Wake-up-call til den danske bygge- og anlægsbranche

 

Et unødigt kompliceret aftalegrundlag kan meget vel være på vej til bygge- og anlægsbranchen – ikke bare i Danmark, men i hele EU. Storbritannien har sat fuld kraft på det fælleseuropæiske standardiseringsarbejde forud for BREXIT, og nu råber en af Danmarks førende kræfter på området, Gunnar Friborg, vagt i gevær. Danmark har brug for en fælles strategi og for en bred opbakning fra branchen, hvis vi skal nå at påvirke de BIM-standarder, der ruller ind over os om 3-5 år.  


17.02.2017 

Af Elisabeth Krarup

 

Hvordan påvirker den britiske satsning på BIM og deres BREXIT det europæiske standardiseringsarbejde på området?

 

– Storbritannien har de seneste år haft et stort fokus på og lagt mange ressourcer i standardiseringsarbejdet. Det er blevet prioriteret økonomisk, politisk og strategisk. De har været dygtige til at positionere sig som et af de førende lande, og er absolut en væsentlig drivkraft bag dele af det fælleseuropæiske standardiseringsarbejde. I øjeblikket har Storbritannien intensiveret fokus på at få fastlagt de enkelte standarder, der jo kommer til at gælde for hele Europa. Og det har de ret meget succes med på trods af, at de om få år slet ikke er med i EU. Nationalpolitisk kan man jo godt forstå, at man går målrettet efter at få indflydelse og bane vejen for sine virksomheder. Men reelt betyder det, at andre lande i øjeblikket har mere end svært ved at få deres respektive erfaringsgrundlag taget med i betragtning. Det gælder også for Danmark. Det går simpelt hen for stærkt. 

 

Men hvis Storbritannien har prioriteret standardiseringsarbejdet så højt gennem længere tid og har arbejdet professionelt og målrettet med indsamling af erfaringer de senere år – er det så ikke OK, at de påvirker de fælleseuropæiske standarder i så høj en grad?  Det er vel kun en fordel for EU?

 

– Storbritannien har meget at byde ind med i det fælles standardiseringsarbejde. De er for eksempel kommet langt inden for Objekt- og produktbiblioteker og Procesbeskrivelser, og de har været dygtige til at sætte BIM på deres nationale dagsorden. Og der er ingen der betvivler, at fælles standarder er en fordel for alle. Men på baggrund af BREXIT er det nu tydeligvis også i Storbritanniens klare interesse at påvirke områder, hvor de, for eksempel i forhold til Danmark, ikke er kommet så langt. Og det kan jo omvendt blive et stort problem for virksomheder i EU, som jo kan være længere fremme med BIM-udviklingen, hvis Storbritannien lykkes med denne dagsorden. 

 

Hvad betyder det for kvaliteten af de EU-standarder, der laves?

 

– Der findes ikke et samlet kvalitetsbegreb, som man kan henholde sig til. Men et kriterium for en god standard er, at indholdet er afprøvet i praksis, og at man derfor ved, at det skaber produktivitet. Et andet kriterium er, at en standard, som kommer til at gælde for alle lande i EU, bygger på summen af gode erfaringer fra forskellige lande. Det giver en standard, som der er bredest mulig konsensus om. Det er en klar fordel. Men i øjeblikket går det så stærkt, at hverken det ene eller det andet kriterium altid er opfyldt. Mange af de standarder, der er på tegnebrættet, baseres tværtimod på indhold, der netop hverken er afprøvet i praksis eller er konsensusskabende. Det kan jo få ret store konsekvenser for bygge- og anlægsbrancherne i EU.  

 

Kan du give et konkret eksempel på en standard, som du i dette lys kan være særligt bekymret for? 

 

– I Danmark kan vi for eksempel være bekymrede for, at vi mister de landvindinger, som vi har opnået inden for BIM-området de sidste 10 år. Jeg kan specielt være bekymret for områder som Dokumenthåndtering, IKT-specifikationer og Aftaleindgåelse. Sidstnævnte kan jo få vidtrækkende konsekvenser. Den standard om netop Aftaleindgåelse (ISO/EN 19650-1 og 2), som man er ved at afslutte nu, kan blive et stort tilbageskridt for et land som Danmark. Det kan betyde, at virksomheder skal tilpasse sig en anden standard, end de er vant til, med alle de omkostninger der er forbundet med det. I Danmark har man jo de senere år realiseret en gennemgribende forenklingsproces af aftalegrundlaget. Nu ser det ud som om den danske bygge- og anlægsbranche skal forberede sig på et – i danske øjne – helt unødvendigt kompliceret aftalegrundlag, baseret alene på et britisk forslag. Et forslag, der reelt vil kunne udelukke små og mellemstore virksomheder fra at indgå aftaler både på nationalt og europæisk plan. Og man skal jo lige huske, at op mod 90 procent af bygge- og anlægsbranchen i Europa udgøres af SMV'er (EUR-Lex). Så denne ene standard er i sig selv et gigantisk problem. 

 

Når nu Danmark for eksempel på dette område har så veldokumenteret et erfaringsgrundlag, hvorfor har vi så ikke haft mere held med at få indflydelse i de rette sammenhænge? 

 

– Jeg sidder selv på første række i flere af de centrale ISO- og CEN-komitéer for BIM-standarder, og kan iagttage, at få personer og enkeltlande har ufattelig meget indflydelse. Det er der flere forklaringer på. Der er den strukturelle forklaring, at Danmarks befolkningstal afgør med hvilken vægt en dansk stemme skal tælle. Det er et vilkår. Men derudover har man i andre lande – blandt andet Storbritannien – men også Holland, Tyskland og Norge for længst prioriteret at kaste de fornødne ressourcer efter en strategi for det europæiske standardiseringsarbejde. Man har blandt andet etableret arbejdsgrupper med bred forankring i de nationale bygge- og anlægsbrancher, hvor man kan hente sine nationale "mandater" til det europæiske standardiseringsarbejde. Man har et bagland, hvor der kan opnås konsensus med den store fordel, at man som nation kan tale med én stemme. Det kan vi ikke i Danmark. Desværre. I praksis betyder det, at de gode erfaringer, vi har i Danmark, ikke kommer stærkt nok til udtryk – hverken på den formelle eller den uformelle, lobbybaserede scene. Det er en skam for EU, og dermed også for Danmark.


Hvad skal der til? Hvad kan man gøre politisk og som virksomhed i den danske bygge- og anlægsbranche?

 

– Første skridt er at få etableret tilstrækkelig deltagelse i den danske Spejlkomité S-808 i Dansk Standard og i en række nødvendige arbejdsgrupper. Det er det netværk, som skal sikre Danmark en større konsensus og dermed en større gennemslagskraft på den europæiske scene. Vi skal have mest mulig vægt bag ordene, så vi kan lægge størst muligt pres på processen de afgørende steder. I øjeblikket er vi ganske få, der på mere eller mindre frivillig basis kæmper så godt vi kan, men det er slet ikke nok til at bremse det, som nogen ville kalde den "britiske bulldozer". Og det er ikke nok til at få den indflydelse, som mange års dansk udviklingsarbejde på BIM-området berettiger os til. Derfor er vi i øjeblikket ved at samle opbakning blandt organisationer, styrelser, regioner, kommuner og virksomheder, så vi kan få lagt en god strategi, og få organiseret og finansieret arbejdet. Hvis man ønsker at deltage i dette, og både få indflydelse og indgående viden om fremtidens europæiske standarder på dette område, så kan man kontakte mig direkte på gf@molio.dk.