IKT-koordinator og -leder
Uddannelser

IKT-koordinator og -leder

Uddannelsen der bringer dig hele vejen gennem de mange muligheder og udfordringer, der ligger i rollerne som IKT-leder og -koordinator. Ruster dig effektivt til at skabe det nødvendige brede og digitalt understøttede samarbejde, som fører til vellykkede projekter.

Kurset varer ialt 10 dage.

Tema
Byggeriets digitalisering
55.000,-
68.750,- inkl. moms
Kristian Stenild 2

Hvad får man ud af tage Molios IKT-koordinator og -lederuddannelse?

 

Kursisterne forlader Molios IKT-koordinator og -lederuddannelse med en stor faglig viden om håndtering og gennemførelse af det digitale samarbejde på både store og små projekter, og med et uvurderligt netværk af engagerede og kompetente aktører fra alle dele af byggebranchen. Helt konkret kan vi se, at mange kursister tager et kvantemæssigt karrierespring efter endt uddannelse."

 

Kristian Stenild, uddannelsesleder på IKT-koordinator og -lederuddannelsen

Ikon Materiale (1)

10 intense kursusdage

Ikon Ledelse

Erfarne undervisere

Ikon Uddannelser (1)

Topevalueret

Ikon Netvaerk

Nyt netværk på tværs af branchen

Ikon Kurser

Anerkendt certifikat

IKT-koordinatorer og -ledere har en central og nødvendig rolle

IKT-bekendtgørelserne satte i 2013 skub på digitaliseringen af byggeriet. Dets krav til IKT-værktøjer, IKT-processer og IKT-roller har siden spredt sig til hele branchen, som har hårdt brug for øget digitalisering og bedre samarbejde på tværs af alle faggrupper for at nå en række økonomiske, produktivitets-, kvalitets- og bæredygtighedsrettede mål.

Af samme årsag spiller IKT-koordinatorer og -ledere en afgørende rolle i det tværgående samspil. Det skyldes især at IKT-koordinatorer og IKT-ledere står i spidsen for at sikre, at implementering, koordinering og anvendelse af IKT foregår korrekt og i overensstemmelse med gældende standarder og krav. 

IKT-koordinator- og -lederuddannelsen er formentlig den mest ambitiøse uddannelse på markedet, som effektivt og grundigt sikrer, at kursisterne kan påtage sig denne afgørende rolle efter uddannelsen. 

Virksomheder som har deltaget på IKT-koordinator og -lederuddannelsen

Yderligere information om IKT-koordinator og -lederuddannelsen

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk
  • Deltagerne siger

Uddannelsen består af 10 intense undervisningsdage der guider dig gennem de mange muligheder og udfordringer, der ligger i rollerne som IKT-leder og -koordinator.

Gennem oplæg, diskussioner, gruppearbejder og præsentationer vises, hvordan digitaliseringen er bindemidlet i et godt projekt.

Fokus er på, hvordan det brede samarbejde mellem alle parter er essentielt – og hvordan dette effektivt bliver understøttet af de digitale muligheder. Og fokus er altid på at ruste IKT-koordinatoren og IKT-lederen til at bidrage til /  skabe et stærkt samarbejde og vellykkede projekter.

Uddannelsens opbygning skaber frirum til stor og vigtig videndeling mellem kursisterne, der kommer fra hele værdikæden.

Indholdet revideres løbende, så det altid er helt aktuelt og rammer præcist ind i IKT-koordinatorens og IKT-lederens hverdag.

Du får derfor det bedste indblik i indholdet ved at se programmet for modulerne igennem.

Se under fanen "Program".

Modulernes overskrifter er:

  • Modul 1: Basis - IKT & BIM - alt det grundlæggende
  • Modul 2: Videregående: Anvendelse og optimering af IKT & BIM
  • Modul 3: Specialist: IKT-specifikationer, IKT-aftaler, samarbejdsrelationer og juridiske konsekvenser
  • Eksamen

Som nævnt ser du bedst indholdet under ”Program”, men herfra kan nævnes:

  • Building Information Modeling (BIM) – Hvad er det?
  • BIM-metoden og BIM-processen
  • Konsistens- og Kollisionskontrol
  • Samarbejde arkitekt–ingeniør i BIM
  • IKT-bekendtgørelserne - overblik
  • IKT-roller - overblik
  • IKT i AB18 + YBL18 - overblik
  • IKT-specifikationer og -aftalen - overblik
  • Bæredygtighed i samspil med digitalisering og BIM
  • Kommunikation og samarbejde i forandringsprocesser

 

  • IKT og BIM set fra bygherreside
  • BIM-udvikling med fokus på organisationen
  • IKT / BIM implementeringens konsekvenser for bygherren
  • AI i byggeriet – hvad kan det egentlig?
  • Data til drift
  • Driftsherrens digitale muligheder og udfordringer
  • Data Science & Big Data i Byggeriets styring
  • Lokationsbaseret planlægning
  • Anvendelser af BIM
  • BIM i EU og DK - DS 19650/CEN TC442/DIGIplace
  • IKT-krav i projekteringsfasen og betydning for udførelsen
  • Digital projektering
  • Tegninger vs. model                 
  • Producenternes udfordringer i BIM-flowet
  • Kvalitetssikring i praksis - krav til model
  • Struktur i projektet
  • Værktøjer fra Molio, BIM7AA og DiKon
  • Klassifikation og Identifikation
  • IFC
  • IKT og LCA-processen

 

  • IKT-aftaler - i praksis
  • IKT-specifikationer og IKT-procesmanualen - i praksis
  • ABP Modellerne
  • Eksempler og best practises
  • Bestemmer IKT hvordan vi arbejder?
  • Konkret anvendelse af AI i byggeriet
  • Skitse til IKT-Specifikation og et samlet aftalesæt
  • IFC og BCF – i praksis
  • Nye samarbejdsrelationer (bygherre, rådgiver, entreprenør, leverandør)
  • VDC/IKT hos entreprenøren
  • Juridiske konsekvenser – lov- og aftalegrundlag, ydelser og ansvar, ophavsret

 

  • Tendenser i den internationale udvikling
  • Fremtidens (og nutidens) opmålingssystemer

Når du har gennemført IKT-koordinator og -lederuddannelsen, kan du

  • udføre de IKT-ledelsesopgaver, der er en konsekvens af branchens ydelsesbeskrivelse
  • koordinere IKT-ydelser i byggesagen iht. IKT-bekendtgørelserne
  • udarbejde IKT-specifikationer og IKT-aftaler der styrker projekterne
  • styre dine IKT-projekter iht. de juridiske og aftalemæssige krav, med gode resultater, lav risiko og optimalt samarbejde

Du kan derfor

  • håndtere digitalisering, processer, aftale-forhold og ikke mindst samarbejdet overalt i både små og store byggeprojekter på tværs af discipliner og faggrupper - og ikke ”blot” i et afgrænset IKT-område
  • sikre et fokus på værdiskabelse i projektet og dermed for alle involverede parter
  • omsætte IKT-krav, -ydelser, -roller og -leverancer til praksis
  • bidrage til / skabe det effektive digitale samarbejde, der på mange områder er løsningen på de store udfordringer, byggebranchen har været plaget af tidligere ift. kvalitet og økonomi

Og du har

  • overblikket over, hvor AI kan bidrage på det overordnede niveau og ned i detaljen
  • overblikket over de forskellige termer, dokumenter og aftalegrundlag, der benyttes, hvilket giver det nødvendige grundlag for at arbejde med IKT-koordinering og -ledelse – og gennemskue betydningen og konsekvenserne af de krav, der stilles i en IKT-aftale
  • fokus på, at det digitale samarbejde spiller en helt særlig rolle, hvis vi skal nå i mål med det bæredygtige byggeri 

Og du får

  • et uvurderligt netværk af engagerede og kompetente aktører fra alle dele af byggebranchen - der alle tager deres opgave som IKT-koordinator og -leder særdeles seriøst
  • forståelse for de forskellige aktørers arbejdsopgaver
  • et velanset certifikat på dine stærke kompetencer fra en anerkendt neutral kursusudbyder - til gavn for både dit CV og din virksomhed.

Der betyder, at:

  • både du og din virksomhed får øget konkurrenceevne ift. de virksomheder, der ikke har de samme stærke kompetencer på det niveau, som du får her
  • du kan medvirke stærkt til, at din virksomhed implementerer IKT optimalt og på basis af strategiske valg

IKT-koordinator og -lederuddannelsen er for alle blandt byggeriets parter, der har interesse i viden om IKT og BIM og har en relevant byggerelateret grunduddannelse - som fx teknisk designer, byggeteknikker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende.

Den typiske deltager

IKT-koordinator og -lederuddannelsen er for alle der arbejder med IKT/BIM/VDC i byggeriet – og/eller som arbejder som eller skal til at arbejde som IKT/BIM/VDC-koordinatorer, IKT/BIM/VDC-ledere, IKT/BIM/VDC-managers (eller andre tilsvarende titler).

Der har været deltagere fra hele værdikæden – bygherrer, rådgivere, entreprenører, producenter etc. En af hovedårsagerne til, at uddannelsen scorer rigtigt højt på evalueringerne, er netop, at deltagerskaren er bred. Man lærer simpelthen meget mere på hold med en bred sammensætning – især på denne IKT-koordinator og -lederuddannelse, hvor der er rigtigt meget gruppearbejde.

Vi plejer at sige, at deltagerne lærer mindst lige så meget af de andre deltagere som de lærer af indlægsholderne og kursusledelsen… og at det er en stor del af grundlaget for vores faglige succes.

Det forventes, at du har et grundlæggende indblik i anvendelsen af IKT/BIM/VDC i byggeriet. Der er deltagere med kun lidt erfaring og andre med mere – og det tilpasses undervisningen efter.  

Hos os får du ti dages uddannelse i IKT og BIM og det er der flere gode grunde til:
Du kan ikke lære til fulde at forstå BIM-metoderne, BIM-processerne og de tilknyttede ydelser på 3 dage. 10 dage giver dig mulighed for at lære det minimum, der er nødvendigt for selv at komme videre.

Den ændring der sker i byggeriet i øjeblikket, er et paradigmeskifte med en række ændringsparametre, der ændrer på det meste i byggeriet – det kan ikke læres på nogle få dage.

Vi dykker ned i problemstillingerne og beskæftiger os med hele det komplekse nye set-up: Nye aftaleforhold, arbejdsmetoder, samarbejdsrelationer, kommunikationsformer, værktøjer og standarder, samt muligheder for vidensdeling.

Vi har opbygget uddannelsen, så du kommer dybere og dybere ned i problemstillingerne, fra modul til modul. 

Vi udfordrer dig til selv at udarbejde komplekse IKT-aftaler og få dem sammenskrevet med de ydelser, der ikke er IKT-ydelser.

Vores uddannelse har mange øvelser, cases og hjemmeopgaver, hvilket i høj grad udfordrer dig til virkelig at lære noget – også af dine medkursister.

Vores uddannelse er ikke den nemme genvej. Vi lægger vægt på et godt og vidensbaseret fundament, der styrker dine muligheder for at tilegne dig yderligere kvalifikationer og kompetencer.
Uddannelsen lægger et kvalitetsmæssigt højt ambitionsniveau - kun derved sikres du de fornødne kompetencer; det kan ikke gøres på nogle få dage.

Og NB! - Vi er neutrale: Vi sælger ikke specifik IKT/BIM-software eller IKT/BIM-relaterede ydelser. Vi berører naturligvis de relevante Molio-standarder og -anvisninger, men dem har branchen selv været med til at udvikle, og de betragtes som branchens teknisk fælleseje.

Uddannelsen består af:

  • 3 x 3-dagesmoduler (med overnatning)
  • Projektarbejder mellem modulerne
  • En afsluttende eksamensdag med censor

Eksamen

  • Skriftlig individuel prøve - multiple choice opgave, der samler op på de 9 forudgående dage
  • Mundtlig prøve i grupperne.

Holdstørrelse

Vi bestræber os på at holde deltagerantallet nede på ca. 20 deltagere. Det sikrer, at der er mulighed for god dialog og netværk igennem hele forløbet samtidig med, at der er tid til den enkelte deltager. 

Uddannelsen giver et overblik over hele bredden i paradigmeskiftet. Undervisningen baseres hovedsagelig på metodelæring og dybtgående viden om processerne – ikke i så høj grad på værktøjslæring.

Uddannelsen som IKT-koordinator og -leder er ikke en konkret indlæring i modelleringsprogrammer eller simuleringsprogrammer, men en overbliksgivende uddannelse, der beskæftiger sig med hele bredden i paradigmeskiftet.

Kristian Stenild
Arkitekt maa , CADit

Kristian Stenild

Simon Andreas Arnbjerg
Chefspecialist, Digital Lead , Arkitema Architects

Simon Andreas Arnbjerg

Tore Hvidegaard
Adm. direktør, BIM rådgiver og arkitekt , 3dbyggeri

Tore Hvidegaard

Kristian Mouridsen
Digital Business Development Manager , NCC Danmark

Kristian Mouridsen

Peter Munk
Bygningschef , Aak Bygninger, Aalborg kommune

Peter Munk

Søren Sti Andersen
Projektleder, IKT & BIM rådgiver , Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Søren Sti Andersen

Lene Wrængmose Christensen
Arkitekt og IKT-leder , Arkitema Architects

Lene Wrængmose Christensen

Frederik Riis-Pedersen
Head of VDC , MT Højgaard

Frederik Riis-Pedersen

Nicolaj Hvid
Indehaver , HVID Innovation

Nicolaj Hvid

Troels Sønder Olsen
BIM Processpecialist / Bygningskonstruktør , LINK arkitektur

Troels Sønder Olsen

Peter Hyttel Sørensen
Konsulent , Danske Ark

Peter Hyttel Sørensen

Mikkel Brodersen
Chief Project Manager BIM , Rambøll

Mikkel Brodersen

Thomas Graabæk
Indehaver , GRAPHISOFT Center Danmark

Thomas Graabæk

Ástridur Elin Ásgeirsdottir
VDC Development Manager , Per Aarsleff A/S

Ástridur Elin Ásgeirsdottir

Peter Fauerholdt Thommesen
Partner, advokat (L) , VILTOFT

Peter Fauerholdt Thommesen

Jan Karlshøj
Sektionsleder og censor , Institut for Byggeri og Anlæg, DTU

Jan Karlshøj

Morten Hertz Knudsen
Laser Scanning Manager , COWI

Morten Hertz Knudsen

Amalie Nyholm Lindegaard
Bæredygtighedsrådgiver , Sustaining

Amalie Nyholm Lindegaard

Sara Asmussen
Projekt Chef , Iserit i NUUK

Sara Asmussen

Kristian Birch Pedersen
Civilingeniør, Master i IT, og PH.D. , Exigo

Kristian Birch Pedersen

Niels W. Falk
CEO & Partner , HD Lab

Niels W. Falk

 

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

Opstart i juni 2024 - sæson 15:
Modul 1, 11. - 13. juni 2024
Modul 2, 20. - 22. august 2024
Modul 3, 9. - 11. oktober 2024
Eksamen, 7. november 2024

 

Alle moduler afholdes over 3 dage med overnatning på enkeltværelser.

Undervisningsmaterialet udleveres digitalt. Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Du får diplom for hvert modul, hvis du tager modulerne enkeltvis. Du bliver certificeret IKT-koordinator og -leder, når du har gennemført og bestået alle 3 moduler og den afsluttende eksamen. 

Det er en uddannelse, der med sin seriøsitet har fået et stærkt navn. Med certifikatet på IKT-koordinator og -lederuddannelsen i hånden, står du derfor tilsvarende stærkt i markedet.

Certifikat på din uddannelse udstedes af Molio - er én af landets absolut førende og anerkendte udbydere af efteruddannelsesaktiviteter til byggebranchen. Vi har uddannet byggeriets aktører i mere end 60 år. 

Læs evt. mere om diplomer og certificering her: https://molio.dk/kurser/uddannelser/diplomer-og-certificeringer

Den Statslige Kompetencefond

Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.

Bemærk at IKT-koordinator- og lederuddannelsen er på flere af de aktuelle regionale positivlister.

Det betyder, at hvis du er ledig, så kan jobcentrene tilbyde dig deltagelse på kurser på listen og få refusion af staten.

Som ledig kan du deltage på kurser der er på den regionale liste, som du "hører til" - og også på nabo-regionernes lister. Se mere her https://www.rar-bm.dk/

Uddannelsen er  "tilgængelig" i alle regioner - undtaget Fyn. Vi kan derfor ikke love noget ift. Fyn, men kan anbefale, at du drøfter uddannelsen med jobcentret.

De Regionale Arbejdsmarkedsråd udarbejder otte regionale positivlister. Disse lister indeholder kurser, der giver ledige nye kompetencer, der kan føre til gode jobmuligheder.
De afspejler dermed stillingskategorier, som viser, hvor der er mangel på arbejdskraft i den specifikke region

Kursisterne giver i gennemsnit karakterer mellem 4,6 og (maksimale) 5,0 ud af 5 på det centrale evalueringspunkt om, hvor tilfredse de har været med modulerne og uddannelsen alt i alt.

Desuden har alle har svaret ja til, at de vil kunne anbefale uddannelsen for andre.

Det er vi meget glade for.


Kursisterne siger bl.a.:

  • Kurset har været en uvurderlig oplevelse, der har udvidet min horisont og givet mig en dybdegående viden inden for IKT-ledelse.
    Så kan varmt anbefales herfra. 🤘 😎 (Bygningskonstruktør Ronni Laxy Jensen, OJ Rådgivende Ingeniører)

  • Super uddannelse og helt vildt kvalificerede oplægsholdere samt uddannelsesleder!
    Kan klart anbefales til alle som gerne vil have en dybere viden omkring det digitale byggeri!
    Stor tak til Molio og alle de deltagende på holdet for at skabe perfekte rammer for god læring og sparring. (konstruktør Jesper Kruse Madsen, DIN Forsyning)

  • I en digitaliseret verden, kan softwaren og redskaberne ikke stå alene. Kurset har givet os mulighed for, at implementere og og navigere i de værktøjer som skal bistå projekterne i det gode (digitale) samarbejde. Samtidig har jeg fået udvidet mit netværk, med kompetente medspillere inden for feltet. Gruppearbejdet, mangfoldigheden og dialogerne, har givet en højere forståelse for andre instansers behov og synspunkter.  

  • Det faglige indhold på kurset var fantastisk.

  • Fedt at folk er så engagerede, særligt Kristian. Man mærker generelt en dyb passion for branchen og en stor interesse i at få IKT-arbejdet til at blive bedre.

  • Fantastiske foredragsholdere, super dygtige og spændende/relevant stof de fortæller om.

  • Gruppearbejdet blandet med klasseundervisning er supergodt. Og selv om emnerne kan være lidt tunge er det nogle fantastiske undervisere, de formår at fortælle så det bliver spændende.

  • Det var fantastisk, at folk var så engagerede og underviserne var dygtige og passionerede omkring deres fag, og lagde på til debatter og spørgsmål, som ofte var virkelig udbytterige.

  • Jeg er blevet meget klogere på det faglige omkring IKT. Noget af det, der har gjort denne uddannelse så interessant, er de snakke, vi har haft. Det at høre tingene fra rådgivere, bygherre og arkitekters perspektiv har virkelig åbnet mine øjne – både for udfordringer og for samarbejdspotentialet. Det gælder også den dialog vi har haft med de kompetente oplægsholdere. Jeg gik fra hvert modul med en følelse af, at der er nogle fantastiske ildsjæle i det her fag. Folk, der brænder for IKT og som forstår hvor vigtigt det gode samarbejde og den fælles forståelse er for det gode byggeri. Desuden har jeg fået et helt fantastisk netværk, som jeg er sikker på bliver guld værd i fremtiden. Og så har Kristian jo været helt fantastisk fra start til slut - ham er I virkelig heldige med.

  • Fantastiske undervisere. Man bliver grebet med.

  • Synes det er rigtigt fedt sammensat. Oplæggene ligger i en rækkefølge, der giver virkelig god mening.

  • Super spændende og lærende forløb - interessant sammenstilling af forelæsere og oplæg.

  • Underviserne repræsenterede et bredt udsnit fra byggeriet. Vi kom godt rundt omkring emnet fra overordnet aftale til de detaljerede specifikationer. Forløbet blev holdt på sporet uden de store "afstikkere" (ikke ud af en tangent).

  • Det er et godt tilrettelagt program med flere forskellige indlægsholdere. Det giver en god variation i programmet. Det giver også rigtig meget værdi at man får mulighed for at vidensdele på tværs af faggrupperne

  • Højt niveau, godt flow gennem de forskellige emner.

  • Oplægsholderne er super kompetente folk, fra mange forskellige grene af branchen

  • Fyldt med relevant undervisning som præsenteres af spændende aktører i branchen.

  • Gode, velforberedte, engagerede, undervisere. God indkvartering og forplejning. Opgaveløsning i gruppe er godt. Godt sammenhold mellem os kursister.

  • Fagligheden er meget høj / Indlægsholdere er meget engageret, det er lækkert!

  • Kurset er meget relevant i branchen og bruger mange af de bedste i branchen for at fortælle, hvordan BIM og IKT kan hjælpe og forbedre branchen

Det siger branchen om IKT-koordinator og -lederuddannelsens 10 års jubilæum

Xxxxlonsan NCC VDC Portraeter 676 Large Kopi

Lone Sand, Lead VDC Manager, NCC

"Som kursist oplevede jeg, at uddannelsen gav et godt indblik i det digitale samarbejde og hvilken lovgivning der gælder på området. Derudover fik jeg en forståelse for, hvordan de forskellige aktører påvirkes af IKT/BIM-samarbejdet. Det var en god øjenåbner for hvor mange aktører som er involveret i en sag, og hvilke perspektiver man kan komme til at overse, når man kun ser projekter fra ens eget perspektiv. Fx tidlig inddragelse af driftsherre, som dengang ikke var noget man nødvendigvis tænkte over".

"Jeg har undervist på uddannelsen siden første sæson, og her mange år efter synes jeg at branchen er meget bedre klædt på specielt indenfor BIM og metadata. Mange anvender metadata i deres dagligdag, som en del af deres forståelse og håndtering af eget arbejde i form af mænger, planlægning og mange andre processer. Da udviklingen er ”keep on going” stopper behovet for den her slags uddannelser – efter min mening - aldrig."

Marianne Friis Arkitema

Marianne Friis, Innovation Director, Arkitema

"Stort tillykke med IKT-koordinator og -lederuddannelsens 10-års jubilæum! Den høje faglighed i den store kreds af undervisere og det fælles vidensdelings DNA er en af de primære årsager til at uddannelsen er forblevet relevant og aktuel – selv efter 10 år".

"Jeg ser det som et kæmpe kvalitetsstempel for uddannelsen, at kursisterne kommer fra hele værdikæden. Og jeg er overbevist om, at uddannelsen har bidraget til at skabe et større digitalt fælleseje i branchen. For mig har det været et privilegie at være med fra begyndelsen og over en årrække at være fast underviser".

Àstridur Elin Àsgeirsdottir 1 (1)

Àstridur Elin Àsgeirsdottir. VDC-chef, Per Aarsleff A/S

"I Aarsleff har vi fokus på det digitale byggeri, hvor Virtual Design & Construction (VDC) har en stor rolle. I udførelsen udnytter vi de digitale modeller for at skabe bedre, mere bygbare og effektive løsninger, som også kan bidrage til mere bæredygtige processer. De modeller vi modtager og anvender, er udarbejdet af andre aktører. Derfor er Informations og Kommunikationsteknologi (IKT) altafgørende, hvis VDC skal skabe værdi i udførelsen, for netop her eksploderer kompleksiteten i det digitale samarbejde.

"Vi har bygherrer, rådgivere, underentreprenører og leverandører, som skal kunne arbejde sammen med mange forskellige fagmodeller, i mange forskellige LOD-niveauer. Men det er ikke kun modeller. Vi berører også hastighed, tekniske forespørgsler samt fejl og mangler, som alt sammen er med til at sikre, at det digitale byggeri og samarbejde fungerer. IKT er således et vigtigt grundlag, som skaber værdi hele vejen igennem projektet, og vi har netop brug for større fokus på, hvad det digitale byggeri bidrager med – også under udførelsen. Derfor bidrager vi i Aarsleff med et oplæg om det digitale byggeri på IKT-koordinator og -lederuddannelsen. Vi håber på den måde, at vi dels kan fremme forståelsen og dels kan belyse behovet for IKT - også i udførelsen”.

"Vi tror på samarbejde, og derfor er det vigtigt for os, at vores medarbejdere deltager på en IKT-uddannelse sammen med flere forskellige faggrupper fra byggeriet. Derfor er Molios IKT-lederuddannelse vores valg, når vi skal uddanne vores IKT-ledere".

Kristian Mouridsen (1)

Kristian Mouridsen, Digital Business Development Manager, NCC

"Da jeg var med på IKT-koordinator og -lederuddannelsens første sæson for 10 år siden var vi ikke populære, og diskussionen i branchen gik på 'om' IKT var værdiskabende på byggeprojekterne - og om det virkelig var nødvendigt med et 70 siders ekstra aftaledokument. Teknologisk nørdede vi Revit, IFC og Excel - det nødvendige dengang. Uddannelsen gav os både grundlaget og selvtilliden til at tage en svær dialog med kunder, projektchefer, udførende og rådgivere - og det ser ud til at være lykkedes"

"Nu er fokus i branchen på hvordan man med de mange nye IKT-teknologier optimerer værdien for alle på tværs af projekterne. Som underviser på uddannelsen oplever jeg, at uddannelsen nu fokuserer mere på teknologisk og menneskeligt samarbejde, for at kunne indfri forventninger fra den virkelighed kursisterne uddannes til hvor nye teknologier, ønsker og krav hele tiden kommer til. Og i den virkelighed er vi alle afhængige af at kunne samarbejde teknologisk optimalt, og derfor dybt afhængige af at der sidder dygtige IKT-ledere og IKT-koordinatorer på tværs af hele branchen, der professionelt varetager sit tandhjul i værdikæden".

Læs mere om IKT-koordinator og -lederuddannelsen

Relaterede kurser, uddannelser og digitale værktøjer

Få en hovedrolle i det digitale samarbejde

Som IKT-leder er du efterspurgt i byggebranchen. Du har en grundig IKT-uddannelse bag dig og har derfor styr på de IKT-bekendtgørelser, der er afgørende i hverdagen.

Som IKT-leder ved du, hvordan bekendtgørelserne skal omsættes i det praktiske, daglige arbejde med IKT-krav, IKT-ydelser, IKT-roller og IKT-leverancer. 

Molios IKT-uddannelse ruster dig - via viden og værktøjer i IKT-ledelse - til at tage hovedrollen i byggeprojektet. Som IKT-leder er du den, der koordinerer indsatsen og sikrer, at IKT-ydelserne beskrives, fordeles og leveres, som de skal.

Som IKT-leder styrer du ydermere de juridiske og aftalemæssige aspekter i henhold til AB-systemet, hvilket også understreger, hvor vigtigt det er at have en IKT-uddannelse og ikke mindst en IKT-leder med om bord.

Efter endt IKT-uddannelse får du et værdifuldt certifikat på dine IKT-kompetencer, hvilket er et anerkendt og efterspurgt værktøjssæt i branchen. De seneste sæsoner af IKT-uddannelsen har været udsolgt, så tøv ikke med at tilmelde dig og tage dit første skridt mod at blive IKT-leder.