totaløkonomiske konsekvenser i LCC-byg
- Du kan rådgive ud fra de væsentligste principper og overvejelser om bl.a. biogene materialer, biodiversitet og produkters miljøegenskabers
- Du kan bidrage til at skabe nye forretningsmuligheder for din virksomhed
- Du styrker dit CV med kompetencer, der bliver endnu mere efterspurgte i fremtiden
Information om uddannelsen Certificeret Rådgiver i Bæredygtigt Byggeri
- Beskrivelse
- Program
- Undervisere
- Praktisk
- Deltagerne siger
Byggeriet skal være langt mere bæredygtigt for at leve op til de nye klimakrav og bidrage til en markant nedbringelse af CO2-udledningen. Det forudsætter nye kompetencer i alle led af værdikæden, større tværfaglighed i hele branchen samt implementering af nye processer i byggeriet. For bæredygtighed kan ikke ”drysses” på det enkelte byggeprojekt til sidst, men skal være velintegreret i byggeriets processer, værktøjer og metoder.
Denne uddannelse giver dig den nødvendige viden og værktøjer til at rådgive om bæredygtighed i både byggeprojekt og proces. Du får kendskab til begrebsapparatet og forståelse for, hvilke kriterier og parametre, der gør sig gældende i et bæredygtigt byggeri samt implikationerne af disse. Du bliver i stand til at træffe velfunderede bæredygtighedsvalg baseret på relevante data og målsætninger samt vælge de mest egnede metoder og værktøjer til et givent byggeprojekt.
6 workshops og 3 webinarer:
Workshop 1: Bæredygtighed - i perspektiv og processerne bag
- Fordele og ulemper ved systematisering af bæredygtighedsarbejdet med mærkningsordninger og certificeringsordninger (DGNB)
Webinar 1: Den bæredygtige byggeproces
- Muligheder og barrierer i processen og samarbejdet: Hvorfor lykkes det for sjældent at omsætte bæredygtige ambitioner til resultater, selvom de tekniske kompetencer er tilstede?
- Forstå hvorfor det er afgørende at forstå og integrere byggeprocessen med bæredygtighedsarbejdet
- Webinaret tager udgangspunkt i Værdibygs publikation ”Den bæredygtige byggeproces”
Workshop 2: LCA - analyse af materialers livcyklus
- Gennemførelse og dokumentation af materialers, bygningsdeles og hele bygningers livscyklus – tilgange og værktøjer
Webinar 2: Opfølgningswebinar på workshop 2 vedr. LCA
- V. Bæredygtighedsspecialist August Sørensen, Ekolab
Workshop 3: LCC - Betydningen og tilgangen til totaløkonomi med LCCbyg
- Totaløkonomiske beregninger inden for en fælles reference- og beregningsramme
Webinar 3: Genbrugsmaterialer i nybyggeri / Processer til materialevalg
- Den stigende nødvendighed af genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi
- Udfordringer ved genbrug, herunder tilgængelighed, adskillelighed og selektiv nedrivning, kemikalier, produktviden, ansvarsforhold, risikovurdering mv.
- Tilrettelæggelse af udbud og udførelse
- Cases: genbrug i praksis og kommende projekter
Workshop 4: Bæredygtighed i materialevalg
- Grundlæggende indføring i afgørende processer for valg af byggematerialer.
- Materialetemaer, fx upcycling og genbrug, Cradle to Cradle, biologisk og fornybare materialer, nye byggematerialer designet med skarpe bæredygtighedsprofiler samt relancering af tidligere byggeteknikker med meget enkle materialer
Workshop 5: Certificerings- og mærkningsordninger
- De mest relevante og anvendte mærknings- og certificeringsordninger – tilgange og fokus samt opnået bæredygtighed ved anvendelse.
- Indlæg fra bl.a. Svanemærket, DGNB og Cradle to Cradle
Workshop 6: Bæredygtighedsarbejde på case - og eksamen
- Tilgang, metoder, prioriteringer og målsætninger i en case (gruppearbejde)
- Eksamen v. kursusleder Jørgen Lange og ekstern specialist som censor
Uddannelsen giver dig den nødvendige viden om begreber og metoder i bæredygtighed inden for byggeri.
Du får overblik over processerne og brugbare værktøjer, der understøtter dine valg, når du skal skabe et bæredygtigt byggeprojekt sammen med bygherrer eller kunder. Du bliver i stand til at:
- Planlægge, implementere og facilitere processer for bæredygtighed i byggeriet (bæredygtighedsledelse).
- Lave en miljømæssig LCA-analyse for et produkt eller et helt byggeri.
- Lave en totaløkonomisk LCC-analyse for et byggeri i de forskellige projekteringsfaser.
- Orientere om indhold og virkning af branchens mærkningsordninger, certificeringer og miljøvaredeklarationer.
- Føre en dybere dialog med leverandører om deres produkters miljøegenskaber.
- Samarbejde og kommunikere omkring bæredygtighed til beslutningstagere.
Uddannelsen henvender sig til:
- Bæredygtighedsansvarlige hos bygherrer, developere og totalentreprenører, som vil have en overordnet forståelse for bæredygtighedsbegreber, vigtige parametre og muligheder.
- Myndigheder, som vil have indsigt i udviklingen i bæredygtighed og meget konkret viden om eksakte design og løsningers anvendelighed.
- Byggevareleverandører og husproducenter, som vil have indsigt i den nødvendige produktudvikling for at matche efterspørgslen skabt af bygherres/rådgiveres nyeste tilgang til bæredygtighed i byggeriet.
- Rådgivende arkitekter, konstruktører og ingeniører, som ønsker stærke kompetencer i bæredygtighed til brug ved rådgivning, projektering, projekt- og bæredygtighedsledelse
- Andre der arbejder med, eller ønsker at arbejde med, bæredygtighed på et veloplyst og professionelt grundlag
Uddannelsen er opbygget af 6 intensive workshops (kursusdage) suppleret med webinarer.
Du skal desuden deltage i og bestå 3 skriftlige tests i løbet af uddannelsen, som er adgangsgivende til eksamen.
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig gruppe-eksamen med ekstern censor på.
Din egenindsats er afgørende for læring.
Der er ca. 3 timers forberedelse før hver workshop (1-6), som samlet er på 18 timer.
Case-arbejde selvstændigt og i gruppe, som samlet er ca. 40 timer.
I alt ca. 58 timers belastning for uddannelsen og hertil kommer de ca. 55 timers fremmøde på workshops samt webinarer.
Aleksander G. Kongshaug
Kim Haugbølle
Peter Scheutz
Stephan Sander
Gitte Gylling Olesen
Anette Brandt Pedersen
Anne Hessellund Andersen
Søren Malund Thomsen
Anders Strange Sørensen
Bjørn-Erik Kölsch
Johan Kure-Biegel
Henriette Aarslev Clausen
Niels Bruus Varming
Søren Skou Petersen
Michael Meldgaard Thomsen
Trine Bindslev Tree
Tina Snedker Kristensen
Ulrik Hoffmann
Christian Alexander Ditlefsen
Christian Wittrup
Jørgen Lange
Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.
Forår 2025 i Middelfart
Workshops
03.03.2025 kl. 9.15-16.30
07.04.2025 kl. 9.15-16.30
05.05.2025 kl. 9.15-16.30
16.06.2025 kl. 9.15-16.30
18.08.2025 kl. 9.15-16.30
22.09.2025 kl. 9.15-16.30
Webinarer
25.03.2025 kl. 10.00-11.30
29.04.2025 kl. 08.30-12.00
20.05.2024 kl. 10.00-11.30
Læs om vores digitale kursusmaterialer
Du skal medbringe egen laptop.
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig projekteksamen med ekstern censor.
Der gives karakteren bestået/ikke-bestået.
I forbindelse med den afsluttende prøve udstedes et uddannelsescertifikat fra Molio. Udstedelse forudsætter fremmøde på alle workshops, beståelse af uddannelsens del-tests og afsluttende eksamen.
Den Statslige Kompetencefond
Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.
SMV: Grønne Kompetencer
Hos SMV: Grønne Kompetencer kan små eller mellemstore virksomheder søge om en pulje til at højne deres grønne kompetencer.
Bemærk at CRBB er på flere af de aktuelle regionale positivlister.
Det betyder, at hvis du er ledig, så kan jobcentrene tilbyde dig deltagelse på kurser på listen og få refusion af staten.
Som ledig kan du deltage på kurser der er på den regionale liste, som du "hører til" - og også på nabo-regionernes lister. Se mere her https://www.rar-bm.dk/
CRBB er pt. (oktober 2022) kun "tilgængelig" i region Sjælland og Hovedstaden. Vi kan anbefale, at du drøfter uddannelsen med jobcentret.
De Regionale Arbejdsmarkedsråd udarbejder otte regionale positivlister. Disse lister indeholder kurser, der giver ledige nye kompetencer, der kan føre til gode jobmuligheder.
De afspejler dermed stillingskategorier, som viser, hvor der er mangel på arbejdskraft i den specifikke region
Læs nyeste artikel om 6 nyligt certificerede rådgivere i bæredygtigt byggeris udbytte.
- "Bredden - Det at vi kommer hele vejen rundt i det minefelt af ordninger, metoder og udviklinger der sker lige nu. Det var netop derfor jeg valgte denne uddannelse fremfor en DGNB uddannelse, som kun peger i en retning".
- "Uddannelseslederen og foredragsholderne havde et fagligt højt niveau. Der var repræsentanter fra nogle af de vigtigste og indflydelsesrige instanser og organisationer. Dette gjorde uddannelsen endnu mere vedkommende. Det var godt og vigtigt at man udover selvstudie, også skulle arbejde i grupper. Udveksling af den lærte viden var/er en nøgle".
- "Uddannelsen formår at spænde over mangeartede emner og problemstillinger der er i forbindelse med de "helt naturlige" udfordringer der er med bæredygtighed og dennes implementering fremadrettet. Gode oplæg, og en stor tak til Jørgen, for hans nuancerede, rummelige tilgang til vidensdeling og de diskussioner der er en naturlig del af en sådan læring. Kan og vil varmt anbefale denne uddannelse til andre".
- "Bredden på uddannelsen har været meget tilfredsstillende, med gode nedslag i de ting som er vigtige for helhedsforståelsen af hvad bæredygtigt byggeri er".
- "Jeg elskede foredrag fra Jørgen Lange. Han har en rigtig god måde at undervise og overføre viden på. Det var godt struktureret og de andre indlægsholdere var virkelig kloge og skarpe".
- "Mange spændende betragtninger på bæredygtighed. Især Jørgen Langes perspektiver og evne til at at sætte emnerne i relation til hinanden".
- "Jeg synes der var en godt bredt perspektiv på bæredygtighed, hvor vi kom omkring de mange forskellige certificeringer, mærkninger, mv. Der var mange interessante indlæg og vinkler på bæredygtighed. Rigtig fint med variationen, hvor vi også fik hands-on-workshops med intro og øvelser i LCA og LCC. Gruppearbejdet med aflevering, er en god driver til at dykke mere ned i emnerne, og få dem diskuteret og perspektiveret. Føler mig virkelig godt klædt på, til at arbejde videre med bæredygtighed".
- ”Man får en bred/stor forståelse for de værktøjer og redskaber der i bæredygtigt byggeri.”
- ”Dygtige undervisere. Højt fagligt niveau og gode perspektiver på "den virkelige verden".”
- ”Uddannelsen giver et godt udgangspunkt/overblik til det forstående arbejde med bæredygtighed.”
- ”Den har givet et godt grundlag for videre dialog med kunderne. Kender begreber og kunne snakke med, ligeledes præge udviklingen i virksomheden for videre arbejde med bæredygtighed.”
- ”Den brede tilgang til begrebet bæredygtighed uden der er kommet "religion" eller andet ind i det.”
- ”Godt med gruppedrøftelser til at vende oplæg. Mange gode inputs fra forskellige oplægsholdere. Godt med aflevering af opgave samt fremlæggelse/eksamen, hvor stoffet repeteres.”
- ”Det bredde perspektiv på bæredygtighed var godt. Jeg føler mig bedre rustet til at navigere i de forskellige perspektiver på bæredygtigt byggeri, fremfor hvis der havde været fokuseret meget specifikt på ét emne.”
- ”Solide oplæg og indlæg. God litteraturliste. God struktur med indledende teori, værkstøjsbaseret praksis, indlæg fra den virkelige verden og gruppearbejde.”