Foto: NaturallyWood.com

Ny rekord: Verdens højeste træhus

Verdens højeste træhus, Brock Commons, er på 18 etager og skal huse over 400 studerende fra UBC. Projektet er et mønstereksempel på træmaterialets konkurrencedygtighed i forhold til traditionelt byggeri. Se byggeriet blive til på få minutter.

Brock Commons er ud over at være verdens højeste træhus også en hybrid mellem træ og beton, hvor fundament, stueetage og to trappe- og elevatorskakter bygges af beton.


Brock Commons er både et mønstereksempel på udviklingen af massivtræsbyggeri og på materialets konkurrencedygtighed i forhold til traditionelt byggeri med beton og stål.


Vægge og gulve på de øverste 17 etager bygges af krydslamineret tømmer, CLT, og søjler af limtræ.


Alle bygningsdelene er præfabrikerede og passer perfekt sammen, når de samles på byggepladsen:  

- Alt modelleres i 3D, allerede inden første spadestik, så vi kendte alle behov før produktionen på vores fabrik, fortæller Nicholas Sills fra Structurlam.


Se byggeriet blive til her på et par minutter 


Byggeriet lever op til LEED guld 

Universitetet valgte træ som byggemateriale for at afspejle ambitionerne for bæredygtigt byggeri. Bygningen lever op til Guld-standarden for LEED-certificering.


Klimaet gavnes når man bruger træ i byggeriet fordi træ både lagrer CO2 og fordi træ er mindre CO2-belastende end fx beton og stål.


Den samlede CO2-besparelse ved at bruge træ, er mere end 2.400 tons. Det svarer til at fjerne 511 biler fra vejene i et helt år, fremgår det beregninger med Wood Carbon Calculator.

Den samlede CO2 besparelse ved at bruge træ, er mere end 2.400 tons.

 

Byggeriet skal være færdigt til studiestart i september 2017.

 

Læs mere her


Kilde: Træ.dk