CRBB 1920X1080 Klimakrav25 Nyeste
Uddannelser Udsolgt

Certificeret Bæredygtighedsrådgiver

Opnå grundig indsigt i bæredygtighed i byggeriet og forstå rolle-, ydelses- og ansvarsfordelingen i bæredygtige byggeprojekter. Du får kompetencer til at rådgive om, hvordan bæredygtighed realiseres gennem alle byggeriets processer – fra design over konkrete valg og beregninger til udførelse og drift.

Kurset varer ialt 9 dage.

Tema
Bæredygtighed
29.500,-
36.875,- inkl. moms

Kontakt Molio Kurser på kurser@molio.dk for at blive adviseret, når dette kursus igen udbydes.

Ikon Uddannelser (1)

Anerkendt uddannelse

Ikon Anlaeg (1)

Praksisnære eksempler

Ikon Workshops (1)

Casearbejde

Ikon Webinarer (1)

Fleksibel undervisning

Ikon Kurser

Certifikat

Hero CRBB CBR 1920X1080

Byggeriet har brug for dine bæredygtige kompetencer

Byggeriet skal være langt mere bæredygtigt. Lov- og aftalegrundlaget for byggeriets bæredygtige omstilling udvides løbende, klimakravene skærpes, og efterspørgslen på viden inden for bæredygtigt byggeri stiger.

For at kunne navigere i de mange krav og muligheder er der brug for nye kompetencer i alle led af værdikæden, mere samarbejde og tværfaglighed, forståelse for ansvars- og ydelsesfordeling samt implementering af nye processer, værktøjer og metoder i byggeriet.

Som Certificeret Bæredygtighedsrådgiver kan du bidrage til denne udvikling og tilbyde stadigt mere efterspurgte faglige kompetencer inden for området.

ESG Manager Tre Mennesker Ved Bord

Hvad kan du som Certificeret Bæredygtighedsrådgiver?

  • Du får kendskab til de væsentligste begreber, værktøjer og metoder inden for bæredygtigt byggeri, herunder processer, materialer, certificeringsordninger m.m.

  • Du kan varetage rollen som bæredygtighedsrådgiver som defineret i Ydelsesbeskrivelsernes tillæg om bæredygtighed.

  • Du forstår fordelingen af ansvar, roller og ydelser i et bæredygtigt projekt og kan udarbejde bæredygtighedsvision, -målsætninger og -krav.
  • Du kan planlægge og lede (forandrings-)processen hen imod en bæredygtighedsmålsætning

  • Du kan udarbejde konkrete variantstudier af design, materialer og produkter i LCAbyg og totaløkonomiske konsekvenser i LCC-byg

  • Du kan bidrage til at skabe nye forretningsmuligheder for din virksomhed

  • Du styrker dit CV med kompetencer, der bliver endnu mere efterspurgte i fremtiden
  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk
  • Deltagerne siger

Uddannelsen som Certificeret Bæredygtighedsrådgiver er fordelt på 6 kursusdage og webinarer. Den giver dig grundig indsigt i bæredygtighed i byggeriet og kompetencer til at varetage rollen som bæredygtighedsrådgiver i byggeprojekters indledende faser i henhold til Ydelsesbeskrivelsernes tillæg om bæredygtighed.

Uddannelsen gør dig i stand til at træffe velfunderede bæredygtighedsvalg og vælge de mest egnede metoder og værktøjer til et givent byggeprojekt. Du vil således kunne rådgive om, hvordan bæredygtighed realiseres gennem alle byggeriets processer eller varetage roller med ansvar for udvikling af bæredygtighedsindsatser i din organisation.

6 kursusdage og 4 online webinarer:

Dag 1: Bæredygtighed – begreber og processerne

  • Begreber og rammebetingelser for bæredygtighed i byggeri
  • Processer til håndtering af bæredygtighed i byggeri
  • Ydelsesbeskrivelsernes tillæg om Bæredygtighedsydelser

Webinar 1: Den bæredygtige byggeproces

  • Webinaret tager udgangspunkt i Værdibygs publikation ”Den bæredygtige byggeproces”
  • Den nødvendige integration mellem bæredygtighedsarbejdet og byggeprocessen
  • Muligheder og barrierer i proces og samarbejde
  • Hvordan omsættes bæredygtige ambitioner og tekniske kompetencer til resultater?

Dag 2: LCA - analyse af materialers livcyklus

  • Gennemførelse og dokumentation af materialers, bygningsdeles og hele bygningers livscyklus
  • Tilgange, værktøjer og LCA som understøttelse af konceptuelle valg

Webinar 2: LCA

  • Gennemgang og opfølgning på LCA-opgaver

Dag 3: Taksonomi og ESG – social bæredygtighed og biodiversitet

  • EU Taksonomiens definition på bæredygtigt byggeri – formål, opbygning og håndtering i praksis
  • ESG-/bæredygtighedsrapportering– formål, opbygning og betydning for byggeriets parter
  • Social bæredygtighed som case
  • Biodiversitet – byggeriets afledte effekt og LCA-integration

Webinar 3: LCCbyg

  • Totaløkonomiske beregninger inden for en fælles reference- og beregningsramme

Dag 4: Byggematerialer og produktudvikling

  • Bæredygtighedsforbedring af nye produkter med mærkningsordninger
  • Relancering af tidligere byggeteknikker med enkle biogene materialer
  • Genbrug som grundlag for produkter og løsninger
  • Indlæg fra materialeproducenter, brancheorganisationer, nedbrydere og entreprenører

Webinar 4: Rådgivers valg af materialer

 

Dag 5: Certificerings- og mærkningsordninger

  • Gennemgang af mest relevante og anvendte mærknings- og certificeringsordninger
  • Indlæg fra bl.a. Svanemærket, DGNB, FSC og Cradle to Cradle

Dag 6: Case-baseret eksamen

Varetagelse af rollen som bæredygtighedsrådgiver med udgangspunkt i Ydelsesbeskrivelsernes (YBL) Tillæg om bæredygtighed (gruppearbejde)

Varetag rollen som rådgiver for en bygherre, der ønsker udvikling og gennemførelse af et bæredygtigt byggeprojekt. Opgaven skal demonstrere fortrolighed med centrale begreber, ydelser og processer og indeholde udarbejdelse af bæredygtighedsvision og bæredygtighedsstrategi. Arbejdet indebærer fremlæggelse af overvejelser om tilgang, metoder, prioriteringer og fastlæggelse af målsætninger.

Eksamen v. kursusleder Jørgen Lange og ekstern praksiserfaren bæredygtighedsspecialist som censor

Uddannelsen henvender sig til:

  • Rådgivende arkitekter, konstruktører og ingeniører, som ønsker at varetage rollen som Bæredygtighedsrådgiver i forhold til rådgivning, projektering eller projekt- og bæredygtighedsledelse
  • Bæredygtighedsansvarlige og Bæredygtighedsrådgivere hos bygherrer, developere og totalentreprenører, som ønsker forståelse for bæredygtighedsbegreber, vigtige parametre og muligheder.
  • Myndigheder, som vil have indsigt i udviklingen i bæredygtighed og konkret viden om eksakte design og løsningers anvendelighed.
  • Byggevareleverandører og husproducenter, som ønsker indsigt i bæredygtighed for at kunne produktudvikle og matche efterspørgslen på bæredygtige løsninger.
  • Andre der arbejder med, eller ønsker at arbejde med, bæredygtighed på et veloplyst og professionelt grundlag

Uddannelsen giver dig den nødvendige viden om begreber og metoder inden for bæredygtigt byggeri og giver dig følgende kompetencer:

  • Du får overblik over og kan rådgive i begreber, metoder, værktøjer, certificerings- og mærkningsordninger inden for bæredygtigt byggeri
  • Du forstår fordelingen af ansvar, roller og ydelser relateret til bæredygtigt byggeri

  • Du kan planlægge og lede processen mod at træffe de valg, der understøtter et projekts eller en kundes bæredygtighedsmålsætning

  • Du kan udarbejde konkrete variantstudier af design, materialer og produkter i LCAbyg og totaløkonomiske konsekvenser i LCC-byg

  • Du kan rådgive ud fra de væsentligste principper og overvejelser om bl.a. biogene materialer, biodiversitet, produkters miljøegenskaber samt mærkningsordninger og certificeringer

  • Du kan bidrage til at skabe nye forretningsmuligheder for din virksomhed

  • Du styrker dit CV med kompetencer, der bliver endnu mere efterspurgte i fremtiden

Uddannelsen er opbygget af 6 kursusdage med fysisk fremmøde suppleret med 4 online webinarer.

Du skal desuden bestå 3 skriftlige tests i løbet af uddannelsen, som er adgangsgivende til eksamen.

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig gruppe-eksamen med ekstern censor.

Du skal forvente følgende arbejdsmængde:

  • ca. 3 timers forberedelse før hver af de 6 kursusdage
  • case-arbejde (egenarbejde og i gruppe) svarende til ca. 40 timer
  • ca. 55 timers deltagelse på kursusdage og webinarer

Samlet arbejdsbelastning for uddannelsen er dermed ca. 115 timer

Efterspørgslen på mere bæredygtige løsninger i byggeriet stiger. Lov- og aftalegrundlaget, der skal fremme byggeriets bæredygtige omstilling, udvides samtidigt løbende og omfatter nu bl.a. Bæredygtighedstillægget til Ydelsesbeskrivelserne fra 2022, EU-taksonomien, Corporate Social Responsibility Directive (CSRD) samt Bygningsreglementets skærpede klimakrav fra 1. juli 2025.

Uddannelsen som Certificeret Bæredygtighedsrådgiver gør dig i stand til at navigere i lovgivningen, forstå relevante begreber og terminologi, øjne muligheder og barrierer og bidrage til den grønne omstilling på et velfunderet grundlag.

Aleksander G. Kongshaug
Arkitekt MAA , 3XN/GXN

Aleksander G. Kongshaug

Kim Haugbølle
Seniorforsker, ph.d , BUILD

Kim Haugbølle

Søren Malund Thomsen
Forretningsudviklingsansvarlig , Kingo Karlsen

Søren Malund Thomsen

Anders Strange Sørensen
Bæredygtighedschef , Enemærke & Petersen

Anders Strange Sørensen

Bjørn-Erik Kölsch
Konsulent i Svanemærket byggeri , Dansk Standard

Bjørn-Erik Kölsch

Johan Kure-Biegel
Sustainability Advisor , Ekolab

Johan Kure-Biegel

Stephan Sander
Seniorprojektleder , Værdibyg

Stephan Sander

Michael Meldgaard Thomsen
Tegnestuechef, Senior projektleder , OJ Rådgivende Ingeniører

Michael Meldgaard Thomsen

Christian Alexander Ditlefsen
Tækkemand , Stråtagets Kontor

Christian Alexander Ditlefsen

Trine Bindslev Tree
Seniorkonsulent Bæredygtigt Byggeri , Rambøll

Trine Bindslev Tree

Tina Snedker Kristensen
Marketing- og kommunikationschef , Troldtekt

Tina Snedker Kristensen

Niels Jakubiak Andersen
Founder og CEO , Næste ARK

Niels Jakubiak Andersen

Ulrik Hoffmann
Salgs- og projektchef , DERBIGUM

Ulrik Hoffmann

Niels Bruus Varming
Chefkonsulent , Bolig- og Planstyrelsen

Niels Bruus Varming

Henriette Aarslev Clausen
Project Manager , FSC Danmark

Henriette Aarslev Clausen

Jørgen Lange
Indehaver/Direktør, Ingeniør , Ekolab

Jørgen Lange

Gitte Gylling Olesen
Sustainability Director , COWI

Gitte Gylling Olesen

Anette Brandt Pedersen
Bygningskonstruktør , Ekolab

Anette Brandt Pedersen

Anne Hessellund Andersen
Ingeniør , Ekolab

Anne Hessellund Andersen

Søren Skou Petersen
Teknisk konsulent , Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Søren Skou Petersen

 

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

Forår 2025 i Middelfart 

Workshops
03.03.2025 kl. 9.15-16.30
07.04.2025 kl. 9.15-16.30
05.05.2025 kl. 9.15-16.30
16.06.2025 kl. 9.15-16.30
18.08.2025 kl. 9.15-16.30
22.09.2025 kl. 9.15-16.30

Webinarer
25.03.2025 kl. 10.00-11.30
29.04.2025 kl. 08.30-12.00
20.05.2024 kl. 10.00-11.30

Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Du skal medbringe egen laptop. 

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig projekteksamen med ekstern censor.

Der gives karakteren bestået/ikke-bestået.

I forbindelse med den afsluttende prøve udstedes et uddannelsescertifikat fra Molio. Udstedelse forudsætter fremmøde på alle workshops, beståelse af uddannelsens del-tests og afsluttende eksamen. 

Den Statslige Kompetencefond

Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.

SMV: Grønne Kompetencer

Hos SMV: Grønne Kompetencer kan små eller mellemstore virksomheder søge om en pulje til at højne deres grønne kompetencer. 

Bemærk at  CRBB er på flere af de aktuelle regionale positivlister.

Det betyder, at hvis du er ledig, så kan jobcentrene tilbyde dig deltagelse på kurser på listen og få refusion af staten.

Som ledig kan du deltage på kurser der er på den regionale liste, som du "hører til" - og også på nabo-regionernes lister. Se mere her https://www.rar-bm.dk/

CRBB er pt. (oktober 2022) kun "tilgængelig" i region Sjælland og Hovedstaden. Vi kan anbefale, at du drøfter uddannelsen med jobcentret.

De Regionale Arbejdsmarkedsråd udarbejder otte regionale positivlister. Disse lister indeholder kurser, der giver ledige nye kompetencer, der kan føre til gode jobmuligheder.
De afspejler dermed stillingskategorier, som viser, hvor der er mangel på arbejdskraft i den specifikke region

Læs nyeste artikel om 6 nyligt certificerede rådgivere i bæredygtigt byggeris udbytte.

  • "Bredden - Det at vi kommer hele vejen rundt i det minefelt af ordninger, metoder og udviklinger der sker lige nu. Det var netop derfor jeg valgte denne uddannelse fremfor en DGNB uddannelse, som kun peger i en retning".

  • "Uddannelseslederen og foredragsholderne havde et fagligt højt niveau. Der var repræsentanter fra nogle af de vigtigste og indflydelsesrige instanser og organisationer. Dette gjorde uddannelsen endnu mere vedkommende. Det var godt og vigtigt at man udover selvstudie, også skulle arbejde i grupper. Udveksling af den lærte viden var/er en nøgle".
     
  • "Uddannelsen formår at spænde over mangeartede emner og problemstillinger der er i forbindelse med de "helt naturlige" udfordringer der er med bæredygtighed og dennes implementering fremadrettet. Gode oplæg, og en stor tak til Jørgen, for hans nuancerede, rummelige tilgang til vidensdeling og de diskussioner der er en naturlig del af en sådan læring. Kan og vil varmt anbefale denne uddannelse til andre".

  • "Bredden på uddannelsen har været meget tilfredsstillende, med gode nedslag i de ting som er vigtige for helhedsforståelsen af hvad bæredygtigt byggeri er".


  • "Jeg elskede foredrag fra Jørgen Lange. Han har en rigtig god måde at undervise og overføre viden på. Det var godt struktureret og de andre indlægsholdere var virkelig kloge og skarpe".

  • "Mange spændende betragtninger på bæredygtighed. Især Jørgen Langes perspektiver og evne til at at sætte emnerne i relation til hinanden".

  • "Jeg synes der var en godt bredt perspektiv på bæredygtighed, hvor vi kom omkring de mange forskellige certificeringer, mærkninger, mv. Der var mange interessante indlæg og vinkler på bæredygtighed. Rigtig fint med variationen, hvor vi også fik hands-on-workshops med intro og øvelser i LCA og LCC. Gruppearbejdet med aflevering, er en god driver til at dykke mere ned i emnerne, og få dem diskuteret og perspektiveret. Føler mig virkelig godt klædt på, til at arbejde videre med bæredygtighed".

  • ”Man får en bred/stor forståelse for de værktøjer og redskaber der i bæredygtigt byggeri.”
     
  • ”Dygtige undervisere. Højt fagligt niveau og gode perspektiver på "den virkelige verden".”
     
  • ”Uddannelsen giver et godt udgangspunkt/overblik til det forstående arbejde med bæredygtighed.”
     
  • ”Den har givet et godt grundlag for videre dialog med kunderne. Kender begreber og kunne snakke med, ligeledes præge udviklingen i virksomheden for videre arbejde med bæredygtighed.”
     
  • ”Den brede tilgang til begrebet bæredygtighed uden der er kommet "religion" eller andet ind i det.”
     
  • ”Godt med gruppedrøftelser til at vende oplæg. Mange gode inputs fra forskellige oplægsholdere. Godt med aflevering af opgave samt fremlæggelse/eksamen, hvor stoffet repeteres.”
      
  • ”Det bredde perspektiv på bæredygtighed var godt. Jeg føler mig bedre rustet til at navigere i de forskellige perspektiver på bæredygtigt byggeri, fremfor hvis der havde været fokuseret meget specifikt på ét emne.”
     
  • ”Solide oplæg og indlæg. God litteraturliste. God struktur med indledende teori, værkstøjsbaseret praksis, indlæg fra den virkelige verden og gruppearbejde.”
     
Kursusstotte Privatansat SMV Gronne Kompetencer 2

Søg tilskud til grønt kompetenceløft

Vidste du, at små og mellemstore virksomheder kan søge op til 60.000 kr. i tilskud til åbne kompetencegivende kurser under virksomhedsprogrammet SMV:GrønneKompetencer? 

Se om du kan søge støtte