Biotool BBV - værktøj til beregning af off-site biodiversitetspåvirkninger
Bygge-og anlægsbranchen påvirker biodiversiteten langt ud over selve byggepladsen. Påvirkningen sker i de værdikæder og aktiviteter, der ligger bag byggeriet (off-site), f.eks. udgravning af materialer, skovning af træ og brydning af jernmalm.
Denne off-site påvirkning er i dag vanskelig at synliggøre og dokumentere, og branchen mangler en fælles og operationel tilgang til at arbejde systematisk med den.
I dette pionerprojekt tester og videreudvikler vi en metode og et beregningsværktøj (Biotool BBV), der gør det muligt at måle og afrapportere biodiversitetspåvirkning i byggeriets værdikæder – på en måde, der er praktisk anvendelig for virksomheder.
Projektperiode: marts 2026 - juni 2026